Oldtiden i Hillerød Kommune

Sporene efter de første jægere stammer fra Attemose, hvor der er udgravet en boplads fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). Aftrykkene efter ældre stenalders mennesker bliver mere tydelige i Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.), hvorfra der hovedsagelig kendes løsfund fra de større moser såsom Salpetermosen. Herudover er der udgravet en enkelt højere beliggende jagtstation ved Gørløse med små mikrolitter (tilhuggede flintspidser), blokke og afslag omkring et ildsted.

Fra Kongemose- og Ertebøllekultur (ca. 6400-ca. 3950 f.Kr.) er der kendskab til større bopladsområder, hvor der er gjort store mængder fund, fx Salpetermosebopladsen.

• Salpetermosebopladsen

De meget fugtige nordsjællandske moseområder, som tiltrak jægerne i den forudgående periode, var stadig attraktive op gennem yngre stenalder. Pudsigt nok ses kun få bopladser fra tiden ca. 3950-ca. 3700 f.Kr., hvorefter intensiteten vokser eksplosivt. I perioden ca. 3700-ca. 3100 f.Kr. ses op mod 30‑40 bopladser i kommunens område, hvoraf mange er særdeles fundrige med et stort keramik- og flintmateriale. Den største boplads er Ullerødgård i det vestlige Hillerød, hvor der er undersøgt op mod 20 huse inden for et areal på ca. 2,5 ha. Husene afspejler en lang bebyggelseskontinuitet, men det kan ikke udelukkes, at flere af dem er samtidige. Hermed adskiller bopladsen sig fra det kendte billede i Nordsjælland, hvor husene oftest ligger enkeltvis. Der kendes dog paralleller til større bopladser fra perioden i Skåne.

Fra tiden ca. 3500‑3200 f.Kr. kendes desuden to samlingspladser ved hhv. Gørløse og Skævinge. Pladsen ved Skævinge blev udgravet i 1986, hvor dele af flere store systemgrave med parallelle grøfter, som omkransede et større areal, blev undersøgt. Ved Gørløse blev i 2010 udgravet en lille del af et tilsvarende anlæg, som omkransede en mindre forhøjning ud mod Attemose. I systemgraven ved Gørløse fremkom et anseeligt materiale bestående af knogler, keramik og flint, som viser, at den er blevet fyldt op med husholdningsaffald, efter at den ikke længere blev brugt til sit oprindelige formål. Det ser således ud til, at der er blevet investeret enorme mængder arbejde i at anlægge systemgravene, hvorefter de er blevet opgivet igen i løbet af en generation eller to. Herefter er det omkransede område blevet brugt til boplads.

Rokkestenen ved Trollesminde fra ca. 3500-ca. 3300 f.Kr. i det sydvestlige Hillerød er en af de få bevarede storstensgrave i kommunens område, da flertallet blev fjernet i 1600‑1800-tallet, hvor vejbyggeri krævede store mængder skærver, og én stendysse kunne levere mange.

Tiden ca. 3000-ca. 1700 f.Kr. kendes næsten kun gennem løsfund af økser og diverse andre redskabstyper. En enkelt boplads er dog undersøgt ved Solrødgård, hvor de fint tilhuggede, karakteristiske pilespidser, spydspidser og dolke fra ca. 2350‑1700 f.Kr. fremkom i et større affaldslag. Sammen med redskaberne lå store mængder flint, der viser, at man har forarbejdet redskaberne på lokaliteten.

Ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) kendes fx gennem højgruppen ved Lille Lyngby, hvor resterne af et stort kompleks stadig kan ses i dag. Gravhøjene har dog lidt samme skæbne som stendysserne og er blevet sløjfet i stor stil, hvorfor de er sjældne omkring Hillerød. På de sløjfede, ofte overpløjede, høje kan der findes rester af urner, brændte ben og bronzegenstande fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) som ved Bredtoftegård ved Meløse.

Bopladserne fra den ældre bronzealder er endnu ukendte i Hillerød Kommune, hvorimod bopladser fra yngre bronzealder er begyndt at dukke op. Således blev der undersøgt en række meget fundrige gruber ved Solrødgård i 2015, som klart viste, at periodens bopladser er til stede.

Spor af bronzealderfolkenes ofringer af smykker og redskaber kendes fra moser og vådområder i hele kommunen. Senest er der i 2007 på Hareholm i Skævinge gjort offerfund fra tiden ca. 3950 f.Kr.-500 e.Kr., heriblandt en kraftig ankelring, en såkaldt vulstring, som i bronzealderen er blevet nedlagt i mosen.

I førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.- Kristi fødsel) var bebyggelsen præget af spredte enkeltliggende gårde placeret på forhøjninger i landskabet. I de første fem århundreder efter Kristi fødsel skete der en fortætning af bebyggelsen, og flere gårde kunne nu være del af samme bebyggelse. Bebyggelsen lå både på de store forhøjninger og helt ude i kanten af moserne. Dette ses bl.a. i Salpetermosen og Lille Kannikegård. I de sidste faser af jernalderen findes bebyggelsen gerne omkring eller under de historiske landsbyer, som det ses ved Gørløse og Skævinge.

At menneskene bosatte sig på kanten af moserne, kan hænge sammen med nyligt dokumenteret tørvegravningsaktiviteter i Salpetermosen og på Gørløsegård. Begge steder ses rundbundede nedgravninger i tørvelagene, som skal tilskrives jernaldermenneskets gravning efter tørv. I mange tilfælde er der lagt lyse sten i tørvegravene, men ofringer ses kun i Salpetermosen, hvor der til gengæld er ofret ganske mange dyr, trægenstande og keramik.

Et andet eksempel på jernalderens kult fremkom ved Bombakken i Skævinge, hvor 400 kogestensgruber var anlagt omkring en markant kuplet forhøjning, muligvis en gravhøj, i den ældre del af romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160). Kulstof 14-dateringer af kogestensgruberne antyder, at man har anlagt dem ad to omgange. Tolkningen er derfor, at man har haft mindst 200 samtidige bål ved foden af Bombakken. Der kendes kun én gravplads fra jernalderen med jordfæstegrave: gravpladsen på Egholm ved Gørløse, der rummede 18 jordfæstegrave fra 100‑200-tallet e.Kr. og lå på en markant bakketop.

Kommunen er ikke rig på skattefund, men der er dog fundet en guldskat fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550). I 1836, da to husmænd skulle plante træer i Stenholtsvang, stødte de på en skat bestående af 12 brakteater af guld med og uden øskner, en stor guldperle og tre hule guldcylindre. De 16 guldsmykker har indgået i en fornem halskæde, der var nedlagt sammen med tre brudstykker af ringguld.

Udgravninger af bebyggelse fra vikingetiden (ca. 800‑1050) hører til sjældenhederne. Faktisk er der kun dokumenteret gårde og grubehuse fra vikingetiden i Sigerslevøster og ved Favrholm i Hillerød samt enkelte grubehuse i kanten af Store Lyngby. Dette skyldes formentlig, at vikingetidens bebyggelse ofte ligger under de historiske landsbyer, hvor der sjældent udføres arkæologiske undersøgelser.

Fra vikingetiden kendes flere skattefund. Således er undersøgt to skattefund i Sigerslevøster, der bestod af kufiske mønter, sølvsmykker, barrer og brudsølv. Et skattefund fra overgangen mellem vikingetid og middelalder er udgravet ved Freerslev. Skatten rummede hovedsagelig tyske og danske mønter, hvilket peger i retning af tidlig middelalder, men en kufisk mønt og lidt sølvsmelt peger tilbage på vikingetiden, hvorfor skatten afspejler brydningstiden mellem de to perioder.

Skattefundenes fremkomst skal tilskrives detektorbrug, og netop detektorafsøgninger har medført en lang række fund fra vikingetiden, bl.a. omkring Meløse, Harløse og Sigerslevøster. Andre steder ses enkelte fund, fx på Smørkilde Bakke i Hillerød syd, hvor der blev fundet en fint ornamenteret dupsko til en sværdskede i 2013.

Læs mere om historie i Hillerød Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabet i oldtiden i Hillerød Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Hillerød Kommune
• 1536-1850 i Hillerød Kommune
• 1850-1920 i Hillerød Kommune
• 1920-1970 i Hillerød Kommune
• 1970-2007 i Hillerød Kommune

Se alle artikler om Oldtid