Odense Slot ligger centralt i Odense, men er ikke desto mindre forbløffende ukendt. Dets historie går tilbage til 1200-tallet, da johanniterne stiftede et kloster i byen. Af det kompleks, som de frem til omkring år 1500 byggede, er både kirken, hospitalet og tre af klosterets oprindelige fire fløje bevaret. Ved Reformationen i 1536 blev klosteret overtaget af kongen, som gav stedet navnet Odensegård. Brødrene fik lov at blive boende, mens vestfløjen blev indrettet til beboelse og repræsentation. I 1570’erne blev kongefløjen (vestfløjen) stærkt udvidet.
De gamle klosterbygninger fungerede indtil 1721‑23, da Frederik 4. lod Johan Cornelius Krieger bygge en helt ny nordfløj udformet som en enkel toetagers bygning med de midterste af de 15 fag trukket frem som en gavlprydet midterrisalit. En ny staldgård og gartnerbolig til erstatning for den gamle ladegård blev ligeledes opført.
Det moderniserede slot var et par måneder i 1808 opholdssted for den franske general Jean-Baptiste Bernadotte, den senere Karl 14. Johan af Sverige. Som hovedsædet i det nyoprettede Fyns Guvernement blev det i perioden 1816‑47 bolig for først prins Christian Frederik (den senere Christian 8.) og derpå for hans søn, den senere Frederik 7. Det medførte, at der i 1837 måtte tilføjes en sidebygning tegnet af Jørgen Koch. Amtmanden boede fortsat på slottet frem til 1965, mens den øvrige del frem til 00’erne især var optaget af statsamtets administration. Da den flyttede ud, blev Odense By- og Kulturforvaltning enerådende på slottet.
