Tidslinje over oldtiden i Gladsaxe Kommune.
De tidligste stenalderjægere slog sig ned ved vådområderne, hvor jagt- og fangstmulighederne var gode. Med indførelsen af agerdyrkningen rykkede folkene også ind på tørt land, hvor bosættelserne antog en mere permanent karakter.
Fundene fra området vidner desuden om, at der, som på det øvrige Sjælland, med tiden udvikledes mere avancerede samfundsstrukturer præget af betydelige sociale forskelle.
De ældste spor i området efter menneskers ophold stammer fra Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) jægere og er fundet ved bredderne af Lyngby Sø og Bagsværd Sø, hvor menneskene levede af fiskeri, jagt og indsamling i naturens spisekammer. Talrigest er fundene fra Ertebøllekulturen ved ældre stenalders slutning som dem fundet ved sydbredden af Lyngby Sø, hvor der er opsamlet tildannet flint. Et ornamenteret skaft af hjortetak fundet i den østlige del af Grønnemose, der ligger nord for Utterslev Mose, er ligeledes dateret til ældre stenalder.
I Haveforeningen Voldly ved Gladsaxe Trafikplads er det muligt at se et dyssekammer fra en runddysse opført af tragtbægerkulturens mennesker ca. 3500-ca. 3300 f.Kr.
I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) udvikledes en økonomi primært baseret på husdyrhold og agerbrug. En boplads fra tidligt i yngre stenalder er fundet ved nordkanten af Gyngemose. Foruden flintoldsager og keramik blev der fundet nedgravninger efter tagbærende stolper fra et hus. Til billedet af yngre stenalder hører også et fund af tre flintøkser fra Bagsværd Søpark gjort ved tørvegravning, der tolkes som offergaver.
Endnu synlige vidnesbyrd efter tragtbægerkulturens (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) mennesker er to bevarede storstensgrave fra ca. 3500-ca. 3200 f.Kr., som krævede mange menneskers fælles arbejdsindsats at opføre. Den ene, et fritstående dyssekammer, er tilgængelig i et grønt anlæg i Haveforeningen Voldly, mens den anden er en 55 m lang langdysse ved Sandskredshus i Store Hareskov. Langdyssens kammer blev arkæologisk undersøgt i 1936, men var plyndret og er nu jorddækket. I 2005 blev der påvist en tomt af en storstensgrav nær Sneglehøj i Mørkhøj.
I bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) opførtes store gravhøje til samfundets ledende familier. Der kendes mindst 16 rundhøje i området, dateret til ca. 1700-ca. 1100 f.Kr., hvoraf fire er bevaret: Kirsebærhøj og Espehøj ligger i private villahaver i Gladsaxe, Sneglehøj og Garhøj i grønne områder ved hhv. Turbinevej i Mørkhøj og i nordenden af Holmevej, nord for Utterslev Mose.
Fra en nu sløjfet gravhøj i Buddinge er der fundet et gravudstyr fra en kvindegrav i en egekiste, dateret til ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.). Fra en overpløjet høj i Grønnemosegårdområdet, der menes at repræsentere en rig mandsgrav fra ældre bronzealder, stammer tillige en guldnål, en guldspiral, en lansespids, en dolk og en bæltekrog af bronze.
En del af de sløjfede høje blev arkæologisk undersøgt, heriblandt Tinghøj, som viste sig at rumme en egekistegrav fra ældre bronzealder. I Hyrdehøj umiddelbart nord for Bagsværd Fort blev der fundet tre grave fra ældre bronzealder og en urnegrav fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.). Herudover viste den nu sløjfede bronzealderhøj Rævehøj, der lå nord for Gyngemose, sig at skjule to små, tætliggende gravhøje fra senneolitikum (ca. 2350- ca. 1700 f.Kr.). Det viste sig desuden, at der i en højudvidelse lå adskillige grave fra både ældre og yngre bronzealder samt en urnegrav fra romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 375). Gravhøjen fungerede således som gravplads i mere end 2.000 år.
Der er fundet spor efter bopladser i Mørkhøjområdet vest for Gyngemose, hvor arkæologiske undersøgelser afdækkede tomter efter tre huse dateret til yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) og overgangen til ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.). Husene, der repræsenterede to gårde, var treskibede. Desuden findes der vidnesbyrd om bronzealderens trosverden i Aldershvile Slotspark, hvor en større sten forsynet med skåltegn, dvs. simple helleristninger, menes at binde an til periodens sol- og frugtbarhedskult.
En stor, hagekorsformet smykkenål fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) blev fundet i forbindelse med Slangerupbanens anlæggelse 1905‑06. Hagekorssymbolet, også kaldet svastika, var i oldtiden udbredt i Europa. Formen symboliserer solen og årets gang og menes at bringe lykke til bæreren.
Førnævnte undersøgelser vest for Gyngemose afdækkede også en bebyggelse fra jernalderen og vikingetiden udgjort af tomter efter op mod 36 treskibede langhuse. Husene var ikke alle samtidige, men udgjorde flere faser af gårde, der lå i området fra slutningen af romersk jernalder og frem til begyndelsen af vikingetiden (ca. 350-ca. 850). Det største af husene var hele 32 m langt. Undersøgelser umiddelbart nord for Sneglehøj ved Mørkhøj Erhvervsområde har ligeledes påvist jernalderbebyggelse. Her blev afdækket 15 hustomter fra romersk og germansk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 800). Blandt fundene er en såkaldt jernluppe, hvilket kan tolkes som spor efter lokal jernproduktion.
Der kendes tre jordfæstegrave fra området dateret til romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 375). Den ene blev udgravet nordøst for Skovbrynet Station ved Højgaard og er fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375). Højgaardgraven indeholdt foruden skeletdele også to lerkar samt en stor, hagekorsformet fibula, dvs. smykkenål, af bronze, som på forsiden var dækket af forgyldt sølvblik.
Et spektakulært fund blev gjort på en mark i Bagsværd. Her blev der fundet 45 denarer udmøntet af kejser Vespasian i tiden 67‑79 samt af de efterfølgende kejsere frem til kejser Macrinus’ regeringstid 217‑18. Mønterne lå under en stor sten og kan have været en skjult skat, som aldrig blev afhentet af sin ejermand. Et andet fund, der kom for dagens lys ved tørveskær i Gyngemose, er en offergave bestående af et 14 cm langt dragtspænde af forgyldt bronze dekoreret med dyreornamentik, dateret til ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550).
Læs mere om historie i Gladsaxe Kommune
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om Oldtid
