Julianehøj af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Frederikssund Kommune

Tidslinje over oldtiden i Frederikssund Kommune

.
Umiddelbart vest for Selsø Kirke, på Selsø Søs østside, lå en anløbsplads, som var anvendt fra germansk jernalder og op i vikingetiden. Fra Roskilde Fjord har fartøjerne kunnet sejle ind i det beskyttede nor, som udgjorde en fremragende naturhavn.
.

Oldtidslandskabet er i høj grad præget af de lange kyststrækninger mod Isefjord og Roskilde Fjord. I kommunen findes der i alt 351 fredede fortidsminder, hovedsagelig gravhøje fra sten- og bronzealderen.

Ældre stenalder

De ældst kendte spor af mennesker i kommunen stammer fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.), og ved den nu udtørrede Jørlunde Sø er der fundet mere end 40 skafttungepile. Fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) kendes kun nogle få løsfundne harpunspidser og fintandede lystertænder af dyreknogler. Fundene stammer fra den nordlige del af Hornsherred og fra mosedragene langs med den nu udtørrede Hagerup Sø syd for Slangerup.

På strækningen fra Frederikssund til syd for Eskilsø er der fundet bopladser fra Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.). På lokaliteten Blak, som ligger lige syd for Eskilsø, er der foretaget en undervandsarkæologisk udgravning af en boplads, som har defineret den tidligste del af Kongemosekulturen, Blakfasen, ca. 6400-ca. 6000 f.Kr. Det salte vands indtrængning i fjordområdet ca. 5000 f.Kr. skabte gode livsbetingelser for flere skaldyrarter, hvoraf især østers kom til at spille en vigtig rolle for Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) mennesker. Udnyttelsen af den nye føderessource førte til ophobning af en række skaldynger langs fjorden.

Yngre stenalder

Efter landbrugets indførelse ca. 3950 f.Kr. opholdt bønderne sig fortsat ved skaldyngerne langs kysten, men enkelte mindre bopladser kendes også fra indlandet. Ved Skibby og Hørup er der udgravet små toskibede huse dateret til ca. 3700-ca. 3300 f.Kr. Ved Gerlev er der undersøgt en bebyggelse, hvis huse er lidt yngre, evt. senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) eller tidligt i bronzealderen (ca. 1700‑ca. 1500 f.Kr.). Ved Vinge er der fundet et stort toskibet hus med en længde på 46 m, dateret til ca. år 2000 f.Kr.

I Hornsherred er der bevaret mange storstensgrave, mens de mange storstensgrave mellem Store og Lille Rørbæk og Frederikssund næsten alle blev sløjfet i løbet af især 1800-tallet.

På begge sider af Roskilde Fjord er der fundet flere grøft- eller palisadeomkransede samlingspladser. De ældste er dateret til ca. 3800 f.Kr. og ligger øst for Frederikssund. Herudover er der fundet anseelige anlæg ved Gerlev, Jægerspris og syd for Oppe Sundby, dateret til ca. 3700-ca. 2800 f.Kr.

Bronzealder

Fire helleristningssten med såkaldte håndtegn, dateret til yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.), er fundet foran sydenden af kulthuset Sandagergård ved Venslev. Betydningen af dem er ukendt, men flere teorier er blevet fremlagt. Det er bl.a. foreslået, at de fire vandrette streger over hånden symboliserer de fire årstider. En anden teori lyder, at håndens fem fingre sammen med de fire streger modsvarer antallet af graviditetsmåneder, dvs. symbolisering af genfødsel.

.

Flere bopladser kendes fra området i form af affaldsgruber med keramik. Ved Lindebjerg mellem Hørup og Græse er der udgravet en større bebyggelse med over 70 huskonstruktioner, hvoraf et opfattes som en halbygning. Denne bebyggelse var i brug fra slutningen af ældre bronzealder til ca. 1000 f.Kr. En bebyggelse med mindre treskibede huse udgravet ved Gerlev formodes at kunne dateres til ca. 1000‑500 f.Kr.

Der findes mange gravhøje i kommunen. Langs Isefjords kyst findes bl.a. en fremtrædende højrække, som løber helt op til den nordlige spids af Hornsherred. I området ved Venslev ligger højene iøjefaldende i landskabet, gerne to og to på toppen af hver af de markante hatformede bakker.

I samme område, ved Venslev i Hornsherred, er der fundet en unik kultbygning fra yngre bronzealder. I bygningens ene gavl var der dele af tre store bautasten samt fire små heller udsmykket med en helleristning, som forestiller en underarm og hånd med udspilet håndflade, herover fire vandrette streger. Disse håndtegnssten kendes især fra Nordsjælland; halvdelen er fundet i Frederikssund Kommunes område.

Af offerfund kendes bl.a. Røgerup Mose ved Ferslev. Fundet består bl.a. af bronzehalsringe og tre bronzecelter, dvs. pragtøkser, som stammer fra ca. 700-ca. 500 f.Kr.

Jernalder

Kyndbysværdet, som indgår i et kostbart våbenudstyr nedlagt i en rig mandsgrav ved Kyndby omkring midten af 600-tallet, er et pragtvåben forsynet med indlagte bronzeelementer, rige ornamenter og dyrefigurer, der afspejler, at den gravlagte må have haft høj social status.

.

Bebyggelsen i både ældre (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) og yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) består primært af enkeltliggende gårde i en eller to byggefaser, som flyttes rundt i landskabet. Ved nyere udgravninger er der dog også fundet større sammenhængende bebyggelser.

Et markant kultsted er fundet ved Lærkefryd tæt på Jørlunde. Stedet var midtpunkt for et rigdomscenter, som at dømme ud fra de rige og specielle fund i området strakte sig op til 15 km derfra: Eksempelvis er der ved Hørup fundet rester af en række små værksteder, dateret til romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375), hvor håndværkere bl.a. har fremstillet bronzesmykker og kamme af ben. I tilknytning til kultstedet er der i Rappendam Mose ofret en række genstande, bl.a. vognhjul.

Vikingetid

I 2017 opførte Frederikssund Vikingespil stykket Harald Blåtand på den store friluftsscene. Stykket handlede om den danske konges møde med kirken og munken Poppo.

.

I vikingetiden (ca. 800‑1050) bestod bebyggelsen af enkeltgårde, der rykkede rundt i landskabet. I sen vikingetid begyndte gårdene dog flere steder at danne den ældste byggefase af områdets landsbyer. Detektorundersøgelser har påvist en række forholdsvis rige bebyggelser ved bl.a. Græse og Landerslev. Karakteristisk for områdets bebyggelsesmønster er også grubehusbebyggelser uden tilknyttede gårde som ved Gerlev, hvor der er fundet 17 grubehuse, der primært har været vævehytter, samt 40 grubehuse ved Selsø Sø, hvor skibe har kunnet lægge til, siden pladsen opstod som handels- og anløbsplads i yngre jernalder. Fund bekræfter desuden, at kultstedet ved Lærkefryd og mosen ved Jørlunde Sø stadig var i brug i vikingetiden.

Ved Kulhuse er der fundet en stor sølvskat indeholdende mønter m.m. nedlagt ca. år 1000. Herudover blev der i 1822 fundet en stor sølvskat ved Bonderup nord for Skibby. Skatten, der kendes som Selsøskatten, består af mere end 1500 sølvmønter fra Danmark, England og Tyskland dateret til første halvdel af 1000-tallet. Fundstedet er siden afsøgt med metaldetektor, og herved fremkom yderligere godt 300 sølvmønter fra skatten.

Skuldelevskibene. I dag udstillet på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Efter udgravningen i 1962 blev de konserveret og siden genopstillet i Vikingeskibshallen. I forgrunden ses det lille lastskib Skuldelev 3, der er det bedst bevarede af de fem skibsfund. Det menes bygget i Danmark ca. 1040 med henblik på kystnær fragtsejlads. I baggrunden tv. anes Skuldelev 1, der er et stort, havgående lastskib bygget i det vestlige Norge ca. 1030. Skuldelev 1 var velegnet til sejlads i Østersøen og Nordsøen samt på Nordatlanten.

.

Videre læsning

Læs mere om Historie i Frederikssund Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid