Landskabet i Furesø Kommune er præget af de store søer og moser, der adskiller Værløseegnen i syd og Farumegnen i nord, og som til alle tider har influeret kraftigt på livsvilkårene for de mennesker, der har bosat sig her.
Dysse ved Jonstrup. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2018.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Furesø Kommune
En af de fredede langdysser i Jonstrup Vang, der er opført af tragtbægerkulturens bønder, ca. 3500 f.Kr.
Den smukke hagekorsforsynede rosetfibula fra jernalderen bærer runeindskriften »Alugod«, et personnavn, der menes at være en mestersignatur. Fibulaen blev fundet under Besættelsen i forbindelse med den tyske værnemagts udvidelse af Flyvestation Værløses landingsbane. Da fibulaen både var forsynet med en runeindskrift og et hagekors, besluttede finderne at gemme den af vejen, da de var bekymrede for, at tyskerne ville beslaglægge den, fordi den i en nazistisk optik kunne opfattes som et bevis for, at den danske jernalderbefolkning var ariere.
Tidslinje over oldtiden i Furesø Kommune.
Ældre stenalder
Ved Værebro Å er der fundet en af Brommekulturens (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) karakteristiske flintpilespidser, som er efterladt af omstrejfende rensdyrjægere kort efter istidens afslutning. Landskabet var en blanding af tundra og lysåben birkeskov. I den efterfølgende varmeperiode blev landskabet dækket af fyrre- og birkeskov. Fra den tid er der i området gjort flere fund fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.), først og fremmest ved datidens søer og vandløb. Ved tørvegravning i Bringe Mose og Borup Sø samt ved Søndersø er der fundet mange velbevarede oldsager af ben og tak, bl.a. fiskespyd og lystertænder. Ved Søndersø er der desuden fundet en økse fremstillet af uroksens mellemfod.
I ældre stenalders sidste årtusinder skete bosættelsen primært ved kystens fjorde, og derfor er der kun få fund fra den tid i området, heriblandt økser og pilespidser, som jægerne efterlod på jagtekspeditioner i skovene.
Yngre stenalder
Tidligt i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) fandt der permanente bosættelser sted i området. Fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) kendes spor af bopladser på de højtliggende, fortrinsvis sandede jorder, hvor bønderne ryddede urskoven til kornmarker og græsningsarealer. Ved Kollekolle og på den tidligere Flyvestation Værløse er der udgravet bopladser, hvor nedgravninger og stolpehuller sandsynligvis er spor af egnens ældste huse. Der er bevaret fredede rester af 18 af de samtidige rund- og langdysser, først og fremmest i Nørreskov, Lille Hareskov og Jonstrup Vang. På Stavnsholt Overdrev ved Bregnerød har der tidligere ligget mindst syv dysser og jættestuer, hvoraf en er delvis bevaret.
Fra Furesø Kommunes område kendes adskillige enkeltfund af fladehuggede flintdolke og kornsegl fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.). Ved Laanshøj er der udgravet rester af en gravhøj med to hellekister brugt til gentagne begravelser, den ene med to begravelser, som stammer fra enten senneolitikum eller ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.).
Bronzealder
Der findes 52 gravhøje fra bronzealderen i området. Hovedparten er for længst sløjfet, men i Farum Lillevang er ti høje stadig bevaret. Der er også bevaret en gravhøj ved Christianshøjvej i Kirke Værløse og en ved Bøgehaven i Ryget Skovby. Oprindelig fulgte gravhøjene et nord-syd-gående strøg vest for søerne, som sikkert afspejler en oldgammel vejkorridor. Mange af højene blev antagelig opført i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.). Kun fire høje er udgravet, heraf Lundsbakke i Kirke Værløse.
På Farum Overdrev er der udgravet et toskibet hus med forsænket gulv, som antagelig skal dateres til ældre bronzealder. Ved Lillevangsgård er undersøgt et omtrent samtidigt treskibet langhus. Ellers kendes periodens bopladser og huse først fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.). I Værløse er der således udgravet spor af fem treskibede langhuse fra denne tid.
Jernalder
I kommunen er der udgravet rester af adskillige gårde med langhuse fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.), bl.a. ved Lillevangsgård, på Farum Overdrev, ved Skovlinien i Værløse og senest i Sydlejren på den tidligere Flyvestation Værløse. Ved Ryget Skovby er der undersøgt spor af et 30 m langt hus, der antagelig har hørt til en stormandsgård. I gårdens nærområde er der fundet tre rige grave, som indeholdt importvarer fra Romerriget, bl.a. drikkeglas samt øser og en si af bronze, der alt sammen indgik i romerske drikkesæt. En af gravene tilhørte en 15‑16-årig kvinde, der bl.a. bar en prægtig rosetfibula af sølv med runeindskrift. Fundene afspejler, at der på denne del af egnen boede magtfulde mennesker i yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375).
Gårde fra yngre jernalder (ca. 375- ca. 800) kendes udelukkende fra Ryget Skovby. Her har der i det hele taget været en vis bebyggelsesmæssig kontinuitet gennem det meste af jernalderen.
Vikingetid
Fundene fra vikingetiden (ca. 800‑1050) er sparsomme. Ved Ryget Skovby er udgravet to langhuse fra sen vikingetid (ca. 950‑1050). Nærved lå tre grave med sparsomme gravgaver. Gravene har muligvis hørt til vikingetidsgården. Ved Storebjerg vest for Farum Kirke er der fundet en guldfingerring fra yngre jernalder eller vikingetid.
Videre læsning
Læs mere om historie i Furesø Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Furesø Kommune
- 1536-1850 i Furesø Kommune
- 1850-1920 i Furesø Kommune
- 1920-1970 i Furesø Kommune
- 1970-2007 i Furesø Kommune
Se alle artikler om Oldtid
