Tidslinje over oldtiden i Lejre Kommune.

.
Pragtnål, eller ringnål, fra skatten fundet ved Lille Karleby, nedlagt i midten af 900-tallet. Tidselhovednålen, således navngivet pga. de nubrede kugler, der er brugt som udsmykning, måler 14,3 cm i diameter med en 22,5 cm lang nål. Den har været båret som kappespænde af en fornem mand i vikingetiden. Nålen samt nogle af de andre fund i skatten er typiske for smykker fra De Britiske Øer. Skattefundet bestod ud over denne og andre smykker af sølvbægre, mønter og perler.
.
Øm Jættestue nær Lejre fra yngre stenalder (ca. 3950-1700 f. Kr.).
.

Landskabet i Lejre Kommune er rigt på fortidsminder. Mest iøjnefaldende er de mange gravmonumenter fra yngre stenalder og bronzealderen, hvoraf 276 er fredede. Mere skjulte er ældre stenalders køkkenmøddinger langs kysterne og yngre jernalders rige lokaliteter med bl.a. metalfund i Hornsherred og ved Lejre.

Ældre stenalder

De ældste sikre spor efter mennesker stammer fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) og består bl.a. af en ornamenteret pragtøkse fra Højby, dateret til ca. 8000 f. Kr., der er fremstillet af en urokseknogle. Ved Lavringe Mose nær Osted er udgravet en indlandsboplads fra perioden, hvor der bl.a. er fundet fiskespyd og en hyttetomt. Blandt de få fund fra Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f. Kr.) er bl.a. en flintfallos, dvs. et stykke pølseflint, der er dekoreret med geometrisk ornamentik, fundet ved Munkholmbroen. Kyststrækningerne ud til Isefjord og Roskilde Fjord er præget af Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) mange sparsomt undersøgte køkkenmøddinger bestående af skallerne fra de østers, som levede i det datidige næringsrige, varme Littorinahav (Stenalderhav).

Yngre stenalder

Agerbrugskulturen, der vandt frem fra ca. 3950 f. Kr., har sat betydeligt præg på landskabet ved de mange storstensgrave, fx jættestuerne ved Øm og Møllehøj ved Kyndeløse. I sidstnævnte er der bl.a. fundet lerkar dekoreret med ansigter. Ved Hulegård nær Allerslev er udgravet en dobbeltjættestue, som har været anvendt i tiden ca. 3200-ca. 2000 f. Kr. Af senere begravelser fra yngre stenalder er bl.a. en grav ved Ledreborg Palace Golf Club, hvori der blev fundet en fladehugget flintdolk dateret til ca. 2200-ca. 2100 f. Kr. Ved Søndergårde nær Allerslev er der udgravet spor efter rituelle aktiviteter i form af ituslåede lerkar dateret til ca. 3300-ca. 2600 f. Kr. Sporene efter yngre stenalders bopladser er imidlertid ganske få.

Bronzealder

Landskabet er rigt på monumentale gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Enkelte af dem er undersøgt, heriblandt Nellikehøj ved Vester Såby, hvor der bl.a. er fundet to guldfingerringe og rester af et snoreskørt.

Helleristninger fra perioden kendes i flere tilfælde fra løsfundne sten, ikke mindst fra skovene ved Ryegård. Blandt motiverne er solhjul, håndtegn, et menneske, en vogn og skåltegn. I Kirke Såby Kirkes sydmur er indmuret en helleristningssten med to skibsbilleder samt skåltegn. Der er også gjort flere fund af ofrede bronzegenstande, bl.a. tolv runde dekorationsplader anvendt til udsmykning af seletøjet til et hesteforspand, dateret til ca. 900-ca. 700 f. Kr., fundet nær Nørre Hyllinge. Bopladser fra bronzealderen er bl.a. undersøgt ved Ledreborg Palace Golf Club, hvor der også er fundet spor af en art samlingsplads, samt ved Vestervang i Kirke Hyllinge i form af en velbevaret gård dateret til ca. 700-ca. 500 f. Kr.

Jernalder

Bosætningsspor kendes fra hele jernalderen (500 f. Kr.-ca. 800), som i området især er præget af kongesædet fra ca. år 500. Bopladser fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) er fundet ved Kannikebrink nær Kisserup, mens bopladser fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) og ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550) er fundet ved hhv. Hule Mølle vest for Allerslev, Hyldegård ved Kirke Hvalsø og omkring Højby. Fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800) kendes bl.a. bebyggelsesspor fra Stensgård og Vestervang ved Kirke Hyllinge, hvor der er gjort rige metalfund, og hvis brug fortsætter ind i vikingetiden (ca. 800‑1050).

Andre steder i kommunens område er der gjort detektorfund, som giver indikationer af endnu uudgravede bebyggelser. Der kendes også til et omfattende detektorfundet sølvdepot fra Manderup nær Osted bestående af over 2.700 dele af ituklippede sølvgenstande med en samlet vægt på over 7 kg. Sølvet lå i et lerkar ved kanten af et øde vådområde og skal derfor muligvis ses som en ofring. Fundet, kaldet Mannerupskatten, er fra 400-tallet og udgør den hidtil største danske brudsølvskat (ituklippede sølvgenstande).

Begravelser kendes især som enkeltfund fra romersk jernalder i området ved Langtved, Kirke Hyllinge og omkring Lejre, og i Storskov ved Kirke Hvalsø er der fundet en rig grav med en hagekorsfibula dateret til ca. 250-ca. 375. Større gravpladser er derimod ikke undersøgt.

Vikingetid

I vikingetiden (ca. 800‑1050) var området fortsat præget af nærheden til kongesædet i Lejre. Væsentlige bebyggelsesspor kendes fra Foldager ved Øm, Stensgård og Vestervang ved Kirke Hyllinge samt fra Gevninge, som var opstået ved mundingen af Lejre Å i jernalderen; her er der bl.a. fundet et hjelmfragment og en guldarmring. Gevninges beliggenhed muliggør, at der kan være tale om en art forpost til Lejre. Fra Lille Karleby kendes et enestående skattefund nedlagt ca. 950, bestående af knap 400 smykker, sølvbægre, amuletter og mønter, hvoraf en del af genstandene stammer fra hhv. De Britiske Øer, det europæiske fastland og Skandinavien. Et andet skattefund fra perioden er tre sølvarmringe fra Lyngbjerg Mose ved Herslev. Ved Kirke Hyllinge Kirke er der udgravet en gravplads med mindst 28 grave fra tiden omkring 800-tallet. Også ved Rorup og i Gevninge er der fundet grave fra vikingetiden.

Videre læsning

Læs mere om historie i Lejre Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid