Kystzonerne ud til både Horsens og Vejle Fjorde samt Kattegat udgjorde i mange tusind år en vital del af eksistensgrundlaget for områdets befolkning. Både storstensgrave og bopladsfund viser desuden, at de centrale dele af området er et gammelt kulturland, som siden den tidligste agerdyrkning er blevet gennemskåret af Østjyllands hovedfærdselsårer.
Resterne af en stendysse ses i skovbunden i Staksrode Skov. Af Mads Krabbe/Trap Danmark, 2019.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Hedensted Kommune
Tidslinje over oldtiden i Hedensted Kommune.
Ældre stenalder
Ved Hjarnø er der, som ved de øvrige kystlinjer i udmundingen af Horsens Fjord, gjort mange fund fra ældre stenalder, heriblandt padleårer. To af de fundne padler, dateret til ca. 4800-ca. 4300 f. Kr., har været bemalet, og den ene minder om en lignende padleåre fundet ca. 23 km nord for Hjarnø ved Flynderhage i Norsminde Fjord syd for Aarhus. For begge fund gælder, at årebladet har været bemalet og dekoreret med tre vandret løbende bånd. Der er derfor sandsynligvis en forbindelse imellem de to fund, og den særlige ornamentik kan have været af territorial karakter.
De ældste spor af menneskets tilstedeværelse i området er fund af skafttungespidser af flint ved Daugårdstrand og på lavt vand sydvest for Hjarnø, som Brommekulturens jægere (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) efterlod i jagten på rensdyr. Anderledes talrige er bopladsfundene fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) i områdets vestlige del, hvor Gudenå løb gennem den nu afvandede Haugstrup Sø, samt i det store moseområde Uldum Kær. I samme område er der også fundet spor af bopladser fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) og ligeledes ved en række mindre åer i kommunen.
De mest betydningsfulde fund fra denne periode er dog de undersøiske bopladser i Hjarnø Sund fra den ældste og mellemste del af Ertebøllekulturen, ca. 5400-ca. 4300 f. Kr. Siden 1950’erne er der her indsamlet store mængder af flintredskaber af amatørarkæologer, og arkæologiske undersøgelser har påvist flere undersøiske køkkenmøddinger med skaller. De iltfattige havbundslag i fjorden giver særdeles gode bevaringsforhold for organisk materiale, hvilket da også betyder, at der foreligger et zoologisk materiale, som sætter os i stand til at se, hvilke dyr der udgjorde datidens fangstdyr, som omfattede bl.a. fisk, sæler, hvaler, hjorte og urokser. Desuden er der bl.a. fundet bevarede hjortetaksøkser, økseholdere, buer og padleårer.
Yngre stenalder
Forhøjningen i terrænet og de spredte sten, der ses i skovbunden på billedet fra Staksrode Skov, er resterne af en stendysse fra ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. Dens lidt sørgelige forfatning skyldes, at dens kammer i lighed med mange andre af tragtbægerkulturens dysser og jættestuer er blevet bortsprængt. I 1700-1800-tallet skete det ofte for at skabe plads til dyrkning eller med henblik på at genbruge stenene til vejbelægning eller andet byggeri.
Storstensgrave fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) er særlig udbredte langs nordsiden af Vejle Fjord fra Daugård til Klakring og øst for Rårup omkring Åstrup. Denne periodes bopladser er fundet inden for et noget større område, og løsfundne flintøkser kendes fra stort set hele kommunen.
Det ældste metalfund i området er et økseblad af kobber, dateret til ca. 3400 f. Kr., som med en vægt på ca. 1,4 kg er det tungeste af sin art i Nordeuropa. Øksebladet, der formentlig er fremstillet i det østrigske område, er fundet i en gravhøj i Hyrup ved Stouby. Et andet betydningsfuldt fund fra perioden er et såkaldt depotfund bestående af 12 dolkstave af flint gjort i en eng i Nørre Bjerre. Ved Barritskov er desuden spor af en større kystboplads med fund, som forbindes med den centralskandinaviske grubekeramiske kultur (ca. 3000-ca. 2450 f. Kr.).
Gravhøje på rad og række findes i den centrale del af kommunen fra Hedensted og Løsning over Kalhave og Rask Mølle til Trebjerg, dvs. på Den Østjyske Israndslinje. Disse højrækker er givetvis lagt langs datidens højtliggende færdselsårer fra enkeltgravstid (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) og senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.). Toskibede huse fra tiden ca. 2800-ca. 1700 f. Kr. er fundet flere steder i området, bl.a. ved Hedensted og på Låge Mark. På Låge Mark er der desuden gjort betydningsfulde fund af keramik, der i form har ligheder med klokkebægerkulturens keramik (ca. 2500-ca. 2000 f. Kr.), der var udbredt i Vest- og Centraleuropa.
Bronzealder
Et tidligt fund af en dolkstav af bronze fra den mellemeuropæiske Únetičekultur (ca. 2050-ca. 1700 f. Kr.) gjort i Sønder Aldum ved Stenderup markerer med introduktionen af bronze overgangen fra yngre stenalder til ældre bronzealder. Dog var både bebyggelse og grave fortsat koncentreret omkring de samme områder som i yngre stenalder; bl.a. har udgravninger i Gesager og Årup ved Hedensted ledt til fund af huse fra ca. 1700 f. Kr.
Bronzealderens gravhøje er fundet i hele Hedensted Kommune, dog er koncentrationen af gravhøje størst i den nordvestlige del af området. Medlemmer af de ledende slægter blev gravlagt med gravgaver i dem frem til ca. 1100 f. Kr.
Ved Hønsehøj oppe på Bjerrelide nord for Bjerre er der gjort et offerfund bestående af kvindesmykker i form af en stor bæltedåse, en bælteplade og to brede armbånd, som blev ofret sammen i tiden ca. 1300‑1100 f. Kr.
Fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) er der fundet bl.a. flere små økser samt to store vulstringe af bronze nedlagt i en lille nedgravning på flad mark øst for Skjold.
Jernalder
Fra overgangstiden mellem bronzealder og jernalder, ca. 500 f. Kr., er der bl.a. fundet bronzehalsringe, som var blevet ofret i et moseområde ved Årup. Bebyggelsesspor fra jernalderen er registreret i størstedelen af kommunens område, bl.a. velbevarede hustomter fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) ved Grønlund i Tørring. Den største kendte jernalderbebyggelse i området er fundet ved Ølholm, hvor der er bebyggelsesspor fra det meste af jernalderen, og hvor undersøgelser har gjort det muligt at følge en række gårdes kontinuitet og mobilitet i perioden 400‑700.
Desuden er der gjort mange løsfund af metalgenstande fra yngre jernalder og vikingetid, særligt i den nordlige del af kommunen, fx nær kirkebyerne Hvirring, Åle og Korning. Herudover er der gjort et skattefund på Hjarnø bestående af bl.a. 26 stykker guld fra 500-tallet.
Vikingetid
Hedensted Kirke under udgravning d. 11. marts 2008. I gulvet fandt arkæologer rester af en trækirke fra slutningen af vikingetiden, hvortil der var knyttet to brønde, der måske har fungeret som døbebrønde.
Der er kun få bebyggelsesspor fra vikingetiden (ca. 800‑1050) i området, men nordøst for Sindbjerg Kirke er der spor af en større bebyggelse, der blev etableret i germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) og fortsat fungerede i vikingetiden. Ved Sønder Bjerre er der udgravet brandgrave lagt på række fra både yngre germansk jernalder og vikingetiden. Særliginteressant er den udsmykkede Snaptunsten og derudover skibssætningerne Kalvestene.
Snaptunstenen, formentlig fra 900-tallet, blev fundet i 1950 i strandkanten ved Snaptun. Det er en såkaldt avlsten, som beskyttede smedens blæsebælg ved indblæsning af luft gennem hullet til ilden i essen. Den 20 cm høje, 24 cm brede og 7,5 cm tykke sten er af importeret klæbersten fra enten Norge eller Sverige. I stenen er indridset et mandshoved med flot oprullet overskæg. Billedet er sandsynligvis en fremstilling af Loke i nordisk mytologi, som har fået syet sin mund sammen i forbindelse med et væddemål med de mytologiske dværge.
Videre læsning
Læs mere om historie i Hedensted Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Hedensted Kommune
- 1536-1850 i Hedensted Kommune
- 1850-1920 i Hedensted Kommune
- 1920-1970 i Hedensted Kommune
- 1970-2007 i Hedensted Kommune
Se alle artikler om Oldtid
