Områdets bakkede morænelandskab, som var gennemskåret af dybe smeltevandsdale og dækket af udstrakte skove, gav den tidlige jæger-samlerbefolkning gode livsbetingelser. De markante ådale, der efterhånden blev tæt bebygget, var rammen om størstedelen af bondebefolkningen efter agerdyrkningens indførelse for ca. 6.000 år siden.
Oldtiden i Favrskov Kommune
Gravgods fra krigergrav fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) udgravet ved Søften: en 25 cm lang flintdolk og syv pilespidser samt en ravperle (ikke på billedet).
Forslag til, hvordan ligbrændingen i den store skibssætning ved Vejerslev fra jernalderen kunne have taget sig ud.
Runestenen Sønder Vinge 1. Runestenen nævnes af runetegneren Jonas Skonvig i 1629, hvor den lå på Ulstrup Mark mellem Ulstrup-Rønge-vejen og Gudenå. Nu står den på græsplænen syd for herregården Ulstrups sydfløj. Indskriften lyder: »… rejste … efter sine skibsmænd Thire og Tue«.
Tidslinje over oldtiden i Favrskov Kommune.
Ældre stenalder
Da isen smeltede bort ved slutningen af sidste istid, lå landskabet åbent for indvandrende dyr og mennesker. Spor efter den sene istids jægere (ca. 12.800-ca. 9000 f. Kr.) er endnu ikke påvist, til trods for at de kendes fra nabokommunerne. Bopladser fra ældre stenalder i Favrskov Kommune er særligt talrige langs bredden af Gudenå og viser vandvejens betydning for jagt, fiskeri og transport i et landskab dækket af urskov. De ældste bopladser stammer fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.). Bopladserne langs Gudenå, der ofte var meget store og blev benyttet igennem årtusinder, var tidligere kendt som Gudenåkulturen; en term, der dog ikke længere bruges.
Yngre stenalder
Med opdyrkningen af landet i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) bliver sporene af menneskets tilstedeværelse tydeligere, ikke mindst takket være de synlige gravmonumenter: stendysser, jættestuer og høje. En dysse i Nymølle Skov ved Laurbjerg, dateret til ca. 3400-ca. 3200 f. Kr., er endnu bevaret. Fra samme tid stammer et sjældent detektorfund af en importeret kobberøkse fundet i nærheden af Gudenå øst for Ulstrup. Periodens bosættelser tegner sig knap så tydeligt, men til gengæld er der registreret mange løsfund af slebne flintøkser, hvilket viser, at nye områder blev inddraget. Fund fra Refshøjgårdhøjen fra den efterfølgende enkeltgravskultur (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) viser, at nye skikke påvirket af europæiske strømninger på dette tidspunkt begyndte at gøre sig gældende. Det underbygges af en krigergrav fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) udgravet ved Søften, hvor den gravlagte er udstyret med flintdolk og pilespidser. Traditionen med offerfund langs Gudenå kan spores tilbage til yngre stenalder. Der er eksempelvis fundet store britiske bronzeøkser, som blev nedlagt ved Ulstrup ca. 2000 f. Kr.
Bronzealder
Der er kendskab til nogle få spor af bosættelser fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.), bl.a. en hustomt fra Vellev. Ellers er det gravhøje, som kendetegner perioden, bl.a. er der ved Hammel, Sporup og Danstrup fundet begravelser i gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Urnegrave dateret til ca. 1200-ca. 900 f.Kr. er kendt fra bl.a. Granslev. Metalsværd optræder som noget nyt, og langs Gudenå har man fundet flere dolke og sværd nedlagt som offergaver. Det er ofte tilfældigheder, der har bragt fundene for dagen, fx må det have været en overraskende fisketur, da en sjælden bronzedolk kom op af åen på et ålejern ved Kjællinghøl.
Jernalder
I den ældste del af jernalderen skilte bebyggelsen sig næppe ud fra, hvad der kendes fra andre steder i landet, dvs. få og små gårdenheder i mindre klynger eller som enkeltgårde. I løbet af jernalderen skete en udvikling imod større landsbystrukturer, der kulminerede i den sene del af perioden (ca. 275-ca. 800) med store komplekse landsbyer, der strakte sig over mange hektarer. Det har bl.a. været tilfældet ved Hammel Storgård syd for Hammel, Svejstrup Hede, Hummelure og Hinge. Ved sidstnævnte er der desuden gjort sjældne fund af velbevarede træskåle, fade m.m.
Jernalderens gravskik er især repræsenteret ved jordfæstegrave fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375), bl.a. særligt en gravplads ved Vrangstrup med seks grave, hvoraf nogle hører til blandt Jyllands rigeste. Hertil kommer gravpladser ved Refshøjgård og Hummeluregård, der var anlagt omkring ældre gravhøje, som rummer rigt gravgods.
En 82 m lang skibssætning ved Vejerslev, der er det største kendte gravmonument fra perioden, rummer en brandgrav med et fornemt guldfund fra ca. 550 og kan vidne om en tidlig regional kongemagt. I nærheden er der med metaldetektor fundet fornemme genstande fra samme periode, som ligeledes henviser til et aristokratisk miljø.
Vikingetid
Ved Haldum Kirke er fundet en gravplads med 21 grave fra vikingetiden.
Nord for Skjoldelev er der udgravet 14 grave fra vikingetiden. To af gravene er specielle ved, at de tilsyneladende har haft overjordiske markeringer i form af gravhuse.
Nær Løjstrup Hovedgård er med detektor påvist en bebyggelse med en række fornemme metalfund fra perioden. Blandt fundene er et beslag, der tilhører en af de fine mankestole til køreheste, som i 1871 blev fundet ved Mammen (i Viborg Kommune), 18 km fra Løjstrup.
Runer og runesten
Der er kendskab til fem runesten fra vikingetiden i Favrskov Kommune.
Laurbjergstenen, som har en vanskelig tekst, er fra 800-tallet og er en af landets ældste runesten. Det samme gælder Hammelstenen 1, som har teksten »Ulfs sten«; den sidder som fundament i Hammel Kirke. Sporupstenen, der står i Sporup Kirkes våbenhus, har en indskrift, der lyder »Thorkil Svidbalke rejste denne sten efter sin fader Toke, som han sk …«. Runestenen Sønder Vinge 1 har en fragmenteret indskrift, der nævner skibsmændene Thire og Tue. Sønder Vinge 2 er rejst af Øde/Gude Bryde efter hans brødre Urøke og Kade. Teksten afsluttes med en forbandelse, som har det budskab, at man bliver til en »sejdræte«, dvs. en pervers mand, hvis man ødelægger monumentet. Det var en kraftig fornærmelse som mand at blive forbundet med »sejd«, vikingetidens magi, da det var kvinders område. Lignende forbandelser kendes fra andre danske runesten.
Derudover er der kendskab til Vejerslevstenen, en middelalderlig gravsten med teksten »Iver huggede disse runer over sin bror Skalme«.
Videre læsning
Læs mere om historie i Favrskov Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Favrskov Kommune
- 1536-1850 i Favrskov Kommune
- 1850-1920 i Favrskov Kommune
- 1920-1970 i Favrskov Kommune
- 1970-2007 i Favrskov Kommune
Se alle artikler om Oldtid
