Området er rigt på fund fra alle oldtidens perioder. Især det vekslende landskab og nærheden til åbent vand i både fjorde og Storebælt må ses som forklaringen herpå, da befolkningen siden den første indvandring mod slutningen af istiden har haft varierede ressourcer til rådighed, uanset om de levede som jægere eller bønder.
Storstensgraven Lindely Øst ligger sammen med en tilsvarende grav, Lindely Vest, i et lille grønt område i Munkebos industriområde. Af Jens Nørgaard Larsen / Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Kerteminde Kommune
Storstensgraven Lindely Øst ligger sammen med en tilsvarende grav, Lindely Vest, i et lille grønt område i Munkebos industriområde. Lindely Øst opfattes som en art overgangsform mellem stendysser og jættestuer, dvs. en såkaldt stordysse med gang, som de tidlige bønder anlagde ca. 3200 f. Kr.
Tidslinje over oldtiden i Kerteminde Kommune.
I mørket under betonhvælvet ligger resterne af gravskibet, Vikingemuseet Ladbys hovedattraktion. I mange år var Ladbyskibet det eneste sikkert identificerede vikingeskib fundet i det danske område. Først med fundene af vikingeskibene fra Skuldelev i Roskilde Fjord, der blev bjærget i 1962, blev der kendskab til flere. Siden er der fundet rester af mere end en håndfuld vrag fra vikingetiden i det nuværende Danmark.
Ældre stenalder
De ældste fund i kommunen er nogle få redskaber og skafttungepile fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.). Det er dog fortrinsvis Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.), som markerer afslutningen på ældre stenalder, der er særlig rigt repræsenteret i området. Ved Kerteminde Fjord og langs Hindsholms vestkyst ligger en række bopladser i dag dækket af vand, da forholdet mellem land og hav har ændret sig meget i løbet af de sidste 6.000‑7.000 år. Flere køkkenmøddinger kendes fra Langø og Fyns Hoved, og ved Korshavn er fundet en af de ældst kendte danske stammebåde dateret til ca. 5200 f. Kr.
Yngre stenalder
Efter agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f. Kr. begyndte tragtbægerkulturens tidlige bønder (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) at opføre storstensgrave i tiden ca. 3500‑3200 f. Kr. Deres byggeri var især koncentreret i området nord for Kerteminde Fjord, hvor bosætningen også må have været betydelig. Ved Munkebo og på Hindsholm ligger flere fredede anlæg, heriblandt de to anseelige jættestuer Mårhøj og Hesthøj ved Martofte.
Bronzealder
De talrige gravhøje i området vidner om, at det var et tæt bebygget kulturlandskab i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Låddenhøj, Kongshøj og Svanehøj kroner således endnu bakkerne mellem Munkebo og Kerteminde. Der kendes også jordfæstegrave fra begyndelsen af bronzealderen (ca. 1700-ca. 1500 f. Kr.) i området. Ved Kalvehavegård er der fundet en jordfæstegravplads fra ca. 1600 f. Kr. Ved siden af gravpladsen blev der ca. 1400 f. Kr. opført en gravhøj over en af landets tidligste brandgrave.
Ved Mariesminde og Midskov er der gjort offerfund fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) bestående af hhv. 11 og syv guldskåle. Guldskålene er drikkekar brugt ved særlige lejligheder. Øst for Rønninge ligger en kultplads, hvor tusindvis af kogegruber viser, at mange mennesker har været samlet i tiden ca. 1100-ca. 900 f. Kr.
Jernalder
Bebyggelsesspor fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.) er udgravet ved bl.a. Marslev og på Bytoften ved Langeskov. Omkring Marslev er der tillige spor efter jernudvinding, og ved Birkende er det eneste kendte hulbælte på Fyn fundet. Det er dateret til ca. 500-ca. 200 f. Kr. og menes at have fungeret som grænsemarkør. Offerfund af skeletter, våben, guldringe m.m., som guldarmringene fra Fyns Hoved og Sabbesborg, vidner om tidens tro og urolige tider i germansk jernalder (ca. 375-ca. 800). Tusindvis af detektorfund fra samme del af jernalderen viser desuden, at det tæt bebyggede område var i kontakt med folk meget langt fra området.
På Munkebo Bakke tyder sporene af en stor halbygning omgivet af en palisade endvidere på, at et stormandsmiljø eksisterede i området fra 600-tallet. Beliggenheden var ikke tilfældig, for fra Munkebo Bakke kan Odense Fjord og Kerteminde Fjord overvåges.
Vikingetid
Vikingetidens (ca. 800‑1050) bebyggelse er der fundet spor af på Bytoften og Munkebo Bakke, hvor der er udgravet hustomter. Metaldetektorfund har desuden vist, at der med få kilometers afstand findes betydelige koncentrationer af metalfund, der vidner om handel, håndværk og dagligt liv i vikingetiden. Et skattefund med sølvmønter fra 1000-tallet og et depot af jernøkser er fundet ved Fyns Hoved, hvor der muligvis har været en ladeplads. Et stort sølvspænde fra Salby og to guldarmringe ved Måle vidner om, at velstående personer har opholdt sig i området.
Ladbygraven, der er den eneste kendte skibsgrav i det nuværende Danmark, blev anlagt ca. 925 som grav for en dansk konge eller stormand og er områdets centrale fund fra perioden. Ved Rosenlund syd for Langeskov er der udgravet en kammergrav, hvori der lå en kriger med fornemt våbenudstyr og hest. Den døde kriger er i øvrigt samtidig med den gravlagte person i Ladbygraven.
Egnens eneste runesten, Rønningestenen, er fundet ved Rønninge et par kilometer øst for Rosenlund. Stenen, som i dag står i våbenhuset til Rønninge Kirke, er fra ca. 900‑950, hvor den ifølge runeindskriften blev hugget af Sote, som også har hugget Glavendrupstenen i Nordfyns Kommune og Tryggevældestenen fra Faxe Kommune på Sjælland. Indskriften lyder: »Sote satte denne sten efter Elev, sin broder, søn af Asgot Rauðumskialda«. Tilnavnet Rauðumskialda kan tolkes på to måder; enten som »Asgot med det røde skjold« eller »Asgot den rødskjoldede/med det røde modermærke«. Sidstnævnte er måske det mest sandsynlige, da tilnavne ofte blev givet efter folks udseende.
Mere om
Videre læsning
Læs mere om historie i Kerteminde Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Kerteminde Kommune
- 1536-1850 i Kerteminde Kommune
- 1850-1920 i Kerteminde Kommune
- 1920-1970 i Kerteminde Kommune
- 1970-2007 i Kerteminde Kommune
Se alle artikler om Oldtid
