Modtagelse af Tunøfærgen samt Tunø Røgeri i baggrunden. Af . Begrænset anvendelse

Odder Kommune

Kort over Odder Kommune

.

Odder Kommunes logo

.
I grantræets skygge står sejrsskamlen, som kan betrædes af dagens vinder. Minigolfbanen Saxild fra 1947 ligger nær Saksild Strand, der hver sommer tiltrækker mange gæster. I området er der også sommerhuskvarterer og campingmuligheder.
.

Artikelstart

Umiddelbart nord for Horsens Fjord ligger den lille Odder Kommune, hvis lange kyststrækning er hjemsted for en stor biodiversitet. En dal, der går fra Horsens Fjord til Norsminde Fjord, deler landskabet i to typer: Vest for dalen er det højtliggende og gennemskåret af slugter og dale med mange vandløb; øst for dalen består landskabet af en lavere, jævnt bølget moræneflade. Den lavvandede Norsminde Fjord blev til i 1800-tallet som konsekvens af et landvindingsprojekt. I efterårs- og vintermånederne er de tusindvis af rastende fugle et spektakulært syn, og en del af fjorden og af dens strandenge er fredede. Det er også nær denne fjord, at de ældste spor efter mennesker i kommunen findes i form af en mere end 8.000 år gammel boplads udgravet ved Rude.

Faktaboks

Areal
223,7 km²
Højeste punkt
102 m.o.h.
Kystlinje
95 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Odder
Antal sogne
14
Befolkningsudvikling
15.429 personer (1950), 17.654 personer (1980), 22.675 personer (2019)
Befolkningstæthed i kommunen
101 personer/km² (2019)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2019)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,8 år (2019)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,7 år (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
280.852 kr. (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
284.229 kr. (2018)
Hjemmeside
odder.dk

Med til kommunen hører flere småøer, og to af dem, Alrø og Tunø, er beboede. Sidstnævnte mangedobler hver sommer sin befolkning pga. de mange turister, ikke mindst sejlere, som lægger til i den store lystbådehavn. Et af trækplastrene er den traditionsrige musikfestival Tunø Festival; et andet er kapsejladsen Tunø Rundt, som dog arrangeres fra fastlandet og tager sit udgangspunkt i Hou Havn.

Allerede i middelalderen var kommuneområdet relativt tæt befolket, hvilket det store antal af stenkirker fra perioden vidner om. En af dem er Odder Kirke, hvis gyldne alter er udstillet på Nationalmuseet. Hovederhvervet var landbrug: Dengang som i dag var jorden yderst frugtbar, og bønderne levede i tætliggende landsbyer og dyrkede i fællesskab de omkringliggende jorder. I de følgende århundreder forblev kommuneområdet præget af landbrug. Dette kombineret med de gunstige forhold langs Odder Å betød, at der fandt en omfattende mølledrift sted i området fra 1700-tallet og helt op i 1900-tallet.

Hovedbyen Odder opstod som landsby i middelalderen og fik fra midten af 1800-tallet købstadspræg uden formelt at have denne status. Anlæggelsen af Aarhus-Odder-Hou-banen satte yderligere fart i byudviklingen såvel som i kommuneområdets udvikling generelt. Dette afspejlede sig bl.a. i den store eksport af slagtesvin og mejeriprodukter, og andelsbevægelsen fik stor betydning med en lang række andelsmejerier og -slagterier, bl.a. Odder Andels-Svineslagteri. Erhvervsmæssigt præges byen i dag af mange mindre virksomheder; en af dem, Odder Barnevognsfabrik, har eksisteret siden 1925 og er den eneste, der stadig fremstiller barnevogne i Danmark.

Hou, som indtil 2019 officielt hed Hov, men fik dette omstødt pga. langvarige lokale protester, er kommunens næststørste by. Modsatmange af de øvrige byer voksede den ikke frem i middelalderen, men gik fra at være et fiskerleje i midten af 1800-tallet til at være en lille, men vigtig havneby små 50 år senere med jernbaneforbindelse, fabrik, fiskeeksport samt forskellige virksomheder og værksteder med relation til fiskeri og sejlads. I dag præges byen i høj grad af turisme, dels pga. dens naturskønne omgivelser, dels i kraft af færgefarten til Tunø og Samsø. Men den kendes også for Egmont Højskolen, som er en af kommunens store arbejdspladser. Højskolen er målrettet kursister med fysiske handicap og er særegen ved sin måde at omsætte integrationstanken til praksis: Unge mennesker uden handicap kan få finansieret et ophold på skolen ved at fungere som assistenter for kursister med handicap.

Cirka midtvejs mellem Odder og Hou ligger Over Randlev med den fredede Randlev Præstegård. Her var St.St. Blichers far præst, og senere skildrede Blicher præstegårdens brand i »En jydsk Mordbrænderhistorie«. Et andet bygningsværk, som har dannet baggrund for et litterært værk, er herregården Åkær, som optræder under navnet Gyldholm i Johan Skjoldborgs roman af samme navn fra 1902.

Med opdyrket jord på langt størstedelen af kommunearealet er de primære erhverv vigtige for beskæftigelsen. En anden vigtig faktor for beskæftigelsen er nærheden til Aarhus, hvortil mange pendler til arbejde, hvilket igen har betydning for tilflytningen. De gode trafikale forbindelser er blevet yderligere forbedret, efter at Letbanen fra Aarhus er blevet ført til Odder. Netop tilflytningen er af største vigtighed for kommunen, som er en af landets mindste; i 2004 var Odder Kommune tæt på minimumsgrænsen i forhold til at forblive en selvstændig kommune efter Strukturreformen, men kommunens fortsatte selvstændighed blev vedtaget ved en folkeafstemning samme år.

Dens størrelse taget i betragtning har kommunen forholdsvis mange uddannelsesinstitutioner, herunder efterskoler og højskoler, og især et stort antal ungdomsuddannelser. Disse skal ifølge planerne samles i det nye Campus Odder, som er under opbygning. Som kontrast til denne centralisering har man truffet politisk beslutning om at fastholde folkeskolen på Tunø, som med sine blot fire elever i 2019 kunne kalde sig verdens mindste.

En stor del af friluftslivet knytter an til kysten og havet, og en af kommunens talrige ro- og sejlklubber er

Odder Roklub, hvis ungdomsafdeling har været springbræt for mange af landets eliteatleter. Der er desuden et aktivt foreningsliv i kommunen, ikke mindst i landsbyerne. Eksempelvis i Gylling, hvis forsamlingshus er ramme om heavy metal-koncerter arrangeret af lokale, frivillige kræfter. Odder har endvidere ni aftenskoler, som nyder stor tilslutning, og i 2017 kårede Oplysningsforbundenes Fællesråd kommunen som Årets Aftenskolekommune.

Kommunevåben

Odder Kommunes våben

.

Våbenet henviser til en fortolkning af stednavnet Odder, sammensat af »od« eller »odde« og »ræth«, der muligvis har samme betydning som -rød, altså en rydning i en skov. Det anskueliggøres i våbenet af en odde mellem de to strømme og af egekvisten med agern. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 12. juni 1954. Våbenets blasonering (beskrivelse): I rødt en bølget sølv sparre hvorunder en guld egekvist med to blade og et agern

Natur og landskab

Solen skinner over strandengen, der strækker sig som et smalt bånd langs de egedominerede kystbryn i Søby Fredskov og Ravnskov sydvest for Hou. Odder Kommune har en lang og varieret kystlinje. Mens strandengene især præger de mere beskyttede kyster i Horsens Fjord, på Gylling Næs og herfra op til Hou, rummer den mere bølgepåvirkede østkyst mellem Hou og Norsminde Fjord mange af kommunens bedste og mest populære badestrande.

.

Mange af friluftsaktiviteterne i Odder Kommune knytter sig til havet og den lange kystlinje med sine ro- og sejlklubber, lystbådehavne og mange populære badestrande. Her ses Saksild Strand på en solbeskinnet dag i begyndelsen af juli i 2019, hvor hybenroserne blomstrer, og vimplerne blafrer let i vinden.

.

Den nærmest kvadratiske Odder Kommune ligger på den nordøstlige side af Horsens Fjord med Alrø og Gylling Næs og fortsætter langs Kattegat til Norsminde Fjord i nordøst og videre til Nørreskov ved Torrild i nordvest. Dertil kommer Tunø, som også er en del af kommunen.

Med sin hele 95 km lange og meget varierede kystlinje er Odder en udpræget kystkommune. Det meste af kysten kantes af et marint forland, som er skabt af den landhævning, der er foregået siden stenalderen. Især langs sydkysten og rundt om Alrø består det marine forland af strandeng.

En betydelig del af kommunens dyre- og planteliv knytter sig til strandengene og andre steder på kysten. Desuden er kysten af stor betydning for friluftslivet, og især på Kattegatkysten findes en række populære badestrande. I Norsminde og Hou ligger der desuden store lystbådehavne, ligesom flere ro- og sejlklubber har slået sig ned på kysten. I sommerhalvåret tiltrækker også Tunø mange sejlere, og når Tunø Festivalen begynder, er øens lille havn pakket med lystbåde.

Tunø er ikke kun populær blandt lystsejlere og andre turister. Fuglene har også fundet et fristed her, og ikke mindst den lille alkefugl tejsten med sine røde ben og sit hvide vingefelt har her et af sine få danske ynglesteder. På fastlandet er det især Norsminde Fjord, som er kendt for sit rige fugleliv. Den smalle fjord udgør resterne af den tidligere Kysing Fjord, som fra 1832 blev delvis afvandet. I dag er fjorden og de afvandede, opdyrkede arealer vigtige rastepladser for især overvintrende sangsvaner.

Både Norsminde Fjord og Horsens Fjord blev dannet efter sidste istid, da havniveauet steg, og Littorinahavet (Stenalderhavet) skyllede ind over de lavtliggende områder. Det bakkede morænelandskab, som dækker næsten hele det resterende areal af kommunen, blev derimod dannet under sidste istid. Da isen stod med sin rand ved Den Østjyske Israndslinje, eroderede smeltevandet dale i underlaget. Blandt disse smeltevandsdale, som i dag slynger sig gennem landskabet, er Odder Ådal, hvor der tidligere lå flere vandmøller med tilhørende opstemninger. I dag er opstemninger fjernet, og vandrefisk som ørred kan igen trække op i Odder Å for at gyde. Langs de store vandløb som Odder Å, Rævså og Åkær Å ligger de fleste af kommunens ferske enge og moser, og på mose- og engarealerne ved bl.a. Åkær Ås udløb findes et bemærkelsesværdigt dyre- og planteliv. Odderen har derimod manglet ved kommunens søer og vandløb i årevis, men nu er den meget passende begyndt at dukke op igen.

Skovarealet ligger en smule under landsgennemsnittet, og de eksisterende skove hører i vid udstrækning til kommunens store herregårde. Det gælder bl.a. Ravnskov, som drives af Rathlousdal. Den lille skov ligger sammen med Søby Fredskov ud til Kattegat og er bl.a. kendt for sine fine kystbryn og ynglende ravne.

I bl.a. skovene og mange andre steder i kommunen findes talrige vandre- og cykelruter, som giver indbyggere og turister mulighed for at dyrke motion og opleve naturen. De omfatter fx de nationale cykelruter Østkystruten og Danmark På Tværs, ligesom en del af den tidligere jernbane mellem Odder og Horsens i dag er udlagt som natursti.

Læs videre om

Historie

Møntskatten fra Over Randlev omfatter 237 arabiske sølvmønter fundet i resterne af et lerkar og dateret til begyndelsen af 900-tallet. Skatten fremkom i 1932 ved markarbejde.

.

Tidslinje over oldtiden i Odder Kommune

.

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Odder Kommune

.

De ældste spor efter mennesker i Odder Kommune er mere end 8.000 år gamle bopladsspor. Fra de følgende årtusinder er der gjort talrige fund efter Ertebøllekulturens jægere og samlere langs kysten. Den tidlige bondebefolknings storstensgrave findesogså ved kysterne samt ved områdets ådale. Fra bronzealderen kendes et antal gravhøje, og der er gjort offerfund i moser og søer. Der er også undersøgt bebyggelser fra såvel romersk som germansk jernalder, og der er fundet spor efter jernudvinding. Ved Randlev er der udgravet en bebyggelse fra vikingetiden med en tilhørende gravplads med 104 grave.

Kommuneområdet havde i middelalderen en stor befolkning med mange tætliggende landsbyer, især i den østlige del, hvor der også blev opført mange endnu eksisterende stenkirker. Hovederhvervet var landbrug, i nogle områder suppleret med fiskeri. Befolkningstallet svingede frem og tilbage i de følgende århundreder. Der var antagelig en fremgang i 1500-tallet, mens det stagnerede i 1600-tallet pga. krige og epidemier. Fra 1700-tallet steg befolkningstallet igen. Under udskiftningen omkring år 1800 valgte de store landsbyer en kombination af stjerne og blokudskiftning. Igennem 1800-tallet var området fortsat præget af landbrug, og fra 1880’erne kom de andelsejede mejerier og slagteriet i Odder til at spille en vigtig rolle i forarbejdningen af landbrugsprodukter.

Igennem 1900-tallet fandt befolkningen i stigende grad beskæftigelse i Odder eller større byer uden for kommunen, og befolkningstallet i det nuværende kommuneområde steg kun langsomt. Fra midten af 1990’erne blev Odder Kommune i højere grad en bosætningskommune, hvor mange pendlede til især Aarhus, og i 2007 boede omkring halvdelen af kommunens befolkning i byen Odder.

Læs videre om

Byer

Torvet og gaderne omkring udgør Odders centrum for handel og service. Torvet med skulpturen Livets Port fra 1987 af Børge Jørgensen omkranses af flere velbevarede bygninger, herunder det tidligere Centralhotellet i den hvide bygning, der i dag er lejligheder og kontorer.

.

Odder Kommunes to største byer er den lokale hovedby Odder og færgebyen Hou. Odder er kommunecenter og rummer mere end halvdelen af kommunens samlede befolkning på 22.675. De betydelig mindre byer Hou, Saksild, Ørting, Gylling og Hundslund er lokale centre med indkøbsmuligheder, skoler og institutioner. Ca. 24 % af kommunens befolkning bor i landdistrikterne i de mange små, tætliggende landsbyer eller i spredt bebyggelse.

I kystområderne ud mod Horsens Fjord og Saksild Bugt sætter planlovgivningen rammer for udvidelser af de bebyggede områder i landzonen og i sommerhusområderne. En ny boform er under etablering i Assedrup, kaldet »grøn bosætning«, hvor et areal svarende til ti boliger i en samlet bebyggelse skal samarbejde om fælles dyrkningsarealer til selvforsyning.

Odder er endestation på Letbanen fra Aarhus H, hvortil rejsetiden er på ca. 40 min. med stop ved Rude Havvej og Assedrup. Fra Hou går der færger til Samsø og Tunø. Odder var tidligere et knudepunkt for jernbanerne Aarhus-Odder-Hou og Odder-Horsens. Landskabet har stadig spor af fortidens baner, da stationsbygningerne er bevarede sammen med stykker af jernbanetracéet.

Læs videre om

Kultur

KunstVærket i VitaPark udstillede i 2019 en mindre del af ægteparret Edith Moeslund og Jon Bahls kunstsamling. Den tidligere bokser og leder af Odder Svømmehal indsamlede gennem et langt liv værker af danske og internationale kunstnere og stod bag mange initiativer for at få kunst til byen.

.

Kulturlivet i Odder Kommune er centreret omkring de to højskoler i Odder og Hou, kulturhusene VitaPark og Pakhuset i Odder samt de lokale landsbysamfund med lokalråd og forsamlingshuse. Grundtvigianismen har haft stor betydning for områdets kulturliv, bl.a. med oprettelsen af Odder Højskole i 1889, hvorfra Odder Kunst har sit udspring. Foreningen er en central drivkraft i kommunens kunstliv og driver KunstVærket. Odder Kommune tager del i udsmykningen af det offentlige rum, og fonde og virksomheder har medvirket til opstillingen af en række skulpturer i kommunen.

Fjorden og havet har haft betydning for foreningsidrætten, og Odder Roklub har udmærket sig inden for elitesporten og har fostret flere eliteroere.

Teaterforeningen Odder Teater er den primære varetager af scenekunsten, mens det turnerende teater Madam Bach spiller for børn gennem internationale samarbejder med både Kina og EU.

En af kommunens tre højskoler, Egmont Højskolen, er den første i Danmark for mennesker med handicap. Odder Højskole blev født af grundtvigianismen og har siden 1960’erne profileret sig inden for kunst med forskellige kurser og værkstedsfag.

Af de 15 kirker i kommunen er alle på nær én fra middelalderen. Særlig bemærkelsesværdigt er Odder Kirkes gyldne alter fra 1100‑1200-tallet, som er udstillet på Nationalmuseet. Den gotiske kirke på Tunø fik omkring år 1800 sit karakteristiske høje tårn, der samtidig blev bygget som fyrtårn.

Odder Museum, som er en del af Moesgaard Museum, har siden 1956 været beliggende i Odder Vand- og Dampmølle. Museet rummer også Odder Lokalhistoriske Arkiv, der blev stiftet i 1943. Rundtom i kommunen, bl.a. på Tunø, findes der mindre kulturhistoriske museer og arkiver.

I litteraturen optræder egnen omkring Odder fx hos Tove Pilgaard og Sigurd Elkjær. St.St. Blicher behandler i novellen »En jydsk Mordbrænderhistorie« (1846) den brand, der overgik Randlev Præstegård, hvor han i en periode selv var forpagter af præstegårdsjorden. I Johan Skjoldborgs landarbejderroman Gyldholm (1902) fungerer herregården Åkær som skabelon for den fiktive herregård Gyldholm.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Befolkning og areal i Odder Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2019).

.

Over halvdelen af de beskæftigede borgere i Odder Kommune pendler til arbejdspladser i en af nabokommunerne Aarhus, Horsens eller Skanderborg. Ved Strukturreformen fra d. 1. januar 2007 fortsatte Odder Kommune uændret, selv om den dermed blev en af landets mindre kommuner. Ved en folkeafstemning i 2004 foretrak et flertal af vælgerne selvstændighed frem for en sammenlægning med enten Aarhus eller Horsens Kommune. Befolkningstallet har siden været stigende takket være indvandring og indenlandsk tilflytning.

Politisk er Odder en svingkommune, hvor Venstre og Socialdemokratiet har haft mange tætte opløb om borgmesterposten. Erhvervslivet er præget af mindre og mellemstore virksomheder, og over dobbelt så mange som på landsplan er ansat inden for de primære erhverv, der især er præget af landbrug. De mange sommerhuse betyder, at turisme er vigtig i sommersæsonen, hvilket medvirker til en stor detailhandel. Kommunen har forholdsvis mange ungdomsuddannelser og en række højskoler.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner