Odense tidl. Tugthus
.
Odense tidl. Tugthus
.
Odense tidl. Tugthus
.

Odense tidl. Tugthus ligger på Klaregade 42 (Klosterbakken 13) i Odense Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Odense tidligere Tugthus blev opført i 1752 som tugt- og manufakturhus. Bygningen skulle huse samfundets fattige og udsatte, der mod husly og forplejning til gengæld skulle yde arbejdskraft i den tilknyttede manufakturproduktion. Efter kort tid måtte man opgive manufakturproduktionen og anlægget udviklede sig siden til udelukkende at være en tvangsarbejdsanstalt. Omkring 1947 købte Odens Kommune bygningen og i 1949 blev der indrettet kontorer. Bygningen fungerer endnu som kontor for Odense Kommunes administration. Bygningen har gennemgået talrige ombygninger og var oprindeligt opført i bindingsværk i begge etager og havde en portgennemkørsel midtfor. I de følgende århundreder blev stueetagen grundmuret og portgennemkørslen sløjfet. I det indre er indretningen blev ændret mange gange for at imødekomme skiftende behov og funktioner.

Beskrivelse

Odense tidligere Tugthus ligger langs Klaregade i den ældste del af Odense. Bygningen afslutter gadens husrække med en fri gavl mod syd. På bagsiden er forhuset gennem en lavere forbindelsesbygning sammenbygget med en toetages tværbygning i gul blankmur disse bygninger er ikke omfattet af fredningen. Odense tidligere Tugthus er en 30 fag lang toetages bygning, hvis stueetage og sydgavl er grundmuret, mens første etage er udført i sortopstolpet bindingsværk. Bygningen hviler på en høj, sorttjæret sokkel og bærer et let opskalket, teglhængt heltag med nyere tagvinduer i begge tagflader. I tagfalden mod gården er tillige en ældre hejsekvist. Mod gaden er der indgang til bygningen gennem en ældre, brunmalet fyldingsdør med opsprosset overvindue, vinduerne er primært ældre korspostvinduer med opdelte underrammer eller små ruder, dog er der isat nyere opsprossede korspostvinduer med termoglas i gårdsidens sydlige del. Kældervinduerne i bygningens sydlige del er forsynet med kraftige jerntremmer, her ses tillige en ældre, tofløjet revleluge.

I det indre er der bevaret en ældre etageinddeling, der forbindes af en nyere hovedtrappe i bygningens sydlige del og en sekundær trappe i den nordlige del. Den primære indgang til bygningen sker gennem forbindelsesbygningen og gennem en ældre dør med fyldinger og ruder i øverste del i kælderetagens niveau. De to hoved etager er præget af en nyere planløsning med en bred, central fordelingsgang, der giver adgang til mindre kontorer mod gade og gård. I den sydlige del af bygningen er indrettet større mødelokaler på hver side af fordelingsgangen. Interiøret er præget af nyere overflader med vinylbelagte gulve, lette vægge og sænkede lofter med akustikplader samt nyere glatte døre. Vinduerne er forsynet med forsatsruder og har ældre anverfere og stormkroge. Tagetagen har en planløsning der er fra omkring 1900 med en central gang i midten, der forbinder større rum i hver ende af bygningen og som giver adgang til mindre rum mod gård og gade. Tagetagen har en ældre materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge, bræddelofter med synligt bjælkelag og pudsede lofter. Der er tillige ældre revledøre og bevaret dele af et spil, der sandsynligvis har været anvendt i forbindelse med hejsekvisten. Kælderetagen er primært indrettet med cykelparkering omklædningsfaciliteter og er præget af nyere overflader med støbte eller flisebeklædt gulve, glatte pudsede vægge og lofter samt nyere, glatte døre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Odense tidligere Tugthus knytter sig til bygningens beliggenhed langs Klaregade, hvor den danner en markant afslutning af gadens østlige husrække. Herved er bygningen med til at definere og opretholde Odenses historiske bymiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Odense tidligere Tugthus knytter sig i det ydre til den lange bygningskrop, der afslutter den østlige husrække i Klaregade. Trods de mange vinduesåbninger fremstår bygningen alligevel med en forholdsvis lukket karakter i kraft af den høje sokkel og den ene indgangsdør mod gaden. Den lukkede karakter afspejler bygningens oprindelse som tugthus, der tillige forstærkes af kældervinduerne med jerntremmer i bygningens østlige del. Hertil kommer hejsekvisten mod gårdsiden, der viser det tidligere behov for at kunne hejse varer ind til opbevaring i tagetagen. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til det rige og regelmæssige bindingsværk, der er udført uden nogen form for dekoration, hvilket afspejler bygningens funktionelle karakter og oprindelse. Endelig er bygningens forskellige vinduestyper et vidnesbyrd om de mange ombygninger som bygningen har gennemgået siden opførelsestidspunktet.

Odense tidligere Tugthus er et repræsentativt eksempel på et større tugthus fra 1700-tallet, hvor det placerer sig som en vigtig del af forsorgshistorien, hvor omsorgen for samfundets fattigste og udsatte i samtiden fortrinsvis omfattede mindre fattighuse ofte anlagt i forbindelse med kirker og godser. Typen af Tugthuse som Odense tidligere Tugthus tilhører, blev afløst af de større arbejdsanstalter, der skød op landet over i 1800-tallets anden halvdel.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede dele af en ældre planløsning på alle etager. Hertil kommer tagetagens ældre overflader og bygningsdele, herunder bræddegulve, revledøre og bræddelofter med synligt bjælkelag samt de bevarede dele af hejseværket, idet disse dele vidner om bygningens tidligere anvendelse som tugthus.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Odense tidligere Tugthus knytter sig til den lange bygningskrop, hvis regelmæssige og taktfaste bindingsværk og vinduestakt sammen med de store teglhængte tagflader fremhæver bygningens anselige længe og får den til at fremstår særdeles markant og karakterfuldt i den ret smalle gade. Hertil kommer den høje, sorte sokkel, der fremhæver gadens fald mod åen og som får bygningen til at syne høj og respektindgydende.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links