Ved Næs på Falster fandt man i 1838 et kranie og flere andre skeletrester i en jættestue fra ca. 3500 f.Kr.
Ved Næs på Falster fandt man i 1838 et kranie og flere andre skeletrester i en jættestue fra ca. 3500 f.Kr. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Guldborgsund Kommune

Tidslinje over oldtiden i Guldborgsund Kommune.

.
Licens: Begrænset anvendelse
Ved Næs på Falster fandt man i 1838 et kranie og flere andre skeletrester i en jættestue fra ca. 3500 f.Kr. Kraniet var fra en mand i 30‑40‑årsalderen, som havde undergået og overlevet en tidlig form for hjernekirurgi kaldet trepanation. Der er fundet eksempler på trepanation over hele verden, hvor der er boret et eller flere huller i kraniet, formodentlig for at lette et tryk fra en blodansamling eller for at fjerne bensplinter efter et slag i hove‑ det. Manden fra Næs har formentlig levet længe efter sin operation, da kanterne på det ca. 5 cm store hul er helede. Indgrebet menes at være udført med et velegnet instrument, formodentlig af flint.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Da en bonde i 1894 for første gang pløjede sin mark ved Radbjerg på Falster, stødte han på røret fra en lur af bronze. Det viste sig, at der lå to lurer i jorden i Radbjerg Mose. De var begge fremstillet omkring 1100-900 f.Kr. og var begge stort set komplette, men beskadigede. Den ene har stadig udsmykning ved mundstykket i form af rasleblik. I nærheden af lurerne er der fundet adskillige dyreskeletter fra bl.a. heste, hunde og en havørn samt et menneske. Da nogle af knoglerne lå præcis så dybt som lurerne, kan det tænkes, at de er nedlagt på samme tid, måske som offer til guderne.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Guldborgsund Kommune er særdeles rig på fund og fortidsminder fra alle oldtidens perioder og har flest fredede gravhøje fra stenalderen og bronzealderen af alle kommuner i Danmark. De ses fx i Vålse Vesterskov på Falster samt i Frejlev Skov på Lolland, hvor der er mere end 100 gravhøje og over 30 bautasten fra sten- og bronzealderen.

Ældre stenalder

De ældste oldtidsspor i kommunen stammer fra Hamburgkulturens befolkning (ca. 12.800-ca. 12.000 f.Kr.). Østersøen var i slutningen af sidste istid (ca. 9600 f.Kr.) sletteland, så stenalderjægerne kunne vandre nordpå til det sydlige Danmark efter jagtbyttet, formodentlig rensdyr. Ved Hasselø på Falster er der spor efter Hamburg og Ahrensburgkulturernes bopladser (hhv. ca. 12.800-ca. 12.000 f.Kr. og ca. 10.500-ca. 9000 f.Kr.), der ligesom i resten af området lå på højdedrag og langs søer og åer.

Efter istiden blev klimaet varmere, havene steg, og landskabet blev mere dækket af skov. Maglemosekulturens skovjægere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) boede især langs åerne, hvor ferskvandsfiskeri supplerede jagt og indsamling. I denne periode steg havet yderligere og oversvømmede store dele af den skovdækkede slette mellem Lolland-Falster og Tyskland.

Ertebøllekulturens befolkning (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) bosatte sig langs kysterne, hvor de kunne udnytte havets ressourcer. En køkkenmødding fra tiden er fundet ved Sparregård på Falster ud til Guldborg Sund. Skaldyngen har velbevaret knoglemateriale fra især rådyr, vildsvin og kronhjort. En anden af Ertebøllekulturens bopladser har ligget på Storholm under dæmningen tværs over Vålse Vig.

Yngre stenalder

I begyndelsen af yngre stenalder, fra ca. 3950 f.Kr., blev der ryddet skov og bygget lerklinede huse af træ og grenflet. I området fandtes også store rituelle samlingspladser og bopladser samt værksteder, hvor stenalderens flintsmede tilhuggede deres økser, bl.a. ved Gedser Landevej.

Periodens markante storstensgrave blev anlagt højt i terrænet i det bebyggede og dyrkede agerland. I Vålse Vesterskov ligger de to storstensgrave Store og Lille Bondekirke fra ca. 3500-ca. 2800 f.Kr., der blev fredet allerede i 1811. Ved Næs på Falster er der i en jættestue fra ca. 3500 f.Kr. fundet et skelet af en 30‑40- årig mand med et hul i kraniet efter et af verdens ældste eksempler på hjernekirurgi.

Der var på Lolland og Falster let adgang til den blålige, ofte båndede, Falsterflint af meget høj kvalitet. Falsterflinten var eftertragtet så langt væk som i Nordskandinavien. Et øksedepot fra ca. 2800 f.Kr. med tre økser blev i 2012 samlet op på den lille ø Vigsø ved Østlollands nordkyst. To af økserne, hvoraf den største vejer 2 kg, er af den lokale Falsterflint.

Bronzealder

Befolkningen i bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) bosatte sig i nærheden af søer og enge. Gravhøjene fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) er store rundhøje, ofte med en anseelig randstenskæde. På Falster er store bronzealdergravhøje genanvendt som bavnehøje som i grusgraven ved Nørre Vedby eller Prejehøj ved Væggerløse.

Fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) kendes urnebegravelser, som dog var sparsomt udstyrede og blev gravet ned i ældre gravhøje. Til gengæld er der fundet meget rige mosedepotfund fra yngre bronzealder, bl.a. fire lurer, to ved Radbjerg og to ved Lommelev, og i alt fem bronzeskjolde fra ca. 1100-ca. 900 f.Kr. i området, bl.a. i Lommelev. I nærheden af findestedet for et af bronzeskjoldene er der fundet spor efter et bronzestøberværksted på en skråning ned mod Barup Sø.

Jernalder

I slutningen af 400-tallet har en formodentlig velhavende person mistet eller nedlagt sin guldhalsring i Borremose på Falster. Der lå den, indtil den blev fundet ved pløjning i 1937, næsten 1.500 år senere. Med en vægt på over 500 g har halsringen været et tungt og kostbart smykke, der må have tilhørt en person af det øverste lag af samfundet. Ud over ringe og såkaldte vulster (de større, afrundede ringe) er guldringen også udsmykket med dyrebilleder.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Fund fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.- ca. 375 e.Kr.) er koncentreret på Østlolland og Nord- og Midtfalster, mens fundene fra yngre jernalder (ca. 375- ca. 800) også findes på Syd- og Østfalster. I den kalkholdige jord er der velbevarede knogler fra jernalderens husdyrhold af kvæg, svin, får og geder samt høns og heste.

Af begravelser findes bl.a. en urnegravplads fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) udgravet ved Listrup Jættestue på Falster og to rige jordfæstegrave fra Toreby på Lolland, hvor der er fundet sølvfibulaer og romersk drikkeudstyr fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160).

Den unikke Borremose-guldhalsring fra slutningen af 400-tallet blev fundet i Hannenov Skov på Falster i 1937; den har en vægt på over 500 g og er ornamenteret med bl.a. dyrebilleder. I Hannenov Skov ligger desuden en mere end 1.300 m lang vold, der sandsynligvis skal dateres til jernalderen og dermed er et af de største voldanlæg fra Danmarks oldtid.

Vikingetid

I vikingetiden bosatte befolkningen sig på begge sider af Guldborg Sund, på Østlolland og især på den nordvestlige del af Falster. Der var bebyggelsesområder i baglandet til Sakskøbing Fjord samt ved Nysted Nor og langs med Flintinge Å. Mellem Toreby og Flintinge er udgravet en bro og et vadested fra vikingetiden. Ved Fribrødreå syd for Stubbekøbing er fundet flere velbevarede skibsdele og spor efter skibsbygningsaktivitet.

Tæt ved den gamle strandbred ved Vålse på Falster blev en sølvskat på over 6 kg sølv fundet under markarbejde i 1835. Vålseskatten, der menes at være nedlagt i slutningen af 900-tallet, lå i et bronzekar, der stod på en sten. Skatten indeholdt 15 hele og 130 fragmenter af sølvbarrer foruden knap 700 hele og fragmenterede mønter fra flere steder i Europa. I skatten indgik hals- og armringe samt to torshamre. Desuden bestod skatten af en række stærkt findelte sølvsmykker og sølvblik fra Norge, Gotland og Rusland. Helt unikt for en dansk vikingesølvskat indeholdt Vålseskatten dele af små kapselformede perler og slaviske spidsovale sølvblikplader.

Vest for Virket ligger det over 65.000 m2 store voldanlæg Trygge Slot, der dateres til ca. 800-1220.

Der er kendskab til to runesten fra den nuværende kommunes område, som i dag begge står på Nationalmuseet. Bregningestenen fra ca. 900- 1020 skal oprindelig have stået på en stenhøj nær Bregninge Kirke. Da den i 1652 skulle fragtes til Nationalmuseet, blev den efterladt ved havnen i Nysted, hvor lokale brugte den til at banke tørfisk på. Først i 1815 blev den skibet videre til København. Den bærer indskriften »Åse gjorde disse kumler efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn«. Tilnavnet Haklang betyder »ham med den lange hage«. Sønder Kirkeby-stenen fra ca. 950-1000, Falsters eneste kendte runesten, er tilhugget som en kirkekvader og bærer teksten »(Sa)sser satte denne sten efter Asgot, sin bror, og han døde på Go(tland). Thor vie (disse) runer «. Stenen er desuden ornamenteret med et vikingeskib.

Videre læsning

Læs mere om historie i Guldborgsund Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid