Køge Kommune er rig på fortidsminder. Ud mod Køge Bugt, der i oldtiden var præget af strandenge med laguner, er der flere fund fra ældre og yngre stenalder. Længere inde i landet på de højere morænejorder kendes bebyggelse fra især bronze- og jernalder. Der er over 150 fredede fortidsminder i Køge Kommune, hovedsagelig gravhøje.
Udsnit af akvarellen En Høi ved Ølby fra 1880 af arkæologen V. Boye, som illustrerer Ølby kvindens gravlæggelse. Af M. Walsh/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Køge Kommune
Tidslinje over oldtiden i Køge Kommune.
Udsnit af akvarellen En Høi ved Ølby fra 1880 af arkæologen V. Boye, som illustrerer Ølbykvindens gravlæggelse (øverst) ca. 1500-ca. 1300 f.Kr. Ølbygraven er blandt de rigeste fra bronzealderen. Den grønne farve fremhæver hendes mange gravgaver af bl.a. bronze og glas. Metallet i smykkerne og dolken kom fra Østrig, Italien og Slovakiet, mens håndværket synes at være lokalt. En lille blå perle af glas (nederst), der måler 1,30 cm i bredden, menes at komme helt fra Egypten. Analyser af kvindens kindtænder har vist, at hun med stor sandsynlighed var af lokal dansk oprindelse.
Udsnit af akvarellen En Høi ved Ølby fra 1880 af arkæologen V. Boye, som illustrerer Ølbykvindens gravlæggelse (øverst) ca. 1500-ca. 1300 f.Kr. Ølbygraven er blandt de rigeste fra bronzealderen. Den grønne farve fremhæver hendes mange gravgaver af bl.a. bronze og glas. Metallet i smykkerne og dolken kom fra Østrig, Italien og Slovakiet, mens håndværket synes at være lokalt. En lille blå perle af glas (nederst), der måler 1,30 cm i bredden, menes at komme helt fra Egypten. Analyser af kvindens kindtænder har vist, at hun med stor sandsynlighed var af lokal dansk oprindelse.
Ældre stenalder
Tidlige spor efter mennesker i Køge Kommune kan især findes omkring kysten og Køge Å. Maglemosekulturens jægere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) har færdedes og jaget ved kysten. Sporene herefter ligger nu dækket af havet grundet havstigninger siden stenalderen. Langs kysten, bl.a. ved Strandskov syd for Køge, er der fundet talrige kystbopladser fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.).
Yngre stenalder
De fleste fund fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) i området er opsamlede flintredskaber, dog kendes også en del grave. Gravene findes især omkring Borup, hvor 19 gravhøje er registreret i et strøg nord og nordøst for byen. Her er også fundet to offerfund i form af slebne flintøkser, nord for Gammerød og øst for Nørre Dalby. Selv om der i forbindelse med arkæologiske udgravninger af og til bliver fundet huse fra yngre stenalder, er det oftere gruber med keramik eller flintredskaber, der vidner om tilstedeværelsen af mennesker i perioden.
Bronzealder
Af de mange gravhøje i Køge Kommune er mindst otte fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). I 1880 udgravede Nationalmuseet en gravhøj i Ølby, der viste sig at indeholde liget af en rig kvinde, der blev begravet ca. 1500-ca. 1300 f.Kr. Kvinden var gravlagt i en egekiste med smykker, pynteknapper og en dolk, der alle var lavet af bronze, samt en lille blå glasperle. Analyser af smykker og dolk viser, at kobberet i bronzelegeringen stammer fra Europa, mens perlen ser ud til at være fra Egypten.
Jernalder
Der er fundet mange spor efter bebyggelser fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) i Køge Kommune, bl.a. inde i landet, langs Køge Bugt og i vest fra Borup til Gummersmarke. Ofte består bopladserne af en enkelt eller et par gårde, der med mellemrum flyttede rundt i nærområdet.
Omkring Ølsemagle er der foretaget mange udgravninger af jernalderbebyggelse. Undersøgelserne har især vist beboelse fra førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel) til ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550), mens flere metalfund opsamlet fra pløjelag fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) og vikingetid (ca. 800-1050) viser, at aktiviteten i området fortsatte gennem hele jernalderen. Vest for Ølsemagle er udgravet en rig kvindegrav fra ca. 200-ca. 375. Kvinden havde fået et rigt gravgods med i form af dragtsmykker, perlekæder og fingerringe samt importerede genstande fra Romerriget, bl.a. en øse med tilhørende si og to glasbægre.
Ved Østervang ved Ejby er udgravet en plads, der var aktiv i tiden ca. Kristi fødsel-ca. 500, hvor der er fundet romerske genstande af sølv og kobberlegeringer. Genstandene skulle tilsyneladende smeltes om og bruges til produktion af smykker og genstande med mere hjemligt præg.
Ved Gummersmarke blev der i 1852 i forbindelse med tørvegravning fundet et depotfund med guldbrakteater og en relieffibula fra ca. 500, formodentlig en offergave til guderne.
Gummersmarkeskatten med de otte guldbrakteater og en relieffibula fra jernalderen blev fundet ved tørvegravning i 1852 sammen med ti glas- og ravperler. Den sølvforgyldte fibula måler 15 cm i længden og er dekoreret med spiraler samt menneske- og dyrefigurer. De tynde, runde guldplader, brakteaterne, er alle forsynet med en øsken, så smykkerne kunne bæres i en snor om halsen, måske sammen med perler. Brakteater har på åbenlys vis fremvist bærerens rigdom i livet og i døden.
Vikingetid
Bebyggelsesspor og fund fra vikingetiden er især fundet omkring de historiske landsbyer gennem både udgravninger og metaldetektorfund. Udgravning af en omfattende bebyggelse nord for Bjæverskov tyder på, at der har været kontinuerlig bosættelse på stedet fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) til slutningen af vikingetiden (ca. 800‑1050).
Ved Hovstien i Borup er en overpløjet gravhøj fra vikingetiden udgravet. Ud over at være en af blot to vikingetidsgrave i Køge Kommune udmærker graven sig også ved at være en kenotaf, altså et gravmæle uden en gravlagt person. Graven er dateret vha. en pind fundet i bunden af graven.
Videre læsning
Læs mere om historie i Køge Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Køge Kommune
- 1536-1850 i Køge Kommune
- 1850-1920 i Køge Kommune
- 1920-1970 i Køge Kommune
- 1970-2007 i Køge Kommune
Se alle artikler om Oldtid
