Oldtiden i Fredericia Kommune

Langs Lillebæltskysten mellem Gudsø Vig, Skærbæk, Hagenør og Snoghøj er der fundet spor af menneskelig aktivitet fra tiden ca. 8300- ca. 3950 f. Kr. På kyststrækningen nord for Trelde Næs er der desuden indsamlet ca. 4.000 stykker flint fra 68 fundsteder. Størstedelen af fundene udgøres af redskaber og spidsvåben som økser og pilespidser efterladt af folk fra Maglemosekulturens (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) og Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) folk. Ved Skærbæk Havn er der desuden fundet en ornamenteret hjortetaksøkse fra tidlig Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 4800 f. Kr.), men både denne og de fleste af de øvrige kystfund er dog ført med af strøm efter at være eroderet ud af deres oprindelige leje. I Gudsø Vig er der desuden fundet flere bosættelsesspor fra ældre stenalder, heriblandt køkkenmøddinger, bestående af flint, ben og hjortetak, som for de fleste funds vedkommende må være fundet på deres oprindelige sted.

Der kendes ikke tydelige spor efter huse fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) i området, men sydøst for Elbo Dal findes der flere, nu nedpløjede, dysser fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.). En af disse er en dysse med mangesidet kammer ved Tårup, dateret til ca. 3500-ca. 3000 f. Kr., hvor der ved en arkæologisk undersøgelse blev fundet spor af brandaktivitet og ofringer af lerkar i den sydlige ende af dyssen. Fund af kværnsten antyder endvidere, at den lå tæt på et ukendt bopladsområde. Dyssen blev siden overdækket af en endnu større høj i bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.), der målte 57 m i diameter. I højenblev der desuden fundet seks begravelser nedlagt i en periode på ca. 1.500 år. Den ældste grav er fra ca. 2800 f. Kr., dvs. overgangen mellem tragtbægerkultur (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) og enkeltgravskultur (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.), men herudover følger også gravlæggelser fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) og tiden ca. 1700-ca. 1300 f. Kr. i ældre bronzealder.

En af de samlingspladser, der indgik i tragtbægerkulturens kult, er formentlig fundet mellem Kirstinebjerg og Henneberg Ladegård. Her er der på to let hævede forhøjninger i terrænet lokaliseret regulære koncentrationer af gruber, hvori der blev fundet store mængder keramik og mange flintredskaber som skrabere, bor, pilespidser, stikler, knive, mejsel, flækkesegl og øksefragmenter. Keramikken, der daterer sig til ca. 3500- ca. 3000 f. Kr., er rigt udsmykket og adskiller sig pga. sin dekoration fra mere almindelig bopladskeramik; bl.a. er der en del dekorerede lerskiver. Endelig er der også fundet små mængder af brændte knogler fra tamokse, tamsvin, får/ged samt hund i gruberne.

Bebyggelsesspor fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) er fundet flere steder i kommunens område, og herudover er der i Højgårdområdet lokaliseret velbevarede ardspor fra datidens markpløjning. Kommunens mest omfattende spor efter bebyggelser og begravelser fra perioden er imidlertid fundet ved Kongsted og Tårup. Således er der bl.a. ca. 300 m nordøst for Tårupdyssen fundet en stor bronzealderhøj med en diameter på mindst 31 m. Centralt i højens primære grav lå en velbevaret egekistegrav med tekstilfragmenter og skelettet af en ca. 190 cm høj mand. Med sig i graven havde den gravlagte fået et grebpladesværd, dateret til ca. 1500-ca. 1300 f. Kr., hvis hornfæste og grebknop viste sig at være bevaret. Graven var desuden senere i bronzealderen blevet udvidet med en ny højfase.

Yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) er mere sporadisk til stede i kommunens område, men ved Højtoftegård og ved Taulov er der gjort fund af bl.a. gruber fra perioden. Ved Herslev er fundet to halsringe fra yngre bronzealder, fra Hvandlund i Elbo Dal stammer en hjortetaksøkse, og ved Stendalgård er fundet en sten med skåltegn, begge ligeledes fra bronzealderens yngre del.

I førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.- Kristi fødsel) blev der grundlagt en ny form for fællesskab, der baserede sig på gårdklynger af 3‑5 gårde, ofte omkredset af D-formede hegn. Ved Kirstinebjerg og Henneberg Ladegård er der desuden fundet bebyggelsesspor, som stammer fra en bebyggelse, der var beboet i hele den lange periode fra ældre jernalder til middelalderen.

Jernalderens gravskik kendes fra flere undersøgelser. Der er bl.a. udgravet en 40 × 60 m stor gravplads nordøst for Lyng Kirke, der var i brug fra ca. Kristi fødsel og frem til ca. år 150, dvs. i ældre romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 160). På gravpladsen blev der udgravet 66 grave, hvoraf 12 indeholdt våben. Våbnene var mestendels sværd, lansespidser og beslag til skjolde. Fund af trelagskamme i gravene viser, at gravpladsen var i brug til begyndelsen af yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375). Herudover er der ved Lyng Skole ca. 200 m vest for Lyng Kirke-gravpladsen fundet 37 samtidige urner nedsat ca. år 150. Områdets gravpladser giver tillige et klart indtryk af, at der voksede en elite med en markant krigeridentitet frem i jernalderen.

Tidligt i 700-tallet har der desuden været anlagt en befæstet stormandsgård eller hal ved Erritsø på et af de højeste punkter i Elbo Herred, strategisk beliggende med udkig til flere af områdets transportknudepunkter til lands og til vands.

I Gudsø Vig er der fundet sejlspærringer, der kan følges i flere faser fra førromersk jernalder til vikingetid og menes etableret og udbygget af den lokale befolkning i perioder med uro og ufred.

På stormandsgården i Erritsø blev der formentlig rejst en ny stor hal på overgangen til vikingetiden (ca. 800‑1050) ca. 60 m vest for den ældre hal. Den nye hal var op til 50 m lang og 10 m bred og menes at være anlagt ca. år 779 ifølge en årringsdatering af bl.a. en planke i en brønd på stedet. Dermed er den nye stormandshal formentlig opført på et tidspunkt, hvor en kong Sigfred ca. 777‑798 angivelig besad den danske kongemagt. Flere samtidige lokaliteter og stednavne i området antyder desuden, at dette område var ganske vigtigt for en magtelite på daværende tidspunkt. Det gælder især navne som Husby, Herslev og Kongsted, der alle associeres med magt og krig. En runesten i Sønder Vilstrup Sogn bærer sandsynligvis navnet Harald, som kan henvise til kong Harald Blåtand.

Stormandsgården var formentlig i brug frem til begyndelsen af 900-tallet, som den omkransende voldgravs yngste fase er dateret til.

Læs mere om historie i Fredericia Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Fredericia Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Fredericia Kommune
• 1536-1850 i Fredericia Kommune
• 1850-1920 i Fredericia Kommune
• 1920-1970 i Fredericia Kommune
• 1970-2007 i Fredericia Kommune

Se alle artikler om Oldtid