Tidslinje over oldtiden i Ishøj Kommune.

.

Ishøj Kommunes beliggenhed ud til Køge Bugt samt områdets øvrige naturforhold med god landbrugsjord og gode græsningsforhold i engområder langs de mange vandløb og på strandengene gav gode muligheder for bosættelse gennem hele oldtiden.

Ældre stenalder

Fra Tranegilde ved Store Vejleådal kendes nogle få flintredskaber (dateret til ca. 12.000-ca. 10.000 f.Kr.), som viser, at senistidens rensdyrjægere gjorde ophold her i deres jagt på passerende vildt. Det er dog især bopladser fra Kongemosekultur (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.) og Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.), der dominerer fundbilledet. De kendte bopladser ligger langs bredden af en tidligere fjordarm, som i stenalderen strakte sig op i Store Vejleådal fra Køge Bugt ved Ishøj Havn og 4 km ind i landet til Tueholmsøen. Beboerne ernærede sig ved jagt, fiskeri og indsamling. Der er foretaget arkæologiske undersøgelser af bopladser ved Tranebakken og ved Tranegilde, hvor der er fundet oldsager af flint og knogler fra nedlagt vildt.

Yngre stenalder

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) overgik man til en økonomi, der hovedsagelig var baseret på agerbrug og husdyrhold. Spor efter bebyggelse fra denne periode er arkæologisk undersøgt på Ishøj Golfklubs arealer. Der blev udgravet stolpehuller fra to mindst 15 m lange huse fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) samt et lidt ældre affaldslag indeholdende en større mængde lerkarskår. Lignende affaldslag blev i 2006 undersøgt forud for anlæggelsen af Haveforeningen Ishøjgård. En række private opsamlinger af flintoldsager fra yngre stenalder indikerer, at der formentlig fandtes flere bopladser i området.

Der er ikke bevaret storstensgrave i området, men fra en kilde fra 1889 er der kendskab til en nu ryddet stendysse ved Torslunde.

Bronzealder

Stolpehuller fra treskibede langhuse og tilhørende kulturlag med bl.a. keramik og knogler fra datidens husholdninger er blandt sporene fra bronzealderens (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) bebyggelse, som bl.a. er fundet ved arkæologiske undersøgelser ved erhvervsområdet ved Baldershøj samt ved Merlegårds Vænge i Ishøj Landsby. Ved gården Frydekær er der desuden udgravet en bebyggelse fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.). En række større arealer med omfattende bebyggelsesspor af mere end 100 hustomter fra bronzealderen og jernalderen er ligeledes undersøgt forud for anlægsarbejder syd, øst og nordøst for Ishøj Landsby.

I bronzealderen opførtes store gravhøje til samfundets ledende familier. I området er kun to bevaret til i dag. De er beliggende hhv. ved indkørslen til herregården Benzonsdal og i et haveanlæg ved Torslundevej. Der kendes desuden til yderligere mindst syv sløjfede høje. Ved sløjfningen af en gravhøj i Ishøj i 1855 fremkom en rigmandsgrav fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) med gravgods som et bronzesværd med tilhørende sværdskede af træ samt en våbenøkse og et stykke guldblik.

Jernalder

Cirkusbægre fra yngre romersk jernalder fundet på gravpladsen Torslunde Præstegårdsmark, hvor også Ishøjfyrsten lå gravlagt med lignende bægre. Bægrene er fremstillet i romerske værksteder og ansås som eksklusive på vores kanter. Betegnelsen cirkusbæger henviser til motiverne på glassene med vilde dyr og gladiatorkampe, som i Romerriget udspandt sig i cirkus, dvs. kamparenaen, indtil de under indflydelse af kristendommen, der anså dem som barbariske, blev forbudt i år 404.

.

Det er muligt at sammenstykke et billede af egnens bebyggelse i jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) på baggrund af ovennævnte arkæologiske undersøgelser ved Ishøj, suppleret med udgravninger af yderligere en række hustomter i området nord for Torslunde og ved Tranegilde. Det ser ud til, at den enkelte gård udgøres af en hovedbygning samt en eller to mindre bygninger eller udhuse. Gården med sine omgivende marker stødte op til den næste gårds marker i et indbyrdes forbundet gårdlandskab.

Der kendes flere interessante gravfund fra jernalderen. I udkanten af Torslunde er der bl.a. undersøgt et gravfelt med en rig fyrstegrav, og ved Torslunde Præstegårdsmark er der fundet dele af et lignende gravfund med romerske importsager, heriblandt tre cirkusbægre. Oldsager fra yderligere en grav med rige importsager kom allerede i 1864 til Nationalmuseet fra Torslunde. Gravfundene understøtter billedet af en rig egn og et betydeligt magtcentrum i romersk jernalder. I Ishøj Mose, hvor Søparken nu ligger, er der fundet et skelet af et moselig, som antagelig skal dateres til jernalderen.

Ud for Tranegilde Strand blev der i 1934 fundet en brakteat af guld på en sandbanke. Der er tale om et rundt hængesmykke præget med motiver på den ene side, dateret til ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550).

Vikingetid

Arkæologiske undersøgelser ved Merlegårdsvej og Kirkebjerggård i Ishøj Landsby har påvist spor efter treskibede langhuse fra vikingetiden (ca. 800‑1050), hvilket viser, at vikingetidens landsby lå under den nuværende Ishøj Landsby. To jordfæstegrave er fundet ved grusgravning nær Baldersbæk ved Thorshøjgård. Der er tale om kvindegrave med gravudstyr i form af skålformede spænder af bronze. Derudover er der fundet en guldfingerring af vikingetidstype på Damgårdens jorder i Tranegilde.

Videre læsning

Læs mere om historie i Ishøj Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid