Kalundborg Kommune er rig på fortidsminder, og sporene efter stenalderbefolkningen dominerer i antal. Oldtidens bebyggelse gør sig primært bemærket gennem et stort antal løsfund, men også mange seværdige fortidsminder bidrager til at tegne billedet af oldtiden i området.
Elghoved af rav fundet i 1952 ved herregården Egemarke. Af Lennart Larsen/Nationalmuseet, 2020.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Kalundborg Kommune
Tidslinje over oldtiden i Kalundborg Kommune.
Tre forgyldte sølvfigurer, der viser i alt fire valkyrier, fra yngre jernalder eller vikingetid (ca. 550‑1050) fundet ved Tissø. Der er fundet flere spor efter kultiske handlinger, bl.a. kultiske bygninger og disse smykker. Valkyrierne er en gruppe kvindelige guddomme, der ofte afbildes som frygtindgydende krigere til hest. Valkyrierne er med i krig og bringer de døde med hjem til Valhal.
Arkæologiske undersøgelser af fiskegærdet ved Nekselø i 2016. Fiskeanlægget blev fundet af ålefiskere i 1930’erne og senere af spejdere i 1940’erne, siden da af dykkere i 1960’erne og igen i 1980’erne. I 1990’erne begyndte området at blive mere systematisk undersøgt, og i de næste årtier op til i dag blev anlægget periodisk inspiceret for skader og kyst erosion. Fiskeanlægget ved Nekselø blev brugt af mange generationer fra yngre stenalder og frem, der kom tilbage år efter år for at nyde godt af havets mange ressourcer.
Elghoved af rav fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) fundet i 1952 ved herregården Egemarke. I 2012 fik ravstykket ved en udgravning af fundstedet en ny datering. Før var figuren dateret til Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) pga. ornamentikken, men i fundstedet viste sig aflejringer fra en istidssø, som derved kunne datere fundet. Elg hovedet er ca. 6 cm langt og udsmykket med tætstillede zigzaglinjer. Bruddet øverst på elgens hoved viser, at den blev båret i en tråd, måske som en amulet. De to huller i elgens hals har formodentlig været brugt til at fæstne hovedet på en krop.
Ældre stenalder
Fra senistiden og den ældste del af Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) indtil ca. 7800 f. Kr. er fundene generelt få i området og udgøres typisk af enkeltfund af tidens pile- eller spydspidser. Fundet af et ornamenteret elghoved af rav fremstillet af Brommekulturens jægere, ca. 11.000ca.-10.500 f. Kr. skiller sig ud. Hovedet, der er fundet ved herregården Egemarke, vurderes at være et af Skandinaviens ældste plastiske kunstværker. Bosætningssporene fra de følgende årtusinder frem til ca. 3950 f. Kr. er talrige, men især bopladsen i Maglemose ved Mullerup skal nævnes: Bopladsen, der blev udgravet i hhv. år 1900 og 1902, påviste bosættelse i landet, længe før man indtil da havde troet. Dette førte til defineringen af Maglemosekulturen, som er dateret til ca. 9000-ca. 6400 f. Kr. Siden er der gjort mange fund fra Maglemosekulturen over hele Danmark.
Flere steder i Storebælt findes der træstubbe fra oversvømmede træer, og i Musholm Bugt i den sydlige del af kommunen er der hele skove af sådanne stubbe under vand. De druknede skove er et resultat af den globale havspejlsstigning, som fandt sted efter sidste istid, og som især tog fart under Kongemose- (ca. 6400-ca. 5400 f. Kr.) og Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.), hvor bopladserne hovedsagelig lå ved kysterne, hvilket gav god mulighed for fiskeri med stationære fiskeredskaber. I farvandene omkring Kalundborg Kommune findes således mange, nu oversvømmede, kystbopladser og aktivitetsområder fra ældre stenalders sidste årtusinder.
Yngre stenalder
Den tidlige bondebefolkning rejste i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) storstensgrave i betydeligt antal i hele kommunens område ca. 3500ca.-3200 f. Kr., hvoraf mange dog er forsvundet i dag. De mest markante boplads- og husspor i området fra perioden er fundet i hhv. den østlige udkant af Kalundborg og imellem byerne Ubby og Jerslev.
Som tidligere er fiskeri med stationære redskaber i form af fiskegærder og ruser veldokumenteret i yngre stenalder. På Nekseløs sydside findes resterne af det største og mest velbevarede kendte fiskefangstanlæg fra perioden i de danske farvande. Gærdet, der var bygget af flettede måtter og bundgarnspæle i hassel, er fundet over en flere hundrede meter lang strækning. Det er løbende blevet fornyet i tiden ca. 3500-ca.-2900 f. Kr. og vidner ikke kun om fiske ri, men også om en systematisk skovdrift i yngre stenalder, hvor hasselkæppe fra stævnede skove blev anvendt i stort antal.
Bronzealder
Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er især repræsenteret af de mange gravhøje, som endnu ses i landskabet. Tidligere var der flere, men især de mindre høje på de gode jorder er for længst forsvundet. To endnu velbevarede højkoncentrationer fra ca. 1100500 f. Kr. findes på halvøen Asnæs i områder, der har været dækket af skov langt tilbage i tiden.
Fra ældre bronzealder er der fundet to unikke ornamenterede krumsværd, dateret til ca. 1600 f. Kr., fundet ved Rørby i 1950’erne, hvoraf det ene var forsynet med et indridset skibsmotiv. Herudover er der ved Højsted øst for Kalundborg fundet ni massive skafthulsøkser dateret til ca. 1700-ca. 1500 f. Kr. Fire af økserne var smukt ornamenterede og har ud fra deres vægt formodentlig udgjort en formue i bronzealderen.
Jernalder
Der er forholdsvis få bebyggelsesspor fra jernalderen (ca. 500 f. Kr.-ca. 800) i området. Dog kan de ganske hyppige fund af affaldsgruber være levn af de bebyggelser, hvis husspor nu er pløjet væk. Enkelte velbevarede bebyggelsesspor fra germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) kendes der dog til, bl.a. syd for Kalundborg. Herudover opstod den usædvanlig fundrige og velbevarede Tissøbebyggelse også på denne tid.
Grave fra jernalderen er fundet spredt i begrænset omfang i kommunen. I den østlige del af Kalundborg er der registreret en lille gravplads, mens en større gravplads fra jernalderen er fundet i byens vestlige udkant. Der er også påvist jernaldergrave i byens nordlige side.
Vikingetid
Foruden Tissøbebyggelsen er der ved Melby syd for Kalundborg undersøgt en bebyggelse med flere huse fra den sene vikingetid, men derudover er der kun få bebyggelsesspor fra perioden. Syd for Tissøbebyggelsen er undersøgt en gravplads, som dog ikke synes at have haft direkte tilknytning til den rige bebyggelse ved søbredden.
Der er fundet to runesten i Gørlev Kirke, der begge har indgået som bygge elementer; runestenen Gørlev 1 som tærskelsten foran våbenhuset og Gørlev 2 i fundamentet til tårnet. Begge sten opbevares nu i kirkens våbenhus. Gørlev 1 er fra 800- tallet og blev rejst af kvinden Tjodvi efter manden Odinkar. Teksten lyder: »Tjodvi rejste denne sten efter Odinkar. Nyd kumlet vel. þistil mistil kistil. Jeg satte runerne rigtigt. Gunne, Armund …«. Udtrykket »nyd kumlet« kendes også fra den jævngamle Nørre Nærå-sten (i Nordfyns Kommune). De tre ord »þistil mistil kistil« menes at være tre magiske ord, som også kendes fra andre runeindskrifter. Gørlev 2, dateret til ca. 970-1020, er rejst af Thorgot eller Thorgund efter sin fader, Halvdan.
Magtcenteret ved Tissø
På Tissøs vestbred findes en af oldtidens mest spektakulære danske arkæologiske lokaliteter. I 1977 blev en enestående, næsten 2 kg tung guldring fra vikingetiden fundet i forbindelse med markarbejde ved Store Fuglede vest for Tissø. Fundet tiltrak en opmærksomhed til stedet, som førte til intensive detektorafsøgninger op gennem 1980’erne og omfattende arkæologiske undersøgelser 1995‑2003 og 2011‑13 på dele af det 50 ha store bebyggelsesområde. Der blev fremdraget et fundmateriale udgjort af tusindvis af fund som våben og smykker m.m., som viste sig at stamme fra en af Nordens rigeste bebyggelser fra yngre jernalder og vikingetiden, ca. 550‑ca. 1050. Fundene omfattede bl.a. to kæmpe halkomplekser, mere end 100 nedgravede grubehuse og over 10.000 metalfund.
Det første halkompleks ved Bulbrogård blev opført ca. 550, men blev efter en brand ca. år 700 flyttet mod syd. Her blev der opført en stor hal i flere faser med en størrelse på op til ca. 500 m2, der antagelig har fungeret som stormandssæde. Hallen var indhegnet i et enormt kompleks, der også husede en mindre indhegning med en særegen bygning i tilknytning til hallen. Denne og andre ele‑ menter vidner om omfattende rituelle aktiviteter på pladsen, hvilket formentlig hænger sammen med, at kongen og stormændene i hedensk tid stod i spidsen for kultiske handlinger, da magt og tro var smeltet sammen. I tilknytning til Tissø er der ved broen over Halleby Å endvidere fundet en koncentration af grubehuse, og området har også huset et markeds‑ og håndværksområde. Tissøkomplekset opfattes således først og fremmest som en sæsonresidens og har formentlig primært fungeret som et samlingssted for kultiske ritualer og som mødested for handlende og håndværkere fra nær og fjern. Andre lignende stormands‑ eller kongesæder er fundet andre steder i Norden, bl.a. i Lejre og Toftegård på Sjælland og Uppåkra og Järrestad i Skåne.
Videre læsning
Læs mere om historie i Kalundborg Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Kalundborg Kommune
- 1536-1850 i Kalundborg Kommune
- 1850-1920 i Kalundborg Kommune
- 1920-1970 i Kalundborg Kommune
- 1970-2007 i Kalundborg Kommune
Se alle artikler om Oldtid
