De ældste spor efter mennesker på Læsø stammer fra en fremskreden del af bondestenalderen, ca. 3000 f.Kr., da endnu kun den nordvestlige del af øen var dannet. Det var ikke bønder, som kom til Læsø, men fangstfolk hørende til kystkulturen, den grubekeramiske kultur (ca. 3100- ca. 2900 f.Kr.), der også beboede de nordjyske og vestsvenske kyster. Deres efterladte affald og redskaber består bl.a. af skrabere og pilespidser af flint samt keramik. At de valgte at søge mod Læsø, skyldtes formentlig jagten på gråsæl. Aktiviteter fra yngre stenalders slutfase, senneolitikum (ca. 2350- ca. 1700 f.Kr.), kan man ligeledes finde spor af på Læsø. Der er dels fundet dolke og pilespidser af flint, dels råflint hugget til som små planker, der nok er tiltænkt videre forarbejdning på fastlandet.

Man har derimod ikke fundet spor fra bronzealderen, hvilket er blevet forklaret med, at øen kortvarigt var oversvømmet.

Jernalderen

I jernalderen var Læsø større end i stenalderen, og i den vestlige del har man fundet skår fra lerkar, men ingen fund fra regulære bygninger og anlæg. Sporene indikerer dog, at aktiviteterne på øen var meget begrænsede i størstedelen af jernalderen. Fund fra den sene jernalder peger imidlertid i retning af, at mennesker først på dette tidspunkt tog mere permanent ophold på øen. Ved en grusgravning i 1981 nær Østerby Hallen blev der fundet tilspidsede pæle af takstræ fra en anløbsbro i en vestvendt vig eller lagune, der lå mellem det nuværende Østerby Havn og strandvolden, hvor Østerby Kirke ligger. En af pælene er kulstof 14-dateret til ca. år 650. Pælene i Østerby Havn menes at være resterne af en anløbsplads knyttet til sejladsen i Kattegat, som pga. landhævninger siden gik ud af brug og blev erstattet af anløbspladsen ved Evbakken.

Man har endnu ikke fundet spor af den efterfølgende vikingetid på Læsø.

Videre læsning

Læs mere om historie i Læsø Kommune

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links