Ewalds Høj ved Rungsted Havn af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Hørsholm Kommune

Tidslinje over oldtiden i Hørsholm Kommune

.

Vallerødhøjene, tegning fra 1883 af Emmery Rondahl. Den eneste bevarede gravhøj fra højgruppen, den såkaldte Peersbakke, er i dag omgivet af villabebyggelse på Louis Petersensvej i Hørsholm.

.

Det arkæologiske kildemateriale fra Hørsholm Kommune er tidsmæssigt ujævnt fordelt. Især i yngre stenalder og bronzealderen er bopladsfundene få, så kendskabet til bebyggelsen tegnes især gennem de samtidige graves spredning i området, som der til gengæld er relativt mange af.

Ældre stenalder

De ældste spor af menneskers færden i Hørsholm Kommune stammer fra den nordlige bred af Sjælsø, hvor der er fundet, og delvis udgravet, bopladser fra ca. 6000-ca. 3950 f.Kr., dvs. både Kongemose- og Ertebøllekulturens tid. Bopladserne ved Sjælsø afspejler gentagne kortvarige ophold i forbindelse med bl.a. jagt. Jægernes permanente bopladser lå ved den nu tørlagte stenalderfjord ved Nivå i Fredensborg Kommune, hvorfra de kunne padle til Sjælsø ad Usserød Å.

Yngre stenalder

Bopladser fra ca. 3700-ca. 3100 f.Kr. er udgravet ved Axel Heidesvej i Kokkedal og ved Store Svenstrup i Usserød. Deres placering i terrænet og fundmaterialets sammensætning afspejler, at ernæringsgrundlaget var en kombination af jagt og agerbrug.

Ved Kokkedal Station er der undersøgt spor af en træbygget langhøj, en gravtype, der var forløber til de senere langdysser. I Folehave findes rester af i alt 12 lang- og runddysser, der oprindelig havde stenbyggede gravkamre. Høje med bevarede dyssekamre kan ses på Højskolevej i Hørsholm og syd for Stumpedyssegård. I Sjælsø Lund er to af de lidt senere jættestuer delvis bevaret. Ved Smidstrup blev der i 1867 udgravet en stor senneolitisk (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) hellekiste, dvs. en grav med stensatte sider, der var dækket af en gravhøj, og som var blevet brugt til gentagne begravelser og derfor rummede rester af otte skeletter.

Bronzealder

Hvor bebyggelsen i yngre stenalder var spredt i kommunen, orienterede den sig i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) klart mod Øresund. Det afspejles i de mange gravhøje, som blev rejst i et 2‑3 km bredt bælte langs kysten, både i Hørsholm Kommune og i nabokommunerne mod nord og især mod syd. Bebyggelsens mere kystnære placering skyldes måske en omlægning af ernæringsstrategien, hvor fiskeri og udnyttelse af strandengene til græsning fik en større betydning. Øget kommunikation og vareudveksling ad søvejen var måske en medvirkende årsag.

Det er kun et fåtal af gravhøjene, der er undersøgt, og som dermed kan dateres præcist, men ud af de i alt ca. 100 gravhøje, der eksisterer eller vides at have eksisteret i Hørsholm Kommune, blev de fleste antagelig rejst i bronzealderen. De fleste høje blev dog bortpløjet af egnens bønder i 1800-tallet, men i bl.a. Rungsted Hegn og Folehave er der stadig bevaret relativt mange høje. Nogle af de høje, der var truet af landbrugsdriften, blev udgravet af Nationalmuseet i 1860’erne og 1880’erne, fx to høje på kystskrænten ved Mikkelborg, hvor der tidligere lå otte høje. Den ene høj dækkede en hellekiste fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) indeholdende et mandsskelet. En rest af hans uldtøj med en bøjlenål af bronze var endnu bevaret. Den anden høj indeholdt tre grave, ligeledes fra ældre bronzealder, heriblandt en grav med tænder fra et 4‑10-årigt barn, som havde fået et lerkar og to bronzeknapper med sig. Ved Smidstrup har der ligget en gruppe på ti gravhøje, hvoraf der nu er tre tilbage. En af højene, som blev udgravet i 1867, rummede en mandsgrav indeholdende mange rige bronzegenstande, heriblandt en stor dolk, en kniv, en ragekniv og en pincet; genstande, der skønnes at afspejle, at samfundet var både velstående og hierarkiseret i ældre bronzealder. Højen rummede også tre yngre brandgrave, der sandsynligvis er fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.). Over for Rungsted Havn ligger den store Ewalds Høj, der indgår i en gruppe på fire høje, formentlig ligeledes fra bronzealderen.

De få kendte bronzealderbopladser i Hørsholm Kommune er fra yngre bronzealder. I Kokkedal er der undersøgt dele af to bopladser med gruber, som indeholdt et rigt udvalg af velproduceret keramik fra begyndelsen af yngre bronzealder.

Jernalder

Fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) kendes der ingen grave, men derimod en række bebyggelsesspor. På dette tidspunkt skete der tilsyneladende en ny forskydning af bebyggelsen, således at der på bakkerne lidt inde i landet blev anlagt mange små enkeltliggende gårde. Fra nabokommunerne ved man, at denne forskydning allerede blev indledt i yngre bronzealder. De små jernaldergårde, der bestod af treskibede langhuse og evt. et lille udhus, kendes bl.a. fra udgravninger i Hørsholm, ved Høsterkøb, Mariehøjgård og Ørbækgård.

Der er ikke gjort nogen fund fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) i kommunen, bortset fra en løsfunden guldfingerring fra Usserød.

Vikingetid

Der er kun kendskab til meget få fund fra vikingetiden (ca. 800‑1050) i området. Egnen blev øjensynlig mere eller mindre forladt og sprang i skov, og først med anlæggelsen af middelalderens rydningslandsbyer blev området igen tættere befolket. Vikingetiden er således blot repræsenteret ved et par løsfund, heriblandt en snoet sølvfingerring fra 900-tallet fundet i Usserød.

Videre læsning

Læs mere om historie i Hørsholm Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links