Oldtiden i Langeland Kommune

Omkring Hou på det nordlige Langeland er der fundet en lille håndfuld flintespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) spredt ud over en række marker. Disse vidner om jagtaktivitet og kortvarig bosættelse i den sidste del af istiden. De følgende årtusinders jægerbefolkning er der også fundet spor af i området, bl.a. ved Flådet og Magleby Nor, hvor små grupper af Maglemose kulturens jægere (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) opholdt sig, og fra Ertebølletiden (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) mod slutningen af ældre stenalder er der gjort talrige fund fra helt eller delvis oversvømmede bopladser langs øens kyster.

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) begyndte menneskets tilstedeværelse at påvirke landskabet på nye måder. Skove blev fældet for at skabe plads til marker, kreaturer og bopladser. De større bopladser blev anlagt på forhøjninger i landskabet ved såvel kysterne som større vådområder. Fra perioden findes betydningsfulde bopladser ved Troldebjerg, Blandebjerg og Lindø, og ved en kystnær boplads nær Spodsbjerg lå et større dæmningsanlæg bygget af tømmer og jordvolde, sandsynligvis for at opdæmme vand til kreaturer. I yngre stenalder blev der opført en stor mængde gravhøje. Eksempler på tidlige gravanlæg bestående af træpalisader og træbyggede gravkamre og muligvis dækket af en lav høj er udgravet ved landsbyen Stengade. I løbet af nogle århundreder udviklede gravskikken sig til storstensgrave, der blev anlagt i tiden ca. 3500-ca. 3200 f. Kr., og hvoraf mange er bevaret på Langeland.

Langelands kystlinje lå i yngre stenalder længere ude, end den gør i dag. I Lindelse Nor er der fundet flintredskaber, østersskaller og potteskår fra nu oversvømmede bopladser fra perioden. På den sydlige side af Siø kan der ved lavvande observeres randsten fra en oversvømmet langhøj fra begyndelsen af yngre stenalder.

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) kendes især fra de talrige grave og offerfund. Ved Vesterby lå der oprindelig mere end 20 gravhøje inden for en kilometers afstand, men de fleste er i dag overpløjede. Blandt offerfundene fra vådområder og nedgravninger er det mest ikoniske et lurpar fra Rørsløkke Mose dateret til ca. 1100-ca. 900 f. Kr.

Jernalderens (ca. 500 f. Kr.-ca. 800) talrige bebyggelser og gravpladser lå oftest højt og let trukket ind i landet som ved Herslev. Vest for Humble er der fundet rester af huse fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) og romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) i tilknytning til en større gravplads med brandgrave og urnenedlæggelser fra romersk jernalder. Ved Stengade er der undersøgt endnu en gravplads fra romersk jernalder, hvoraf størstedelen af gravene var jordfæstegrave.

Vikingetiden (ca. 800-1050) kendes hovedsagelig fra de mange velbevarede grave på Langeland, der omfatter både jordfæstegrave og brandgrave. Der var stor variation i, hvilke gravgaver der kom i gravene, og flere steder på øen er der fundet aristokratiske grave. Ved Nørre Longelse Mølle og Stengade er der fundet stigbøjler og sporer indlagt med sølv og et bredt sortiment af våben i gravene. Stengade graven var en kammergrav fra ca. 950, hvor den afdøde havde fået en hest med i graven.

Mindre end en halv kilometer øst for ryttergraven er der fundet en større gravplads med over 80 gravlagte fra slutningen af vikingetiden. Gravene her havde generelt få gravgaver og giver indtryk af at være gravplads for den mere almindelige del af befolkningen. En af gravene fra 900-tallet indeholdt en ung mand med et langt spyd; ved hans side lå en anden mand med kraniet liggende forkert og med krydsede arme og ben; sandsynligvis er han blevet bundet og halshugget. Den bundne mand er tolket som en slave, der har fulgt sin ejer i døden.

Læs mere om historie i Langeland Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udviklings i Langeland Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Langeland Kommune
• 1536-1850 i Langeland Kommune
• 1850-1920 i Langeland Kommune
• 1920-1970 i Langeland Kommune
• 1970-2007 i Langeland Kommune

Se alle artikler om Oldtid