Tidslinje over oldtiden i Assens Kommune.

.

I den tidlige del af oldtiden var bosætningen især koncentreret omkring de store moseområder i områdets nordlige del. Med agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f. Kr. begyndte bosætningen at koncentrere sig langs en mere end 10 km bred bræmme langs sydkysten, hvorimod de kuperede områder omkring Tommerup, Aarup og Glamsbjerg i langt mindre omfang var genstand for bosætning.

Ældre stenalder

Koelbjergmandens kranium. Skandinaviens ældst kendte menneskeskelet, dateret til ca. 8300 f. Kr. i ældre stenalder, er fundet i et mosebassin ved Koelbjerg nær Vissenbjerg. Af skelettet er bevaret kranium, begge ben, dele fra begge arme samt højre hofteskål. I mange år var det antaget, at den afdøde var en kvinde, men nyere undersøgelser har vist, at skelettet stammer fra en mand, der ved sin død for mere end 10.000 år siden var sidst i 20’erne.
.

De ældste spor af mennesker i området er enkelte flintredskaber fra Brommekulturen (ca. 11.000ca. 10.500 f. Kr.) fundet ved Helnæs, Sarup og Bred. Fra moseområder ved fx Neverkær nær Vissenbjerg kendes til adskillige bopladser fra Maglemose kulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) og fra Ertebølle kulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Det er også i dette landskab, ved Koelbjerg, at det ældste menneskeskelet, dateret til ca. 8300 f. Kr., fra Skandinavien er fundet. På grund af havstigning og landsænkning findes kystnære bebyggelser fra slutningen af ældre stenalder i dag på lavt vand ved bl.a. Helnæs og omkring Assens.

Yngre stenalder

Nord for Helnæs Bugt har der ligget mange dysser og jættestuer, men hovedparten er nu sløjfet. I de samme områder har bopladserne ligget tæt, og ved Strandby og Damsbo er der udgravet hustomter med et areal på 60‑100 m² fra tragtbægerkulturens ældre del (ca. 3600‑ca. 3400 f. Kr.). Fra tragtbægerkulturen stammer også en indhegnet samlingsplads på et næs mellem to vandløb ved Sarup. Den ældste del af anlægget, fra ca. 3400 f. Kr., bestod af pæle, palisader og grøfter, som indhegnede en flade på ca. 9 ha. Det yngre anlæg er ca. 200 år yngre og har omfattet et areal på ca. 3 ha. Her mødtes store befolkningsgrupper for at udføre rituelle handlinger, men givet også for at udveksle varer og indgå aftaler. På området er udgravet en mængde lerkar, redskaber af flint og sten samt dele af menneskeskeletter, som afspejler de rituelle handlinger. Efter dette fundsted betegnes anlægstypen som Saruppladser.

Bronzealder

Syd for Glamsbjerg og med udsigt over Helnæs Bugt ligger en samling af Danmarks største og mest imponerende gravhøje. Kun fire høje kan ses i dag – Buskehøj (i træklyngen i baggrunden), Bohøj, Drengehøj og Lusehøj (billedet) – men tidligere tronede mange flere høje her på morænebakkerne. Omkring storhøjene Lusehøj, Bohøj og Buskehøj er mindst ti mindre høje sløjfet på marken.
.

Fra ældre bronzealder (ca. 1700‑ca. 1100 f. Kr.) har der ligget mange gravhøje i området, især i et ca. 10 km bredt bælte langs sydkysten; hovedparten af dem er dog nu sløjfet. Herudover har en klynge høje ved Voldtofte rummet ekstraordinært rigt udstyrede grave fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.). To grave, begge i Lusehøj, med deres indhold af importerede bronzekar, beslag til en vogn og til en lur, guldsmykker mv., dateret til ca. 800 f. Kr., anses for at være de rigeste fra Norden fra yngre bronzealder.

14 af områdets gravhøje danner en vifteformet struktur med tre rette, op til 1,4 km lange linjer. Sammen med en naturlig bakke har disse antagelig udgjort et stort rituelt anlæg, der samtidig har fungeret som begravelsesplads for en lokal elite. Cirka 1,5 km mod øst, i Voldtofte, er der gjort fund af en stor boplads fra samme tid som Lusehøj, som er samtidig med de rige grave. Bopladssporene omfatter rester af bemalet lerklining fra huse og spor af omfattende bronzestøbning. Bopladsen antages at have været af central økonomisk betydning samt at have haft en kultisk funktion, og den har antagelig indgået i et overregionalt netværk med forbindelser til handelsruter på det europæiske kontinent. Det var via disse forbindelser, man fik adgang til bronze og guld.

Jernalder

I førromersk og romersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.) blev der i flere af områdets moser nedlagt lerkar og dyreknogler, antagelig som frugtbarhedsofre. Fra samme tid er der udgravet jernudvindingsovne nær Hillerup, og ved Kærumgård og Kerte er der fundet grave med importerede romerske bronzekar og et bronzespejl dateret til ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160). I Kragehul Mose er fundet en stor mængde militærudstyr fra hærudstyrsofringer fra romersk og ældre germansk jernalder (Kristi fødsel-ca. 550). Der er udgravet flere huse ved Brylle samt en større gravplads ved Glamsbjerg fra samme periode.

Vikingetid

3,4 cm høj valkyriefigur fra vikingetiden fundet på en boplads ved Haarby. Den er fremstillet i sølv, forgyldt og belagt med niello (graverede forsiringer udfyldt med mørk masse) og holder et sværd og et skjold.
.

Syd for Strandby ud til Helnæs Bugt er der udgravet en boplads, som var i brug ved slutningen af jernalderen og i vikingetiden (ca. 800-1050). På pladsen er der fundet redskaber og affald fra specialiseret smedehåndværk og tekstilfremstilling anvendt inden for skibsbyggeri og vedligehold af skibe. Ved Haarby, Voldtofte og Sønderby er der fundet udstrakte bebyggelser fra samme tid, og herfra stammer bl.a. et stort antal smykker af bronze og sølv. I Søllested er udgravet en rigt udstyret kammergrav, der bl.a. indeholdt seletøj til et hesteforspand, dateret til ca. 950-ca. 975. Endelig er der på Bågø fundet to guldarmringe og et frankisk sølvbeslag.

Kommunen rummer nogle af de ældste runesten, der er rejst i det nuværende Danmark, nemlig i alt fire runesten fra 700-tallet fra hhv. Sønderby, Helnæs og Flemløse. Sønderbystenen bærer et utolket personnavn, mens Helnæsstenen og runestenene Flemløse 1 og 2 hører til en gruppe af runesten, der kan knyttes til goden (en hedensk præst) Roulv, der levede i 700-tallet. Helnæsstenen fortæller, at Roulv rejste stenen efter sin brors søn, som omkom ved drukning med et skibsmandskab. Den har teksten: »Roulv, næsboernes(?) gode, satte stenen efter Gudmund, sin brodersøn. De druknede … Åver malede (dvs. ristede runerne)«. Den er ældre end Flemløse 1-stenen, som har teksten: »Efter Roulv står denne sten. Han var næsboernes(?) gode. Sønnerne satte (den) efter. Åver malede (dvs. ristede runerne)«.

Flemløse 2-stenen har teksten: »Roulv Sæde(?)« og kan være rejst ved Roulvs stormandssæde. Stenene er rejst i en periode, hvor større landområder blev samlet under én stormand, og de har forbindelse til den nu forsvundne runesten fra Aunslev i Nyborg Kommune på det østlige Fyn.

Videre læsning

Læs mere om historie i Assens Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid