I 1980’erne og 1990’erne havde Odense Kommune en stærk befolkningstilvækst. Derefter var der nogle få år med beskeden vækst, men fra 2008 er væksten igen taget til, og befolkningen er vokset hurtigere end i både regionen og landet som helhed.
I 2020 boede der 204.895 personer i kommunen. Ifølge Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2020 forventes en lidt svagere vækst efter 2020, men fortsat med en klart større fremgang end i regionen og hele landet. Samlet forventes befolkningen i kommunen at stige mere end en tredjedel (35 %) fra 1971 til 2045.
Fra 2010 til 2019 var der stor forskel på befolkningsudviklingen i de enkelte sogne i Odense Kommune. Blandt sogne med en stigning på over 15 % var Sankt Hans, Hans Tausens og Sankt Knuds i centrum af Odense. I enkelte sogne var der direkte fald i befolkningstallet.
Fra 2010 til 2019 var den årlige nettotilflytning (forskellen mellem til- og fraflyttede) til Odense Kommune i gennemsnit 317 personer. Befolkningsudviklingen skal også ses i sammenhæng med, at der i 2010’erne har været en årlig gennemsnitlig nettoindvandring på 743 personer, varierende fra 382 i 2010 til 1.046 i 2015 og 1.196 i 2018. Den optalte nettoindvandring omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Det høje tal i 2015 skal ses i forbindelse med det usædvanlig store antal syriske indvandrere, der kom til landet omkring det år. Billedet er imidlertid vendt dramatisk; i 2019 var der en nettoudvandring på 52 personer.
Kommunen har i 2010’erne haft et årligt fødselsoverskud (flere nyfødte end døde) på i gennemsnit 565 personer om året. Både fødsels- og dødstal har været næsten konstant i de ti år. Frem til 2030 ventes et stigende fødselstal, og samtidig ventes antallet af dødsfald pga. den store andel af ældre konstant at stige gennem perioden.
Den samlede fertilitet, der er et mål for det antal børn, 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, var i 2019 mindre i kommunen (1.562) end i regionen (1.734) og i hele landet (1.699). Med hensyn til samlet fertilitet lå Odense i 2017 lavest af alle landets kommuner og i både 2018 og 2019 som den fjerdelaveste.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen var i 2019 28,8 år og dermed lidt højere end i regionen (28,5 år) og omkring et halvt år yngre end i hele landet (29,4 år). Både i kommunen, regionen og landet som helhed var førstegangsfædrene ca. to år ældre end de førstegangsfødende.
Der var i 2020 en mindre andel over 65 år i kommunen (17 %) end i hele landet (19,9 %). I fremskrivningen fra Danmarks Statistik forventes andelen over 65 år at stige til 20,7 % i kommunen og 25,1 % i hele landet. Samlet set vil kommunens befolkning således ældes langsommere end landets befolkning som helhed.
Kommunens ældrekvote, der er antallet af indbyggere på 65 år og derover i forhold til antallet af 15‑64-årige, forventes at vokse fra 26 % i 2020 til 33 % i 2045. Ældrekvoten forventes således i 2045 at være betydelig lavere end i regionen (49 %) og i landet som helhed (43 %).
I sit planlægningsarbejde laver Odense Kommune selv årlige befolkningsprognoser på detaljerede aldersklasser for bl.a. at kunne planlægge udbygning af daginstitutioner, skoler mv. Kommunens prognose fra 2020 rækker frem til 2030. Her regner kommunen med et befolkningstal, der i 2030 er næsten 10.000 højere end i Danmarks Statistiks fremskrivning. Det skyldes især, at kommunen inddrager den forventede effekt af nyt boligbyggeri. Prognosen har således som forudsætning, at der bygges omkring 1.000 nye boliger om året.
Kommunens prognose indregner de planlagte nedrivninger af boligblokke i bydelen Vollsmose i første del af 2020’erne, men forudsætter samtidig, at der frem til 2030 bygges flere nye boliger i området, således at det samlede befolkningstal i boligområdet i 2030 vil være højere end niveauet i 2010’erne.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen