Landskabet med sine mange fjorde, åer og lange kyststrækning har indbudt til bosætning siden slutningen af sidste istid. I færdselsmæssig henseende har området også været vigtigt, da det var trafikalt knudepunkt for både den lokale færdsel og forbindelsen til andre landsdele. Her har mennesker mødtes og udvekslet idéer og genstande i årtusinder.
Fund fra Dollerupgraven sydvest for Lunderskov. Af Lennart Larsen/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Kolding Kommune
Tidslinjen over oldtiden i Kolding Kommune.
Kortet viser arkæologiske udgravninger og bevarede fortidsminder fra alle oldtidens perioder. Visse bosætningsmønstre kan iagttages; bl.a. ses sporene af ældre stenalders jægere grupperet i det kuperede område ved Nørresø, Søndermose og Stallerup Sø, mens bronzealderens bopladsspor ligger tæt langs israndslinjen helt i vest, hvor også mange af jernalderens bebyggelsesspor grupperer sig langs Hærvejens hovedstrøg.
Klapstolen fundet i en mandsgrav i gravhøjen Guldhøj i 1891 er den eneste helt bevarede europæiske bronzealderstol, dateret til 1300-tallet f.Kr. Den er fremstillet af asketræ med udskårne mønstre med indlagt sort beg og var forsynet med et sæde af odderskind.
En lille gård fra førromersk jernalder udgravet ved lokaliteten Banggård syd for Nørre Bjert Kirke. Gården bestod af et hovedhus og en økonomibygning omgivet af et palisadehegn.
Et udvalg af pragtfundene fra Dollerupgraven sydvest for Lunderskov. I 1947 blev en rig dobbeltgrav fra slutningen af ældre romersk jernalder, ca. år 160, udgravet. Heri lå to gravlagte i hver sin kiste. Den ene var formodentlig en ældre mand, gravlagt uden våben. I gravens fodende stod forskellige gaver, bl.a. to romersk producerede bronzespande med ansigtsattacher samt to forgyldte sølvdrikkebægre. Den anden gravlagte formodes at være en kvinde, antagelig hans ægtefælle. Hun var ligeledes gravlagt med rige gaver, bl.a. to flotte drikkehorn. Udstyret biser, at de hørte til blandt samfundets absolut øverste sociale lag.
Ældre stenalder
De første mennesker, der nåede frem til området ved slutningen af sidste istid, var Hamburgkulturens rensdyrjægere (ca. 12.800-ca. 12.000 f. Kr.). De har efterladt sig fund ved Brænore Mose, Kolding Å og Vester Nebel. Der er spor efter en yngre federmesserkultur (ca. 12.000-ca. 11.000 f. Kr.) nord for Dollerup Sø og syd for Donssøerne, hvor der bl.a. er fundet en jagtstation ved Dybvadbro. Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) findes ofte relativt højt i landskabet, fx ved Dybvadbro og i Vester Nebel. Herudover er skafttungespidser til jagtbrug fundet i bl.a. Nørre Bjert, Hejls, Taps og Stepping Sogne.
Sporene efter Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) er talrige og koncentreret langs åer, søer og moser. Bastrupdam nær Vamdrup har fund fra størstedelen af perioden, dertil kommer fund fra ældre Maglemosekultur (ca. 9000-ca. 7800 f. Kr.) i Ny Stallerup samt yngre Maglemosekultur (ca. 7000-ca. 6400 f. Kr.) i Svanemose og Dybvadbro.
Størstedelen af fundene fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) stammer fra bopladser ved vandløb, søer og moser inde i landet. Der er gjort talrige fund af oversvømmede kystbopladser fra Ertebøllekulturen i Kolding Havn, heriblandt rester af en velbevaret skaldynge i det indre af havnen. Både i Kolding Fjord og langs kysten ud til Lillebælt er der ligeledes gjort fund af flint og genstande af organisk materiale fra oversvømmede bopladser. Samlet set er der langs kysterne i Kolding Kommune gode bevaringsforhold for oversvømmede bopladser fra stenalderen.
Yngre stenalder
Bopladsspor fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) i kommunen er få, men i de seneste årtier er der fundet flere bopladser, bl.a. omkring Kolding. Ved Dalbygård syd for Kolding blev der udgravet et rigt kulturlag med flintredskaber og keramik ornamenteret i Fuchsbergstilen (ca. 3500- ca. 3400 f. Kr.). Ved Hesselly er påvist et tyndt kulturlag og et hus fra den efterfølgende periode (ca. 3400-ca. 3200 f. Kr.). Ved Møsvrå Høj blev udgravet to senneolitiske huse (ca. 2350- ca. 1700 f. Kr.) med et klokkeformet lerbæger placeret som et husoffer i en stolpe.
De mange gravhøje i området blev opført ca. 2800-ca. 2600 f. Kr. De er velundersøgte og ligger ofte tæt på vådområder og naturlige højderygge i landskabet. Højene grupperer sig ofte i klynger eller i lange rækker som fx i skovene Nørreskov og Midtskov. Ved Dalbygård blev der udgravet en overpløjet gravhøj, hvori der lå en stridsøkse fremstillet af bjergart fra den yngre del af enkeltgravskulturen, ca. 2600-ca. 2350 f. Kr.
Bronzealder
Bronzealderens bopladser findes især langs israndslinjen ind mod Vejen Kommune og ved kysten, fx ved Drejens sydøst for Nørre Bjert samt ved Sølyst vest for Lunderskov. Ved Møsvrå er udgravet et af de ældst kendte treskibede huse i Danmark, fra ca. 1750-ca. 1650 f. Kr. Kort tid efter husets nedrivning blev området pløjet med en ard, hvorefter en gravhøj blev opført på stedet. Lignende eksempler kendes fra Trappendal ved Hejls fra ca. 1615-ca. 1410 f. Kr.
Gravhøjene findes spredt i kommunen, især i den østlige halvdel samt i områderne ved Vamdrup, Skanderup og Lejrskov i vest. Ved Vamdrup ses stadig markante høje i landskabet fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.), bl.a. Guldhøj, Trindhøj og Store Kongehøj. I Guldhøj er der fundet en særlig klapstol i en egekiste dateret til 1389 f. Kr.
I yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) ændrede byggeskikken sig, idet der nu blev bygget flere mindre huse, ligesom flere huse var i brug samtidig på den enkelte boplads. Dette gælder fx ved Langholtgård, Bastrupsminde og Dalbygård samt ved Trappendal ved Hejls, hvor der som nævnt findes både en gravhøj og bebyggelse.
Inspireret af praksis i Mellemeuropa ændrede gravskikken sig i yngre bronzealder, og brandgrave blev dominerende. I mange tilfælde blev urnerne nedsat i høje fra ældre bronzealder, som det var tilfældet ved fx Galgehøj.
Jernalder
Bebyggelsesspor fra jernalderen er især fundet langs Hærvejens hovedstrøg, nær vådområder og ved Kolding Fjord. Fra ca. 500 f. Kr. boede man fortsat på mindre, spredtliggende gårde, men i løbet af de sidste århundreder før Kristi fødsel begyndte egentlige landsbyer at dukke op, hvilket kan ses af spor ved Banggård, Langholtgård og ved Ndr. Ringvej i Kolding. Herefter blev både gårdene og bebyggelserne større, og som fund ved Langholtgård, Marielyst, Ndr. Ringvej, Trindflod og Pedersminde viser, rykkede bebyggelsen også tættere sammen. Ved Stepping Mølle er der fundet spor af en større enkeltgård fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160), som antages at have været beboet af en af de ledende familier i området. Fra samme tid, ca. 160, er der ved Dollerup sydvest for Lunderskov udgravet en rig dobbeltgrav med et formodet ægtepar gravlagt med bl.a. et bronzekar og sølvbægre fra Romerriget.
Yngre romersk jernalder (ca. 160- ca. 375) var en urolig periode, og der findes spor efter flere forsvarsværker, dels som sejlspærringer ved Gudsø Vig, dels som langvolden Trældiget. Omkring år 300 stabiliseredes bebyggelsen, og der blev etableret nye landsbyer ved bl.a. Teglgård, Skovborglund og Vamdrup Mølle, hvorefter bebyggelsesstrukturen forblev uændret i ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550 f. Kr.).
I midten af 500-tallet forsvandt mange landsbyer igen, muligvis pga. et markant temperaturfald. Først ind i yngre germansk jernalder (ca. 550- ca. 800) blev skoven atter ryddet, og en enkeltgårdsbebyggelse voksede frem. Fra ca. år 700 steg bebyggelsesaktiviteten i de områder, der ikke var dækket af det store skovområde Farrisskoven.
Vikingetid
De fleste landsbyer i den østlige del af kommunen, heriblandt Viuf, Almind, Eltang, Agtrup, Sønder Bjert, Sjølund/ Vejstrup og Hvinderup, har deres rødder i vikingetiden (ca. 800‑1050). De små gårde bestod af flere treskibede langhuse med buede langvægge og enkelte grubehuse. Også imod vest er der udgravet vikingetidsbebyggelser, fx i Dollerup. Her synes de nyanlagte bopladser dog ofte opgivet igen i tidlig middelalder eller flyttet længere væk til de nuværende landsbyer. Vikingetidens lang- og grubehuse blev i løbet af 1000-tallet erstattet af enskibede huskonstruktioner.
Den eneste kendte kystnære bebyggelse, hvis hovederhverv var handel og produktion, lå ved Hejlsminde og er dateret til ca. 750-ca. 950. Ved Dollerup, Ødis-Bramdrup og Eltang er dog fundet fornemme smykker og mønter, som antyder bebyggelser med økonomisk overskud.
Enkelte grave er fundet i Viuf og Nørre Bjert. Der er tale om sparsomt udstyrede, øst-vest-orienterede jordfæstegrave, som menes at knytte sig til de nærliggende bebyggelser. Der er i kommunen fundet fragmenter af to runesten. Det ene blev fundet i 1866 ved dyrkning på en mark i nærheden af Nørre Stenderup, og dens indskrift lader sig ikke tyde. Den anden runesten, Sønder Vilstrup- stenen, har været kendt siden præsteindberetningerne i 1600-tallet, som omtaler en runesten rejst ved Kongens Kilde ved Landerupgård. I 1700-tallet var indskriften allerede meget slidt, og den har været forsøgt sprængt flere gange. I dag ligger den som bænk ved Landerupgård, og der er kun et mindre fragment af den oprindelige sten tilbage med en lille rest af runeindskriftens første linje. Ud fra ældre tegninger kan mere af teksten læses »… lod gøre disse kumler, Harald … fader …«; stenen har dermed formentlig forbindelse til kong Harald Blåtand.
