Oldtiden i Horsens Kommune

Fund af bl.a. skafttungespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) viser, at de første rensdyrjægere allerede var i området i slutningen af sidste istid. De færdedes i et tundralandskab præget af randmoræner og talrige dødishuller. En af deres jagtpladser lå ved et lille dødishul syd for Tyrsted, hvor de har ofret særlig udvalgte rensdyrgevirer i søen og tildannet nye flintredskaber inde på bredden.

Mennesker slog sig ned i størstedelen af området i resten af ældre stenalder. De anlagde bopladser ved søer og øer, som det bl.a. ses ved Store Hanstedådal og Springbjerg Mose ved Voervadsbro.

Da Horsens Fjord blev dannet i forbindelse med havstigningen i Atlantisk tid (ca. 7000-ca. 4000 f. Kr.), opstod helt nye muligheder for at udnytte havets ressourcer, og gennem hele Ertebølletid (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) lå en række store kystbopladser langs fjorden, der gav mulighed for både at fiske, drive havjagt og indsamle østers. Store bopladser med anseelige skaldynger, de såkaldte køkkenmøddinger, lå især ved Stensballe Sund.

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) var bosætningen omkring Horsens Fjord fortsat intensiv. Fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) er der fundet talrige bopladser og storstensgrave, der først og fremmest lå i den kystnære zone og indtil nogle få kilometer ind i landet. Særligt i den inderste del af fjorden, hvor Horsens ligger i dag, opstod på denne tid nogle velorganiserede agerbrugssamfund, der etablerede kontakter til Central- og Sydeuropa; dette ses bl.a. af offerfund med kobberøkser og smykker fra hhv. Årupgård og Bygholm. Ved Bygholm Sø lå tidligere et stort antal dysser og jættestuer, og i dag kan den genskabte, godt 70 m lange Bygholm Langdysse samt jættestuerne Grønhøj og Holger Danskes Høj opleves ved søen.

Tragtbægerkulturens indlandsbebyggelse lå derimod mere spredt, men med enkeltgravskulturens (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) indtog ved midten af yngre stenalder begyndte bebyggelsen at fordele sig mere jævnt i området. Gravhøjenes placering i landskabet i denne periode indikerer desuden, at nye vejsystemer opstod på denne tid, hvilket fik stor betydning for bebyggelsen gennem resten af yngre stenalder og hele bronzealderen.

Vigtige bopladser med hustomter fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) er udgravet ved Østbirk samt nær Gudenå ved Voervadsbro, hvor der er fundet spor af flere hustomter.

I ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) lå bopladserne i samme område som i slutningen af yngre stenalder, og periodens gravhøje blev ofte anlagt oven på ældre høje. Bronzealderens gravhøje (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) kendes især inde i landet, hvor store højgrupper opstod ved strategiske steder langs datidens veje. I dag er de fleste høje overpløjede, men mellem Vestbirk og Nim findes flere imponerende højgrupper, bl.a. Vorbjerg Høje, hvorfra der er udsigt til Horsens Fjord og flere af de højeste punkter i Danmark. Ikke langt herfra, langs Gudenå ved Gantrup, er der udgravet en række små klyngebebyggelser med velbevarede langhuse fra både ældre og yngre bronzealder. Et lurpar blev ofret i Fuglrisdam Mose ved Grædstrup i perioden ca. 700-ca. 500 f. Kr.

Der findes mange bebyggelsesspor fra jernalderen (ca. 500 f. Kr.-ca. 800) i kommunen; især perioden ca. 100 f. Kr.-ca. 550 skiller sig ud med fund af mange store bebyggelser ved bl.a. Horsens, Nim og Østbirk. På strækningen fra Nørrestrand og ind over Egebjerg og Gedved lå bebyggelserne særlig tæt. En landsby fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160) på en holm nord for Priorlykkesvej i Store Hanstedådal i Horsens nord er usædvanlig, idet den blev befæstet med en voldgrav og en palisaderække af svære egepæle.

Nim Skov rummer mindst 100 små gravrøser eller stenrøser, dvs. mindre opstablinger af sten, hvoraf størsteparten opfattes som markeringer af brandgrave fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel). Sydvest for Gedved ved Lærkenfeldt lå to rige jordfæstegrave fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375), som bl.a. rummede romersk glas og et rigt dekoreret militærbælte, der viser elitens udenlandske forbindelser.

Sporene af germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) er hovedsagelig fra periodens første del og udgøres fortrinsvis af større bebyggelser. I periodens sidste del udgøres fundene af spredtliggende gårde og detektorfund. Herudover er der gjort et våbenofferfund i Porskær Mose ved Nim, der afspejler, at våbenudstyr er ofret ad flere omgange i perioden ca. 200-ca. 500. Ved Dallerup Sø syd for Horsens er der ligeledes ofret våben ad mindst to omgange i perioden ca. 375‑550.

Området var forholdsvis tæt bebygget i vikingetiden, og der er fundet mange spor af aktivitet særligt i omegnen af Horsens. Således er der i Hatting fundet en værkstedsplads fra 900-tallet, hvor der har været udført metalhåndværk, glasperlefremstilling og vævning. I Tamdrup har der ligget en kongsgård i 900‑1000-tallet. Under fundamenterne til Tamdrup Kirkes apsis er der fundet kristne begravelser, som antyder, at der på stedet har ligget en ældre kirke af træ med tilknytning til kongsgården.

Ligesom kommunens runesten viser områdets relation til kongemagten, er der også fundet andre spor af eliten i området. I Oens er eksempelvis foruden en stormandsgård fundet en rigt udstyret kammergrav fra 900-tallet.

Landbebyggelsen begyndte i vikingetiden at lægge sig fast på sin nuværende placering. I Lund er der fundet langhuse fra hele perioden samt et stort Trelleborghus fra 900-tallet. Herudover er der fundet landbebyggelse i Gedved og jordfæstegrave fra perioden i Enner. I Tyrsted er der udgravet en smedje fra 1000-tallet.

I den inderste del af Horsens Fjord er der gjort adskillige fund fra ældre og yngre stenalder og fra bronzealderen. Mange er gjort af amatørarkæologer på lavt vand eller på stranden, og derudover stammer en del fund fra uddybning i Horsens Havn samt skallegravning i Stensballe Sund 1940‑54. Flere af fundene er tolket som ofringer til datidens guder, idet der er tale om pragtstykker bearbejdet til det ypperste, som må have repræsenteret en stor værdi for ejeren, der gennem offerhandlingen styrkede sin agtelse i lokalsamfundet. Pragtgenstandene er i flere tilfælde fundet nedsat parvis i vand eller på land.

Blandt offerfundene er to hjortetaksøkser fra ældre stenalder, hvoraf den ene var ornamenteret. Det samme gør sig gældende for tre store uslebne økser fra den tidlige del af yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.). Ved Brakør Skov er der på lavt vand og på stranden gjort lignende fund af store, smukt polerede flintøkser. Tanghæftninger viser, at de sandsynligvis er ofret i vandet og efterfølgende drevet ind på land af bølgegang. Ved Husodde er der i vandet på 1,5 m’s dybde fundet et ornamenteret tragtbæger, ligeledes fra yngre stenalder. Endelig menes også to bronzehalsringe, fundet på 6 m’s dybde og dateret til ca. 700-ca. 500 f. Kr., at have været ofret i fjorden.

Læs mere om historie i Horsens Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Horsens Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Horsens Kommune
• 1536-1850 i Horsens Kommune
• 1850-1920 i Horsens Kommune
• 1920-1970 i Horsens Kommune
• 1970-2007 i Horsens Kommune

Se alle artikler om Oldtid