Odd Fellow Palæet, Berckentins Palæ, København

Frederiksstaden, der afgrænses af Bredgade, Ny Toldbodgade og Sankt Annæ Plads mod syd og Esplanaden mod nord. blev anlagt, på foranledning af flere storkøbmænds ønske, efter Frederiks Vs beslutning i 1749 om at dels markere 300-års jubilæet for den Oldenborgske Kongeslægt dels for at anlægge en ny bydel til glæde for Københavns borgere og handel. Området, der tidligere rummede haveanlægget fra det nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg samt en tilstødende eksercerplads, blev skænket til Københavns Magistrat på betingelse af at grundene blev tildelt nye ejere vederlagsfrit med 30 års skattefrihed og mod at grundene blev bebygget inden for fem år efter nærmere udarbejdede retningslinjer udarbejdet af Eigtved. Husene skulle opføres i grundmur til gaden og vinduerne skulle flugte, bygningerne kunne være i to eller tre etager og porten kunne placeres midt for eller til siden. Eigtved stod selv for flere af Frederiksstadens første bygninger, hvor han introducerede rokokostilen i Danmark. Frederiksstadens monumentale centrum udgøres af aksen med Marmorkirken den ottekantede Amalienborg Plads med rytterstatuen af Frederik V indrammet af Amalienborgs fire palæer. Bydelen blev beboelseskvarter for overklasse og højere borgerskab og ikke for handelsmænd som først tiltænkt. I 1794 blev Amalienborg kongelig residens da Christiansborg brændte. Berckentins Palæ, blev opført i Frederiksstaden af den tyskfødte lensgreve og geheimeråd Cristian August Berckentin (1694-1758) i 1751-55. Palæet blev tegnet af Johann Gottfried Rosenberg (1709-1776) samt formentlig Niels (Nicolai) Eigtved (1701-1754). Allerede i 1763 blev palæet solgt til baron og geheimestatsminister Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782), og palæet blev i Schimmelmannfamiliens eje frem til 1884, hvor aktieselskabet Koncertsalen købte bygningerne. I år 1900 overtog Odd Fellow Logen palæet. Palæets hovedbygning var ved opførelsen disponeret med adgang via vestibulen med direkte adgang til en havestue hvorfra der var adgang til den bagvedliggende have. Hovedtrappen lå til højre for vestibulen og i begge ender var der køkkentrapper. På beletagen trådte man direkte ind i riddersalen og herudover var der ca. ni rum på hver etage. Riddersalen var indrettet med panelværk, stukarbejder, kaminer spejle samt malerier af hofmaler og professor Carl Gustaf Pilo (1711-1793). Endvidere lå der stuer en suite med dørstykker af landlige motiver. I 1884 blev palæet ombygget og indrettet til koncerthus efter tegninger af arkitekt Johan Schrøder (1836-1914). Der blev bygget en stor koncertsal i haven samt en mindre, der stadig ses i dag. I hovedbygningens indre blev der foretaget flere bygningsændringer og de tidligere rokokointeriører blev delvist fjernet, bl.a. i stueetagen hvor hele etagen blev ændret bortset fra vestibulen. I stedet blev der plads til garderober og nye trapperum. I de øvre etager blev der indrettet selskabslokaler, dog forblev riddersalen bevaret. Staldlængerne og pavillonerne blev nedbrudt og genopført som de i store træk ses i dag. Dog blev pavillonernes tidligere kuppeltag nedtaget i 1950'erne og udskiftet til dem der ses i dag. Smedejernsgitteret blev flyttet og forkortet med to fag, der i dag er opsat på Søllerød Slot. I 1992 nedbrændte den store koncertsal, der var berømmet for sin uovertrufne akustik. Endvidere udbrændte den centrale del af hovedbygningen og etagedækkene blev ødelagt. I 1994 var bygningen genopført. Ved genopførelsen blev udvalgte rum genskabt efter billeder og ved kopiering af bevarede bygningsdele, herunder riddersalen og vestibulen. Koncertsalen i haven blev ikke genopført, i stedet blev der opført to nye sidebygninger i haven, der ikke er omfattet af fredningen, ligesom der blev opført to nye hovedtrapper mod havesiden i hver ende af bygningen. Tagetagen blev indrettet til kontorer.

Berckentins Palæ er beliggende i Frederiksstaden som et point de vue, hvor Dronningens Tværgade udmunder i Bredgade. Palæet består af en tilbagetrukket hovedbygning med to sidebygninger der omrammer en cour dhonneur, der mod gaden afgrænses af to pavillonbygninger og herimellem et smedejernsgitter og -port. Bag hovedbygningen er mod nord en senere tilbygning med en koncertsal. Bag hovedbygningen er endvidere en have og to nyere tilbygninger, et baghus og en nyere mellembygning, der ikke er omfattet af fredningen. Hovedbygningen er elleve fag langt og tre etager højt under et valmet tag behængt sorte vingetegl. I rygningen er tre kraftige, murede og pudsede skorstenspiber og i tagfladerne flere rundbuede kviste. Sidebygningerne og de dermed sammenbyggede pavilloner er ligeledes grundmuret i to etager under skifertage afsluttet med tagpap. I sidebygningernes tagflader er flere nyere tagvinduer og i pavillonerne flere kviste. Pavillonerne har konkave hjørner, der ligesom hovedbygningens midt- og siderisalitter markeres med vaser. Der er kælder under hovedbygning og sidebygninger, og i mødet mellem hovedbygning og sidebygning er portgennemgange fra gadesiden til haven. Siderne er pudsede med detaljer i sandsten over en lav granitstenssokkel. Hovedbygningens facade har siderisalitter og en kraftig betonet midtrisalit, der forneden har en porticus med dobbelte marmorsøjler, der bærer beletagens balkon. Balkonen har et rigt detaljeret værn i jern. Midtrisalitten afsluttes foroven af en balustrade med en sandstenskartouche med det Berckentinske våben. Siderisalitterne er let fremspringende. Facaden, havesiden samt sidebygningerne og pavillonernes sider opdeles af ørelisener og har flere blændinger. Palæets hovedindgang består af tre rundbuede, tofløjede, fyldingsdøre med opsprossede vinduespartier i den øvre del. Der er adgang til pavillonerne og sidebygningerne fra gaden via portgennemgange, der aflukkes mod gaden af ældre, rigt detaljerede, tofløjede fyldingsdøre i rundbuede sandstensindfatninger prydet med kartoucher i sandsten, ligesom gennemgangene også aflukkes med ældre, rigt detaljerede, tofløjede fyldingsdøre med overvinduer og ruder i øvre del mod gården. Portrummene fremtræder med ældre flisegulve, listebeklædte vægge med høje paneler og lofter med stukgesims. Endvidere ses nyere butiksdøre og fyldingsdøre i såvel pavilloner og sidebygninger, og i hovedbygningen er tre nyere, rundbuede, tofløjede havedøre mod haven. Hovedbygningens vinduer er mestendels nyere, torammede, opsprossede korspostvinduer med koblede rammer, dog ses også flere ældre vinduespartier. I stueetagen samt i facadens siderisalitter er vinduerne fladbuede. I facaden er der tre tofløjede dørpartier med rundbuede overvinduer ud til balkonen. I sidebygningerne og pavillonerne ses mestendels nyere vinduer med koblede rammer af korsposttypen, hvoraf nogle er fire- og femrammede. Endvidere ses nyere butiksvinduer af varierende type i stueetagen. Der ses tillige få ældre vinduespartier samt enkelte termoruder i pavillonbygningerne. Hovedbygningen er i det indre præget af nyere overflader samt bygningsdele udført i kopi. Etagerne er disponeret omkring en langsgående midterskillevæg og med to trapper i hver ende af bygningen. I den sydlige ende er en elevator. Af den oprindelige grundplan ses, foruden midterskillevæggen, enkelte tværgående skillevægge, vestibulen i stueetagen og riddersalen på beletagen. Stueetagen er i dag indrettet med en havestue, garderober, toiletter og funktionsrum. På beletagen er riddersalen flankeret af to værelser mod gården, mod haven er spejlsal og gallerisal og i midten af etagen en serveringsgang. Fra beletagens ender er der adgang til toiletter i tilbygningen samt adgang til den sydligste sidebygning via en ikke fredet mellembygning. På 2. sal er ligeledes tre rum mod gården og en sal mod haven adskilt af en serveringsgang, og også her er der fra trapperummene adgang til side- og tilbygning. Tagetagen er præget af en helt ny indretning med kontorer, tekøkken og toiletter, der har nye overflader. Kælderen er indrettet med rum af funktionel karakter. Af ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, stukarbejder på væggene i vestibulen, et spejl i gallerisalen, en ældre hovedtrappe og køkkentrappe med værn, enkelte fyldingsdøre, gerichter, lysnings- og brystningspaneler samt bevarede stormkroge og anverfere på enkelte vinduespartier. De ældre bygningsdele ses primært i hovedbygningens ender. Endvidere ses nye mørke, parketgulve, nedhængte gipspladelofter, ståltrapper samt stuklofter, fyldingsdøre og paneler udført i kopi. Pavillonerne og sidebygningerne er indrettet til erhverv, dog er første etage i den søndre sidebygning indrettet med logesal og forværelse hertil. I stueetagerne er galleri, forretninger og lagerrum. På første etage og i tagetagerne er kontorer. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder hovedtrapper med værn, bagtrappe til kælder i nordre sidebygning, få bræddegulve, lysningspaneler, stukgesimser og rosetter, tofløjede fyldingsdøre, gerichter og enkelte greb. Herudover ses generelt nyere parket, brædde-, flise- og linoleumsgulve, nyere tekøkkener og toiletter. Kælderen under den nordre sidebygning fremtræder med støbte gulve, vægge i blank mur og synligt bjælkelag med rørpuds i mellem båret af nyere, murede piller. Tilbygningen rummende den lille koncertsal er sammenbygget med hovedbygningen mod nord. Bygningen er grundmuret i fire etager under et skifertag med flere nyere tagvinduer i tagfladen. Havesiden fremtræder i gule tegl i krydsforbandt med brændte fuger. Den nederste etage er hvidmalet. I stuen er en portgennemgang med monierhvælv, der mod gården afsluttes af fyldingsporte, hvoraf to har ruder i de øverste fyldinger. Gårdsiden er pudset. Der er fra havesiden indgang via en nyere glasdør samt en kældernedgang med en nyere kælderdør. Endvidere er der en nyere brandtrappe. Vinduerne er dels ældre, dels traditionelt udførte torammede opsprossede vinduer. I havesiden ses tre ældre, blændede, rundbuede, opsprossede støbejernsvinduer. Tilbygningen er i det indre indrettet med erhvervslokale i stueetagen, der fremstår med nye overflader. På første sal er der adgang til mindre funktionsrum samt til selve koncertsalen, der har en mindre scene i den ene ende. Koncertsalen fremtræder med parketgulv og rigt dekorerede vægge og kassetteloft i malet i hvid, grøn og guldfarve. I den sydlige væg er en række tofløjede døre ind til en nyere tilbygning mod haven, der ikke er omfattet af fredningen. Over koncertsalen findes en større sal, og i tagetagen er et mindre rum samt opbevaring. Der er bevarede flere ældre bygningsdele og detaljer, herunder bræddegulve, paneler, fyldingsdøre, gerichter og greb, på loftet ses rørpuds og indbyggede skabe. Endvidere ses nyere overflader som parket- og tæppebelagte gulve og akustiske plader. Smedejernsgitteret og portpartiet er sortmalet. Fire sandstenspiller prydet med vaser inddeler partiet i en central rundbuet, rigt detaljeret, tofløjet smedejernsport flankeret af to mindre men ligeledes rigt detaljerede smedejernslåger. Gårdspladsen er belagt med brosten. Langs sidebygningerne er der fortov af nyere cementfliser, og der er optegnet p-pladser på pigstensbelægningen. Fra porten er der nedlagt tre striber af natursten op til hovedbygningens hovedindgang.

Den miljømæssige værdi for Berckentins Palæ knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor palæet ligger som et markant point de vue for enden af Dronningens Tværgade. Bygningernes placering med pavillonbygninger langs Bredgade, gårdspladsen og hovedbygningens tilbagetrukne placering medvirker til at det Berckentinske Palæ fremtræder som både en karakteristisk afvigelse og samtidig en essentiel del af Frederiksstadens oprindelige bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi for Berckentins Palæ knytter sig til beliggenheden i Frederiksstaden, hvor palæet blev opført på tre sammenhængende byggegrunde efter fransk inspireret forbillede som et tilbagetrukket palæ med en foranliggende court d'honneur, beliggende som et markant point de vue ud for Dronningens Tværgade. Palæets disponering og størrelse var en undtagelse i den ellers stramt planlagte bydel, hvilket vidner om bygherrens indflydelse, magt og økonomiske midler. Trods ombygninger gennem tiden kan det oprindelige palæs funktionelle og hierarkiske anlæg med hovedbygning og staldbygninger stadig aflæses i bygningskroppenes proportionering og indbyrdes placering. Den kulturhistoriske værdi for Berckentins Palæ knytter sig endvidere til bygningen som repræsentant for den nye yndede og fransk inspirerede rokokostil gældende for opførelsestidspunktet, hvilket særligt sås i det oprindelige interiør men også i hovedbygningens ydre karakteriseret ved facadens lette reliefvirkninger med liséner, blændinger samt i de asymmetriske sandstensdekorationer med plantemotiver. Ligesom de senere pavillonbygninger er opført som en kopi af den oprindelige rokokostil. I det indre ses de oprindelige rokokostukdekorationer kun på vestibulens vægge. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til vestibulen, riddersalen, koncertsalen samt til de ældre bygningsdele og detaljer i såvel hovedbygning, sidehuse, pavilloner og tilbygningen, der vidner om bygningernes alder og det samlede palæs udvikling gennem tiden.

Den arkitektoniske værdi for det Berckentinske Palæ knytter sig i det ydre til bygningernes disponering og det klart aflæselige hierarki bygningerne imellem. Hertil kommer den gennemgående materialeholdning, der sammenbinder bygningerne til et samlet hele. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig i det ydre til bygningernes (og særligt hovedbygningens) sider hvis reliefvirkninger i kraft af blændinger og liséner fremstår lette og varierede men samtidigt beherskede og ordnede. Den markante midtrisalit med porticus, balkon, balustrade og kartouche samt de karakteristiske slyngede rokokodekorationer, og ikke mindst portpartiet, understreger anlæggets herskabelighed. Hovedbygningens markante tagflade med kraftige skorstenspiber i rygningen tilsammen med facadekompositionen, der i kraft af variationen af vinduesformater og -størrelse, der bliver mindre i takt med etagehøjden, giver et smukt velproportioneret ydre. Den arkitektoniske værdi for det Berckentinske Palæ knytter sig i det indre primært til hovedbygningens vestibules overdådige udsmykning og dens oprindelige udstrækning og placering som bygningens centrale ankomstrum. Hertil kommer etagernes højloftede sale og værelser beliggende en suite, hvis interiører og placering understreger bygningens herskabelighed og udstrækning. Endvidere fremstår koncertsalen prægtig i kraft af sin proportionering og rige dekorationer.

Læs videre om

• Admiralgade 22, København
• Nybrogade 16 og Magstræde 3, København
• Nørre Søgade 7, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen