Tidslinje over oldtiden i Frederiksberg Kommune.

.

Gennem alle oldtidens perioder har der uden tvivl været mennesker, der har færdedes og boet på det nuværende Frederiksbergs område. Men da antallet af arkæologiske fund er få, og der kun har været foretaget sporadiske arkæologiske undersøgelser i kommunen, er vores viden om disse menneskers liv og virke yderst begrænset.

Yngre stenalder

Der kendes ingen fund fra ældre stenalder på Frederiksberg. Derimod indikerer et løsfund af en ca. 12 cm lang slebet, tyknakket flintøkse, dateret til ca. 3000-ca. 1700 f.Kr., som blev gjort i 1982 ved krydset Frederiksberg Allé/Kingosgade, at der har færdedes mennesker i området i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.).

Bronzealder

Der er endnu ikke gjort fund i området fra bronzealderen. Ældre kort vidner dog om eksistensen af en samling nu for længst forsvundne gravhøje på toppen af Frederiksberg Bakke, som sammen med en nu ligeledes forsvundet gravhøj på Frederiksberg Hospitals område kan have stammet fra bronzealderen.

Jernalder

Jernalderens mennesker har ligeledes efterladt sig forholdsvis få spor i området. I forbindelse med etableringen af metrostationen ved Aksel Møllers Have blev der i 2012 fundet en større affaldsgrube med keramik, der efterfølgende blev kulstof 14-dateret til ca. 395-ca. 175 f.Kr. i førromersk jernalder (ca. 500-ca. Kristi fødsel).

Fra perioden stammer sandsynligvis også flere kogestensgruber samt to formodede affaldsgruber, der blev afsløret ved en prøveundersøgelse tæt ved det nuværende Frederiksberg Gymnasium i 2002.

Vikingetid

Frederiksberg Kommune er heller ikke rig på spor fra vikingetiden. I forbindelse med etableringen af tre beskyttelsesrum tæt ved Mathildehøj i den vestlige del af Frederiksberg Have foretog Nationalmuseet i 1944 en mindre arkæologisk undersøgelse, hvor der blev fundet flere stolpehuller og keramik, som menes at stamme fra vikingetiden (ca. 800‑1050).

Videre læsning

Læs mere om historie i Frederiksberg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid