Haderslev Kommune er rig på oldtidslevn. Med sin sydlige beliggenhed, nær den del af det nordeuropæiske lavland, der var isfrit i sidste istid, er det ikke overraskende, at man har fundet nogle af de ældst kendte bopladser i Danmark. Samtidig afspejler mange af fundene de skikke, som i oldtiden spredte sig fra samfundene mod syd.
Skrydstrupkvinden, som blev fundet 1935, var 170 cm høj og 18 år gammel, da hun døde ca. 1320-ca. 1220 f. Kr. Af Lennart Larsen/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Haderslev Kommune
Tidslinje over oldtiden i Haderslev Kommune.
Det kan aflæses af kortet, som viser både fredede og jordfundne fortidsminder, at der er flere overordnede tendenser i oldtidens bosætningsmønster. Ældre stenalders bopladser er således velrepræsenterede i det kuperede terræn nordligst i området, mens bronzealderens og til dels jernalderens bebyggelsesspor ligger langs den nord-syd-orienterede israndslinje, som løber ned midt i kommunens område. Endelig ses der også et øst-vestorienteret forløb af både jernalder- og vikingetidslokaliteter, som givetvis afspejler den bosætning, som fandt sted i tilknytning til landevejen mellem Ribe og Haderslev Fjord.
Fragmenter af et hærførerbælte samt et udvalg af finere metalgenstande ofret i Ejsbøl Mose ca. år 300. Bæltet er forsynet med sølvbeslag med forgyldt presblik og blå glasperler. I guldblikket ses egern og løver. Et næsten identisk spænde fremstillet i samme værksted er fundet i Neudorf-Bornstein i Tyskland.
Ældre stenalder
De første mennesker, der nåede frem til området ved slutningen af sidste istid, var Hamburgkulturens rensdyrjægere (ca. 12.800-ca. 12.000 f. Kr.). De to vigtigste fund fra denne kultur er gjort ved Jels og Slotseng. Fundene fra Slotseng, der bl.a. blev gjort i et dødishul, indeholdt velbevarede organiske fund såsom dyreknogler og planterester.
Spor efter den yngre federmesserkulturs (ca. 12.000-ca. 11.000 f. Kr.) jægerbefolkning er fundet flere steder, oftest som enkeltfund eller små lejrpladser som bopladsen ved Slevad. En større lejrplads er fundet ved Hjarup Mose samt ved Slotseng. Spor fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) findes oftest relativt højt i landskabet, hvor der er en god udsigt over dale, åer og søer som ved Nørreå nær Sommersted.
Fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) stammer den ældst kendte grav i Danmark, en brandgrav med en yngre kvinde, der ca. 8250 f. Kr. blev begravet ved Hammelev. Fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) kendes talrige løsfund fra indlandsbopladser, der er koncentreret omkring vandløb, søer og moser. Spor af Ertebøllekulturen er også fremkommet i Haderslev Fjord tidligt i 1900-tallet, hvor der blev fundet tørv dannet i fersk miljø, dyreknogler og bearbejdet flint. Herudover er der i det lavvandede område øst for Årø og langs kysten ud til Lillebælt også fundet bearbejdet flint, som givetvis vidner om de mange oversvømmede bopladser i de sydlige dele af de indre danske farvande fra slutningen af ældre stenalder.
Yngre stenalder
Bopladsspor fundet i Haderslev Kommune har hidtil været få. Fra enkeltgravstid (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) er der udgravet et toskibet hus ved Enderupskov ved Gram, og en større bebyggelse med fire husklynger dateret til senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) er undersøgt ved Damgård vest for Gram.
Kyststrækningerne langs Haderslev Fjord er særlig rige på gravhøje, men også ved Vedsted ligger et stort antal gravhøje, heriblandt Vedstedstordyssen og jættestuen Holmshøj. Øst for Starup på sydsidenaf Haderslev Fjord lå tidligere et kompleks af 11 nu forsvundne, men delvis udgravede storstensgrave og hele to samlingspladser, Lønt og Langelandsvej, samt en boplads dateret til ca. 3600-ca. 3000 f. Kr. Under en af storstengravene blev der i et bopladslag dateret til ca. 3800-ca. 3500 f. Kr. ganske sensationelt fundet dele af en smeltedigel, hvori der er smeltet kobber til en økse. Det er den ældste dokumentation for metalforarbejdning i Nordeuropa.
Bronzealder
I 1935 blev Skrydstrupkvinden fundet gravlagt i en velbevaret egekiste. Hun var 170 cm høj og 18 år gammel, da hun døde ca. 1320-ca. 1220 f.Kr. I kisten lå hun iklædt en kortærmet bluse af vævet uld med broderier både på ærmer og i halsudskæringen. Hendes lange askeblonde hår var opsat i en ret speciel frisure, som var dækket af et hårnet, og hun havde guldringe i ørerne. Fra livet til fødderne var hun dækket af et klæde af uld.
I 1886 blev der ved Gammel Ladegård fundet to guldskåle dateret til ca. 1100-ca. 750 f.Kr. i yngre bronzealder. Det imponerende fund vakte stor begejstring på Haderslevegnen og var en medvirkende årsag til oprettelsen af byens arkæologiske museum. De næsten identiske skåle er dekoreret med omløbende bånd og store bukler (ophøjede rundinger), som indrammes af tredobbelte, forhøjede cirkler, som de evt. fremstår som solsymboler. Man kan kender til flere af denne art skåle, men hvad de har været anvendt til, hersker der tvivl om. Sandsynligvis har de haft en funktion i datidens kult, hvor solsymboler var udbredt.
I tiden omkring overgangen til ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) afløstes det toskibede hus af det treskibede ca. 1800-ca. 1600 f. Kr. i størstedelen af det nuværende danske område, og det ses, at de bopladser, hvor de treskibede huse er fundet, havde karakter af enkeltgårdsbebyggelser. I alt er der kendskab til ca. 15 lokaliteter i området, hvor der er fundet bopladsspor fra ældre bronzealder, fx Højgård vest for Gram og Kesmajgård ved Over Jerstal. Et bopladsområde ved den tidligere Brødrene Grams Maskinfabrik i Vojens skiller sig imidlertid ud, idet der er fundet et enkelt 50 m langt og 10 m bredt hus, som lå omgivet af et større antal gravhøje, hvor de afdøde var gravlagt i egekister. Fra en af disse høje stammer Skrydstrupkvinden, der blev gravlagt i tiden ca. 1320-ca. 1220 f. Kr. Herudover er der også gjort en del guldfund på stedet.
Kommunen rummer et stort antal gravhøje fra ældre bronzealder. På Haderslev Næs ligger Tamdrup Høj, der med sin højde på 9 m og diameter på 40 m er en af landets største gravhøje. Gravskikken ændrede sig ca. 1100 f. Kr., hvor brandgrave blev dominerende. Det er derfor ikke usædvanligt, at der i højene fra ældre bronzealder findes urner nedsat i yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.). Det gælder bl.a. en urnegravplads ved Gammel Ladegård, hvor der blev fundet talrige urner indeholdende guldringe og ravperler.
Endelig skal to guldskåle fra ca. 1100-ca. 750 f. Kr., der blev fundet i kanten af en lille mose i Gammel Ladegård, formentlig ses som en af bronzealderens mange offernedlæggelser.
Jernalder
Jernalderbebyggelsen er veldokumenteret i kommunen. De tidligste landsbydannelser fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) er fundet i Valsbæk samt nord og vest for Haderslev fra tiden ca. 200 f. Kr. Bebyggelsesspor fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160), der er fundet i Østergård ved Bevtoft, nord for Haderslev samt i Højgård ved Gram, viser, at såvel gårdene som landsbyerne blev større og begyndte at lægge sig tættere. I denne periode flyttede de ledende familier ud af landsbyen og slog sig ned på større enkeltgårde. Spor af disse større gårde er bl.a. fundet i Hammelev Nørremark.
I yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375) var området omkring Haderslev Fjord specielt præget af uro. I Ejsbøl Mose blev der ad flere omgange ofret våbenudstyr fra besejrede modstandere. Den største ofring stammer fra ca. år 300 og består af udstyr fra omkring 200 besejrede krigere. Bådnagler fra mindst to både viser, at hærene er kommet ad søvejen. To sejlspærringer, der skulle regulere adgangen til fjorden for fjendtlige skibe, lå på tværs af Haderslev Fjords udmunding. Den vestligste af dem kaldes Æ Lei (»Leddet «) og er årringsdateret til 403, mens den østligste kaldes Margrethes Bro og er dateret til 370‑418. At stedet for Margrethes Bro var velvalgt, understreges af, at der omkring år 1100 på samme sted blev anlagt endnu en sejlspærring, efter at jernalderspærringen havde været forsvundet i århundreder.
I midten af 500-tallet ses en voldsom nedgang i bebyggelsestætheden. Det næsten totale fravær af arkæologiske levn i området fra tiden op mod vikingetiden må bunde i en kraftig reduktion af befolkningstallet.
Gravskikken ændrede sig i løbet af jernalderen. I førromersk jernalder blev de døde begravet i urner under en lille høj omgivet af en ringgrøft, de såkaldte tuegrave. Disse var ofte samlet på større gravpladser. Gravpladsen ved Årupgård vest for Gram er den største kendte tuegravplads i Danmark med ca. 1.500 begravelser. I ældre romersk jernalder begravedes urnerne overvejende på gravpladser under flad mark, og som det ses ved Hørløkke ved Vojens, Højgård og Enderupskov ved Gram begyndte de at fungere som landsby- eller familiegravpladser. Ved Kastrup øst for Gram er desuden fundet en fyrstegrav, der indeholdt drikkehorn og bronzekar fremstillet i Romerriget.
Vikingetid
Fra vikingetiden ligger næsten alle fund i en bred stribe fra Ribe i vest til Haderslev i øst. Spredningen afspejler den vigtige handelsrute over Den Jyske Halvø fra Ribe ved Vesterhavet til Haderslev Fjord og Østersøen. Mod vest, langs Nørreå og Gels Å ved Gram, er der fremkommet en del metalrige bopladser. Der er også udgravet dele af landsbyer mellem Haderslev og Nustrup ved Syvsig, Jellinghave, Uldal N og Hammelev Nørremark, hvor tekstilproduktion har spillet en vigtig rolle. Ved Hyrup (Østergård) er der fundet en enkeltgård, som blev anlagt i den sene del af vikingetiden, og som udviklede sig til en regulær landsby i middelalderen.
Den eneste kendte gravplads er udgravet ved gården Træhede mellem Neder Jerstal og Strandelhjørn. Her blev der fundet i alt 19 grave fra 800‑900-tallet, hvoraf en del var dækket af mindre gravhøje. Endelig vidner ni mønter præget i Hedeby i en lille møntskat fundet ved Sommersted og en enkelt mønt præget i Ribe i samme tidsrum, fundet i en grav fra Træhede, om forbindelserne til de to byer i vikingetiden.
I kommunen er bevaret en runesten, som blev fundet liggende som dørtrin til Sønder Starup Kirke. I dag står den på kirkegården. Indskriften lyder »Eriks kuml«, dvs. Eriks mindesmærke, og det er en af de tidligste runesten, der er rejst i Danmark, formentlig i 700- eller 800-tallet.
Ved Errested nord for Haderslev blev der i 2015 desuden fundet en skat bestående af et stort antal sølvmønter og to guldperler, som formentlig blev nedlagt engang i 1040’erne.
Videre læsning
Læs mere om historie i Haderslev Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Haderslev Kommune
- 1536-1850 i Haderslev Kommune
- 1850-1920 i Haderslev Kommune
- 1920-1970 i Haderslev Kommune
- 1970-2007 i Haderslev Kommune
Se alle artikler om Oldtid
