Oldtiden i Brønderslev Kommune

I Brønderslev Kommune findes enkelte spor efter senistidens rensdyrjægere fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) i form af løsfundne skafttungespidser samt et bopladsområde ved Stentinget med skafttungespidser og skrabere. Bopladser fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6500 f.Kr.) kendes fra flintopsamlinger ved de store åer. I denne periode var klimaet blevet varmere med løvskove til følge, og byttedyrene var urokser, hjorte og vildsvin. Den seneste del af jægerstenalderen, Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.), var præget af havstigninger og lavvandede kyster i den vestlige og østlige del af kommunen. Ved kysterne og de store åer holdt datidens jægere og fiskere til, og byttedyrene blev suppleret med sæler og fisk. Bopladserne er kendt fra talrige flintopsamlinger og fund af ravsmykker og redskaber af tak.

Ved landbrugets indførelse ca. 3950 f.Kr. blev befolkningen bofast med toskibede langhuse. Både ældre og yngre hustomter er undersøgt ved Lille Torup, mens yngre hustomter er fundet ved Øster Nibstrup og Thorsmark. De monumentale grave fra den ældste del af yngre stenalder (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) ses ved den overpløjede langhøj Thorshøj, langdyssen på Fejborg Bakke, Pyldbørsdysse samt stendyssen Lange Dejs.

I 1960’erne blev to af de mest spektakulære stenaldergenstande i kommunen fundet ved Hvilshøj, begge fra den ældre del af perioden. Den ene var et ornamenteret lerkar fra en grav, den anden en stor økseplanke (forarbejde til en flintøkse) ofret i et vådområde. På samme egn blev der i 1910 fundet et lerkar med 3.600 ravperler fra den ældre del af yngre stenalder, mens der i 1893 i en mose ved Agersted blev fundet 46 flintdolke fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.).

Sporene efter bronzealderens (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) bebyggelser ses i hustomter, fx ved Lille Torup, i Ådalen og ved Vestergård. I tidlig bronzealder skiftede hustypen fra to- til treskibede langhuse, og staldene blev en del af husene. Men det er gravhøjene fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.), der markerer perioden i landskabet.

En stor høj ved Hjelmsted, undersøgt 1973-74, var nederst udgjort af en lille høj med en grav med to flintdolke fra slutningen af yngre stenalder. Over denne var placeret en mandsgrav i en bortsmuldret egekiste fra ældre bronzealder med flere bronzegenstande og fire blå glasperler af nærøstlig herkomst. Oven på denne var endnu en lille høj med ligbrændingsgrave placeret, en fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) og seks fra ældre førromersk jernalder (ca. 500-ca. 250/225 f.Kr.). Herefter var højen forhøjet. Selv om genbegravelser i og udbygning af høje ikke har været ualmindeligt, synes dette sted at have haft en særlig betydning gennem 2.000 år.

Bemærkelsesværdige er tre store kultøkser fra ældre bronzealder, der ikke alene er de eneste fra Vendsyssel, men blandt de tungeste bronzegenstande i Danmark. Den ene, uornamenteret, 44 cm og 5,1 kg, blev fundet ved tørvegravning i Grindsted i 1873. Godt 100 år efter blev de to andre økser, der havde været gravet ned sammen på en mark, fundet ved gården Egebak. Disse ornamenterede økser var 48 og 42 cm og vejede hhv. 7,1 og 5,2 kg. Økserne, der kan være støbt af den samme bronzestøber i Midtvendsyssel, antages at have haft lange skafter og være anvendt parvis i forbindelse med religiøse optog og gemt eller ofret, da de gik ud af brug. Fra yngre bronzealder kendes en meget stor guldarmring af hjemlig type, fundet ved gården Vittenberg.

Jernalderen (ca. 500 f.Kr-ca. 800 e.Kr.) er den bedst belyste del af kommunens oldtid. Over et areal på mindst 2 km2 ved den nordligste del af Store Vildmose, der først blev dækket af tørv i den sene del af jernalderen, er fundet enestående spor efter pløjning fra førromersk jernalder (ca. 500-Kristi fødsel). I årene 1966-72 blev et større område i Grishøjgårds Krat undersøgt. Under tørverester og det gamle dyrkningslag sås mørke striber på kryds og tværs på den gule sandoverflade som spor efter skæret på en ard, datidens enkle plov. Tørven i Store Vildmose har også bevaret sporene efter ældre jernalders samfærdsel i form af trædestensrækker og en brolagt vej.

Siden Nationalmuseet 1905-07 undersøgte de først identificerede oldtidshustomter i Danmark ved Kraghede, er der undersøgt adskillige enkelthuse og dele af store bopladser fra førromersk og ældre romersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 160 e.Kr.), primært på Brønderslevegnen, men også i Hjallerup. De afspejler bebyggelsesmønsteret, hvor man bosatte sig i treskibede langhuse på dyrkbar jord nær engområder til kreaturgræsning og høslæt.

Yngre bopladser kendes der kun få af. Ved Stavad blev der 1978-80 udgravet dele af en boplads, der var i brug fra yngre romersk til ind i ældre germansk jernalder (ca. 160-ca. 550).

Der er fundet mange fladmarksgrave, hvor gravene fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr..-Kristi fødsel) var ligbrændingsgrave. De afdøde fik gaver med, og gravpladserne ved Idskov og Kraghede viser en social lagdeling. Gravene fra Kraghede fra de sidste århundreder før Kristus er i særklasse.

Ved overgangen til ældre romersk jernalder blev jordfæstegrave almindelige. De var bygget af store sten eller rummede en trækonstruktion. Blandt de bevarede gravgaver er lerkar, knive, spænder og smykker. I yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) og germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) vandt ligbrænding igen frem, og gravgaverne blev færre. Som i Store Vildmose-området blev gravene ofte dækket af små gravhøje.

Ofringer i søer og moser var hyppige, især nedsænkede lerkar, mosepotter, der ofte var ledsaget af slagteofre. I en del tilfælde er der også fundet menneskeskeletter fra ældre romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 160) som i Vibsig Mose og i Svennum Offermose. Sidstnævnte sted bestod ofringerne af lyse sten, grene, hele og knuste lerkar, slagteofre af okse og får og kranieofre af hest og hund samt seks menneskekranier uden underkæber. De har muligvis været opbevaret som trofæer eller forfædrekult, inden de blev ofret i mosen.

En anden offertype er lerkardestruktion, hvor karret knuses mod en stor sten, så denne med tiden blev omgivet af et tykt skårlag. Kulthandlinger af denne art fandt formentlig sted ved Grishøjgårds Krat og Kornumgård. Således menes et ar og indhugninger i overfladen på sten omgivet af knuste lerkar at symbolisere en enøjet gud. Ideen om dyrkelsen af en enøjet gud så tidligt som i ældre romersk jernalder næres af fundet af et lerkar med et indridset enøjet ansigt i en grav ved Guldagergård.

Den intense afsøgning med metaldetektor siden 1990’erne har ført til fund af mange metalgenstande fra germansk jernalder og vikingetiden (ca. 800-1050). Et resultat er lokaliseringen af det metalrige område Stentinget, hvor der er påvist aktivitet fra tiden lidt efter Kristi fødsel og indtil ca. år 1100.

Dronninglundringen, en guldhalsring kaldet en torques, fra tiden omkring Kristi fødsel, blev fundet øst for Dronninglund i 1872. Den har to glatte endeknopper og vejer 655 gram. Det er en sjælden type pragtring; to kendes fra Sverige, og tre fra Sortehavsområdet, hvor ringene muligvis kan være fremstillet.

I yngre jernalder (ca. 160-ca. 800) og vikingetiden (ca. 800-1050) kom der øget færdsel i landsdelen. Veje og broer blev anlagt, og vogntransporten begyndte at danne hulveje som ved Gilliamshave.

I en mose ved Hellum er fundet et træhjul, der antagelig stammer fra vikingetiden.

Spor efter vikingetidens bebyggelser og dens mennesker træder frem i fund af både langhuse, grubehuse og grave. De mange forskelligartede fund vidner om betydelig aktivitet i hele vikingetiden. Af størst betydning er detektorpladsen ved Stentinget.

Læs mere om Historie i Brønderslev Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabet i Oldtiden i Brønderslev Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Brønderslev Kommune
• 1536-1850 i Brønderslev Kommune
• 1850-1920 i Brønderslev Kommune
• 1920-1970 i Brønderslev Kommune
• 1970-2007 i Brønderslev Kommune

Se alle artikler om Oldtid