Blangstedgård, der ligger i nærheden af flere af Odenses uddannelsesinstitutioner, er en blanding af kollegieboliger, leje- og andelsboliger. Boligområdet blev opført i anledning af Odense bys 1.000-års jubilæum i 1988. Helhedsplanen er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
.
Korsløkkeparken afd. 37 ligger på Nyborgvej øst for krydset Ørbækvej/Ejbygade i Odense. Afdelingen administreres af Fyns Almennyttige Boligselskab og består af fem femetagers boligblokke, der i 2014‑16 blev renoveret af Rambøll Danmark A/S.
.
Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2020 og i fremskrivningen til 2045 for Odense Kommune og hele landet.
.
Befolkningsudviklingen 1971‑2020 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Odense Kommune, Region Syddanmark og hele landet. Indeks: 1971 = 100.
.
.
Solen skinner over et større parcelhuskvarter i Sanderum, der ligger i Odense Sydvest.
.

Odense Kommune har siden 1970 haft en stærkere befolkningsvækst end resten af landet, og prognoser peger på, at udviklingen vil fortsætte i 2020’erne og 2030’erne.

Trods en af landets laveste fertilitetskvotienter kommer der flere indbyggere. Det skyldes, at der er mange tilflyttere og en forholdsvis ung befolkning, hvor mange familier får børn. Kommunen har en større andel af indvandrere end på landsplan. Huspriserne er højere end på landsplan, mens ejerlejligheder er lidt billigere pr. m2.

Befolkningsudviklingen

I 1980’erne og 1990’erne havde Odense Kommune en stærk befolkningstilvækst. Derefter var der nogle få år med beskeden vækst, men fra 2008 er væksten igen taget til, og befolkningen er vokset hurtigere end i både regionen og landet som helhed.

I 2020 boede der 204.895 personer i kommunen. Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2020 forventes en lidt svagere vækst efter 2020, men fortsat med en klart større fremgang end i regionen og hele landet. Samlet forventes befolkningen i kommunen at stige mere end en tredjedel (35 %) fra 1971 til 2045.

Fra 2010 til 2019 var der stor forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte sogne i Odense Kommune. Blandt sogne med en stigning på over 15 % var Sankt Hans, Hans Tausens og Sankt Knuds i centrum af Odense. I enkelte sogne var der direkte fald i befolkningstallet.

Fra 2010 til 2019 var den årlige nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) til Odense Kommune i gennemsnit 317 personer. Befolkningsudviklingen skal også ses i sammenhæng med, at der i 2010’erne har været en årlig gennemsnitlig nettoindvandring på 743 personer, varierende fra 382 i 2010 til 1.046 i 2015 og 1.196 i 2018. Den optalte nettoindvandring omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Det høje tal i 2015 skal ses i forbindelse med det usædvanlig store antal syriske indvandrere, der kom til landet omkring det år. Billedet er imidlertid vendt dramatisk; i 2019 var der en nettoudvandring på 52 personer.

Kommunen har i 2010’erne haft et årligt fødselsoverskud (flere nyfødte end døde) på i gennemsnit 565 personer om året. Både fødsels- og dødstal har været næsten konstant i de ti år. Frem til 2030 ventes et stigende fødselstal, og samtidig ventes antallet af dødsfald pga. den store andel af ældre konstant at stige gennem perioden.

Den samlede fertilitet, der er et mål for det antal børn, 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, var i 2019 mindre i kommunen (1.562) end i regionen (1.734) og i hele landet (1.699). Med hensyn til samlet fertilitet lå Odense i 2017 lavest af alle landets kommuner og i både 2018 og 2019 som den fjerdelaveste.

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen var i 2019 28,8 år og dermed lidt højere end i regionen (28,5 år) og omkring et halvt år yngre end i hele landet (29,4 år). Både i kommunen, regionen og landet som helhed var førstegangsfædrene ca. to år ældre end de førstegangsfødende.

Der var i 2020 en mindre andel over 65 år i kommunen (17 %) end i hele landet (19,9 %). I fremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes andelen over 65 år at stige til 20,7 % i kommunen og 25,1 % i hele landet. Samlet set vil kommunens befolkning således ældes langsommere end landets befolkning som helhed.

Kommunens ældrekvote, der er antallet af indbyggere på 65 år og derover i forhold til antallet af 15‑64-årige, forventes at vokse fra 26 % i 2020 til 33 % i 2045. Ældrekvoten forventes således i 2045 at være betydelig lavere end i regionen (49 %) og i landet som helhed (43 %).

I sit planlægningsarbejde laver Odense Kommune selv årlige befolkningsprognoser på detaljerede aldersklasser for bl.a. at kunne planlægge udbygning af daginstitutioner, skoler mv. Kommunens prognose fra 2020 rækker frem til 2030. Her regner kommunen med et befolkningstal, der i 2030 er næsten 10.000 højere end i Danmarks Statistiks fremskrivning. Det skyldes især, at kommunen inddrager den forventede effekt af nyt boligbyggeri. Prognosen har således som forudsætning, at der bygges omkring 1.000 nye boliger om året.

Kommunens prognose indregner de planlagte nedrivninger af boligblokke i bydelen Vollsmose i første del af 2020’erne, men forudsætter samtidig, at der frem til 2030 bygges flere nye boliger i området, således at det samlede befolkningstal i boligområdet i 2030 vil være højere end niveauet i 2010’erne.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Indvandring

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 2,9 % af befolkningen i Odense Kommune. I 2020 var denne andel steget til 16,8 %, hvilket var højere end i både Region Syddanmark (11,9 %) og hele landet (13,9 %). Antallet af indvandrere var i 2020 steget til 24.434 og antallet af efterkommere til 9.909 personer. Næsten to ud af tre indvandrere i Odense Kommune (65 %) havde oprindelse i et ikke-vestligt land.

Blandt de 15.757 indvandrere fra ikke-vestlige lande var 11 % fra Irak, mens indvandrere med oprindelse i Vietnam, Bosnien-Hercegovina, Tyrkiet og Libanon for hver nationalitet udgjorde ca. 8 %. Samtidig kom 7 % fra Syrien. Blandt de 8.677 indvandrere fra vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) kom flest fra Polen (15 %), Tyskland (13 %) og Rumænien (10 %). Derefter kom 7 % fra Norge, 7 % fra Island og 5 % fra Storbritannien.

Boligforhold

På ejerlejligheder lå niveauet for Odense Kommune i 2019 et stykke under det nationale gennemsnit, der lød på 27.900 kr. pr. m2, mens det i Odense Kommune samme år lå på 21.700 kr. pr. m2. Det nationale gennemsnit trækkes op af de mange dyre lejligheder i hovedstadsområdet og i Aarhus.

Blandt parcel- og rækkehuse ligger priserne i kommunen et stykke over såvel det regionale som det nationale niveau. I 2019 kostede et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus 10.200 kr. pr. m2 i regionen og 14.000 kr. pr. m2 på landsplan, mens det kostede 15.700 kr. pr. m2 i Odense Kommune. Liggetiderne på parcel- og rækkehuse er desuden meget lave.

Der er dog store interne prisforskelle på boligerne i kommunen. De højeste priser på parcel- og rækkehuse findes i postnummeret 5230 Odense M, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris i 2019 var hele 21.800 kr., skarpt efterfulgt af postnummer 5000 Odense C. Det er også i disse områder, at priserne er steget kraftigst. Alene siden 2016 er kvadratmeterpriserne steget med 21,3 % i Odense M og 20,4 % i Odense C. I postnumrene 5220 Odense SØ og 5250 Odense SV lå kvadratmeterpriserne i 2019 omkring 16.500 kr., mens de resterende Odensepostnumre havde kvadratmeterpriser mellem 12.500 og 13.500 kr.

De store forskelle i boligpriser afspejler de mange forskellige boligtyper og områder, der karakteriserer større byer. Således rummer Odense Kommune både egentligt landlige områder med små landsbyer omgivet af åbne arealer og den tæt befolkede storby. De inderste dele af Odense består af byens ældste kvarterer med lave etageejendomme med små lejligheder, fx omkring Overgade, og tætte byhuse som i Oluf Bagers Gade samt med større ældre villaer, fx omkring Langelinie.

Bykernen omkranses af en række forstæder med mindre tæt bebyggede områder, der både har etageejendomme, ældre villakvarterer, store parcelhusområder fra 1960’erne og 1970’ernes byggeboom, fx i Tarup eller Bellinge, tætte klynger af række- og kædehusbebyggelser, fx i Neder Holluf, og større områder med boligblokke. Heraf var Vollsmose og bebyggelser omkring Solbakken i 2020 på regeringens såkaldte ghettoliste.

Odense Kommune har en større andel af både almene og private boliger end på landsplan. I kommunen var der således i 2020 25 % almene boliger og 18 % private udlejningsboliger. På landsplan gjaldt det tilsvarende hhv. 21 % og 10 %.

Den mest almindelige boligtype i kommunen er etageboligen (den udgør 43 %), præcis som det er tilfældet i landets andre storbykommuner. På landsplan findes kun 37 % etageboliger. Endvidere er der i kommunen også en stor forekomst af række-, kæde- og dobbelthuse, nemlig hele 22 % mod kun 14 % på landsplan. Omkring 30 % er parcel-/stuehuse (på landsplan er det 40 %). Størstedelen af boligmassen stammer fra anden halvdel af 1900-tallet, især perioden mellem 1960 og 1970, der står for 30 %.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Odense Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger