Tidslinje over oldtiden i Albertslund Kommune.

.

Beskrivelsen af oldtiden i kommunen tager sin begyndelse tidligt i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.). Egnens jordbund var fortræffelig for agerbrug og dyrehold og gav grundlag for omfattende bosættelse.

Yngre stenalder

Bosættelserne i yngre stenalder lå især ved områdets vandløb, som undersøgelserne på Damgårdsarealet nordøst for Birkelundparken har vist. Her er afdækket to hustomter fra ca. 3950-ca. 3300 f.Kr. I et affaldslag blev der fundet stykker af de lerklinede husvægge samt lerkarskår, dyreknogler og flintredskaber.

Ved Vesterled nær Albertslund Golfklub ved Store Vejleå er der undersøgt hustomter fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.). Husene var 20 m lange, 7 m brede og toskibede med en række tagstolper midt ned gennem huset. Ved Hyldager syd for Vridsløselille er der undersøgt yderligere fem hustomter.

En særlig fundgruppe er offergaver nedlagt i vådområder. Fra en fugtig eng ved Herstedvester stammer et fund med syv flintøkser. Et lignende fund af to økser er gjort nord for Snubbekorsvej, hvor Store Vejleå har sit udspring. Økserne er begge dateret til senneolitikum.

Tomten af en mulig storstensgrav, flintdysse, menes at have ligget lidt nordøst for Herstedvester.

Bronzealder

Harpikskager fra bronzealderen fundet i 1854 ved oprensning af Toftkjær i Herstedvester samt en pålstav (bronzeøkse) fundet i Hede Enge nord for Risby. Både øksen og kagerne er opfattet som offerfund. Harpikskagerne blev bl.a. brugt som tætte- og bindemiddel, fx blev urnelåg undertiden fæstnet med det plastiske materiale. Harpiks blev også brugt til at udfylde den fordybede ornamentik på bronzer, sådan at mønstrene fremstod mørkt mod det gyldne metal. Runde »kager« af harpiks kendes fra flere mosefund, og den runde form med hullet i midten har muligvis tjent til at standardisere råmaterialet med henblik på udveksling.

.

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) var præget af en rig agerbrugskultur, hvis overklasse blev begravet i høje. Tre rundhøje er bevaret: Tinghøj nord for Risby samt to høje i Herstedøster. Herudover rummede en gravhøj ved Vridsløselille en mandsgrav fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) med gravudstyr bestående af et sværd, en ragekniv og en pincet af bronze.

Bronzealderens bebyggelse er undersøgt, bl.a. på Damgårdsarealet, hvor der er fundet en hustomt fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) samt tre hustomter fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.). Herudover er der ved Stensmosevej i Albertslund fundet seks langhuse fra yngre bronzealder.

Ved Bakkestræde i Herstedvester er der fundet spor efter bronzestøbning i form af smeltedigler og forme.

Der kendes til flere spor af datidens forestillingsverden og offerkult fra området; fx lå der tidligere en sten med 15 skåltegn, dvs. simple helleristninger, i præstegårdens have i Herstedøster.

Jernalder og vikingetid

Ved hovedparten af de tidligere nævnte undersøgelser er der også fundet bebyggelsesspor fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800). Fundene vidner om et tæt bebygget kulturlandskab med enkeltgårde og små landsbyer, som flyttede rundt inden for et afgrænset område igennem størstedelen af jernalderen. Bebyggelsessporene på Damgårdsarealet viste sig også at omfatte mere end 50 tomter efter langhuse og mindre økonomibygninger, der repræsenterer gårde i flere faser. Ved Herstedlund afdækkedes tomter fra 36 treskibede huse inden for et 1,3 ha stort areal. Husene udgør flere faser af gårde, og tre til fem gårde har ligget samlet og har dannet en mindre landsby. På det højeste punkt i terrænet lå en gravplads med otte grave.

I Vridsløse Mose er fundet et skelet af et moselig, der formentlig skal dateres til jernalderen.

Der er ikke kendskab til fund fra vikingetiden (ca. 800‑1050) i området.

Videre læsning

Læs mere om historie i Albertslund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om