Oldtidens bosætningsmønster i Faaborg-Midtfyn Kommune var præget af betydelige forskelle. De tidlige jægere og samleres bosætning var generelt knyttet til større søer som Arreskov Sø og Ringe Sø. Bronzealderens gravhøje viser os, at bosætningen på denne tid var spredt ud over hele det nuværende kommuneområde, og dette bebyggelsesmønster fastholdtes i jernalderen.
Fem guldbægere fra Avernakø fra bronzealderen. Af Kit Weiss/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidslinje over oldtiden i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Det bedst kendte bronzealderfund fra Faaborg- Midtfyn Kommune er seks guldbægere fra Avernakø, som blev fundet i 1686, men hvoraf det ene siden er bortkommet. De resterende fem drikkebægere kan ses på Nationalmuseet og i en kopiversion i Avernakø Kirke. Guldbægerne stammer fra ca. år 1000 f. Kr. og har formentlig haft en anvendelse i forbindelse med kulthandlinger.
Ældre stenalder
De ældste spor af mennesker i området er efterladt af Brommekulturens jægere (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) og omfatter bl.a. et slagvåben af rensdyrtak fundet i nærheden af Øster Hæsinge. Fra den senere Maglemosekultur (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) er der tre fundområder i Faaborg-Midtfyn Kommune, som skiller sig ud, nemlig Ringe Sø, Arreskov Sø og Snarup Mose. Fælles for de tre områder er, at de i ældre Maglemosekultur (ca. 9000- ca. 7800 f. Kr.) har ligget i tilknytning til vådområder. Der er umiddelbart tale om flere mindre bopladser, som ligger spredt omkring vådområdet, bl.a. ved Arreskov Sø, hvor lokaliteten Bollelung findes, og hvor de tidligste aktivitetsspor er dateret til ca. 8000 f. Kr. Tilsvarende fund fra samme periodeer gjort på Ræveholmen i Snarup Mose. Fundene, der alle er af flint, afspejler dagliglivet for over 10.000 år siden, dvs. det er fund af økser, skrabere til skindforarbejdning og ikke mindst pilespidser til brug på jagten.
At landskabet har ændret sig siden ældre stenalder, ses bl.a. af bopladsernes placering, idet flere af dem i stenalderen var beliggende på mindre bakkeøer omgivet af vand, som i dag befinder sig på tørt land. Der er fundet en del undersøiske stenalderbopladser på grundene ud for Nakkebølle Fjord, og flere steder i Faaborg Fjord er der fundet bearbejdet flint og områder med gytje og tørv, der rummer fund af organisk materiale som ben og hjortetak. I Helnæs Bugt er der undersøgt en lokalitet ud for Falden med velbevarede fund fra ca. 4800-ca. 3950 f. Kr. De gode bevaringsforhold skyldes i høj grad en sund vegetation af beskyttende ålegræs, som dækker havbunden over fundområdet.
Yngre stenalder
I Pipstorn og Alléskoven ved Faaborg ligger en koncentration af storstensgrave, som omfatter en højgruppe af velbevarede lang- og rundhøje anlagt af tragtbægerkulturens mennesker i tiden ca. 3700‑3200 f. Kr. Den beskedne Skerningehøj ved Svanninge, dateret til ca. 3300-ca. 3200 f. Kr., er den eneste jættestue i området; den er dog lukket for besøgende pga. nedstyrtningsfare.
Stenalderens huse var tidligere næsten ukendte, men bliver nu hyppigt fundet, som ved Birkelund i den centrale del af Årslev, idet de ofte ligger samme sted som jernalderens bopladser. Der er bl.a. fundet en del huse fra yngre stenalder i forbindelse med de mange store udgravninger i Årslev. Husfundene, der er dateret til yngre stenalder, stammer alle fra huse i samme byggeskik, hvor taget blev båret af en række af tagbærende stolper. Hustomternes omrids ændrede sig derimod i løbet af perioden fra ovalt til rektangulært.
Bronzealder
Krystalkugle i bjergkrystal med græsk indskrift fra Årslevgraven fra slutningen af 300-tallet. På den 3 cm store og 32,5 g tunge kugle er indridset »ABLANAQANALBA«, der er et såkaldt palindrom, dvs. det kan læses både bagfra og forfra, med betydningen »Du er vor Fader«. Bogstavmagi blev tillagt helbredende egenskaber af læger i Romerriget.
De betydeligste spor fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er de mange gravhøje, som særligt findes i kommunens sydlige del, primært i Pipstorn, på Horne Land og omkring Årslev. Den største højgruppe ligger i Pipstorn, hvor der er kendskab til mindst 34 gravhøje. Nær Årslev ligger Møllehøj fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.), som er langt den største af gravhøjene, og som størrelsesmæssigt kan sammenlignes med fyrstegravene ved Voldtofte på Sydvestfyn. Højen er ikke udgravet eller plyndret og indeholder derfor sandsynligvis stadig den oprindelige grav. Derudover er guldbægerne fra Avernakø et af de væsentligste bronzealderfund fra området.
Jernalder
Særligt omkring Årslev og Ringe er der fundet udstrakte og tætliggende bebyggelsesspor fra jernalderen (ca. 500 f. Kr.-ca. 800), mens der i områdets sydlige del ikke er fundet bopladsspor af betydning fra perioden.
Flere rige gravfund bidrager til at tegne billedet af bl.a. datidens kontaktnet. Et af de betydeligste er Årslevgraven fra slutningen af 300-tallet med sit indhold af unikke og meget rige genstande, bl.a. guldsmykker og en krystalkugle, lagt i graven til en kvinde, som måske kom fra Sortehavsområdet. Af andre gravfund er bl.a. de tætliggende grave ved Hågerup og Blidegn fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160). Hågerupgraven rummede ved udgravningen bl.a. en romersk guldfingerring og flere romerske glasskåle, mens Blidegn indeholdt mange eksotiske gravgaver såsom søpindsvin, stenalderøkser og fremmedartede urter. Kvinden i graven tolkes derfor som en trolddomskyndig eller shaman.
Det væsentligste depotfund i området er Brangstrupskatten fra ca. år 400, der indeholdt en stor mængde guld, herunder 48 romerske guldmønter og forskellige smykker.
I den nu inddæmmede del af Nakkebølle Fjord er der fundet en sejlspærring, dateret til ca. 370, som var bygget af store træstammer, der var lagt i forlængelse af hinanden, således at de kunne spærre for skibenes adgang til fjorden.
Vikingetid
Runestenen fra Faaborg blev fundet i 2006 i kystsikringen 2,5 km fra Faaborg Havn, men det er uvist, hvor den oprindelig har stået. Stenen bærer et enkelt mandsnavn, »Aslak«, og er fra 700-tallet eller 800-tallet; den hører således, som hovedparten af de fynske runesten, til den ældste gruppe af runesten i landet.
Fund fra vikingetiden ses kun sjældent i Faaborg-Midtfyn Kommune og langt oftest i forbindelse med metaldetektorundersøgelser ude på markerne, hvor der er fremkommet en række interessante fund fordelt over det meste af kommunen. Herudover skal også nævnes væsentlige fortidsminder som en ryttergrav på Horne Land, en skibssætning på Avernakø (Korshavn), en stor møntskat fra Hågerup nedlagt efter 1048 og en runesten fra Faaborg.
På Lyø er der i forbindelse med en metaldetektorkampagne i Det Sydfynske Øhav i 2016 fundet oldsager fra vikingetiden i området mellem den nuværende Lyø By og nordkysten. Disse fund skal ses i sammenhæng med lignende fund fra Strynø (i Langeland Kommune) og en grav dateret til ca. år 1000 fra skibssætningen på Avernakø, som tilsammen viser, at de små øer i Øhavet var en integreret del af vikingetidens kulturlandskab, på trods af at de lå udsat for angreb fra syd.
