Et lerkar med 1.720 ravperler, dateret til ca. 3700-3300 f.Kr. af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Lemvig Kommune

Vest for landsbyen Ramme, tæt på Rammedige, ligger et højdedrag med 13 bronzealderhøje. Den smukke højgruppe er en del af et langstrakt bælte af gravhøje kaldet Oldtidsvejen. Gravhøjsbæltet strækker sig fra Hagebro ved Karup Å, rundt nord for Holstebro, op mod Fabjerg og ud til Vesterhavet ved Dybe. Gravhøjene følger en landfærdselsåre med oprindelse i yngre stenalder.
.
Et lerkar med 1.720 ravperler blev i 1866 fundet i Sortkær Mose nord for Tørring Huse. Fundet er dateret til ca. 3700-3300 f.Kr. Dette og lignende fund menes at være ofret på hellige steder af tragtbægerkulturens folk. Ravperler blev også brugt som gravgaver.
.

Tidslinje over oldtiden i Lemvig Kommune.

.

Spor efter fortidens aktiviteter er fundet i alle egne af kommunen og i farvandet ud for kysterne. Af de mange gravhøje, der prægede landskabet i oldtiden, findes der endnu omkring 400. Områdets mest markante fund er dog forsvarsværket Rammedige, der kan følges over en lang strækning.

Ældre stenalder

Det ældste spor af menneskets tilstedeværelse i området er et skaft af forarbejdet rensdyrtak fundet ved Remmer Strand, dateret til yngre palæolitikum (ca. 12.800-ca. 9000 f.Kr.). Ornamenterede ravsmykker fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) fundet ved Ferring Strand og Thyborøn stammer fra nu oversvømmede bopladser i Vesterhavet. Herudover findes der flere velbevarede bopladser fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) ved Vinkel Hage og Gjellerodde.

Yngre stenalder

Fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) kendes enkelte, nu sløjfede storstensgrave, herunder en langdysse ved Sønder Kjelder. Mere almindeligt forekommende er høje fra enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f.Kr.), fx de tre høje ved Roesgård, hvoraf en indeholdt en grav med flintøkse og flækkekniv.

En boplads knyttet til enkeltgravskulturen er fundet ved Brushede i Klosterhede Plantage, mens en anseelig mængde flintredskaber fundet ved Nørmark nær Sinkbæk primært stammer fra senneolitikum (ca. 2350‑1700 f.Kr.). Der kendes desuden flere ravdepoter fra yngre stenalder, hvoraf det største udgøres af 1.720 ravperler fundet i et lerkar i Sortkær Mose.

Bronzealder

Ved bl.a. Klinkby og Tørring Huse er der udgravet rester af langhuse fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). Der er kun få spor af bopladser fra perioden, men de mange bronzealderhøje viser, at egnen var tættere befolket, end bopladssporene antyder. Et eksempel er gravhøjen Flødhøj i Flynder Sogn, der indeholdt en egekistegrav fra tiden ca. 1500-ca. 1300 f.Kr., hvori der bl.a. var bevaret vævet uld, en bronzedolk samt rester af et trækar med tinnitter. Bronzealderhøjene er opført i periodens første halvdel, men indeholder også ofte urnegrave fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.).

Ved bl.a. Klinkby og Tørring Huse er der udgravet rester af langhuse fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). Der er kun få spor af bopladser fra perioden, men de mange bronzealderhøje viser, at egnen var tættere befolket, end bopladssporene antyder. Et eksempel er gravhøjen Flødhøj i Flynder Sogn, der indeholdt en egekistegrav fra tiden ca. 1500-ca. 1300 f.Kr., hvori der bl.a. var bevaret vævet uld, en bronzedolk samt rester af et trækar med tinnitter. Bronzealderhøjene er opført i periodens første halvdel, men indeholder også ofte urnegrave fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.).

Jernalder

Ved Øster Herup ligger forsvarsværket Rammedige.

Ved Lomborg findes tuegrave, dvs. urnegrave dækket af lave høje, dateret til førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel).

Der er fundet spor af jernalderbebyggelse flere steder i kommunen, fx ved Søgård nær Bøvlingbjerg, hvor et større bebyggelses- og gravpladsområde fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) er undersøgt.

Vikingetid

Ved Rammedige er udgravet et hus af trelleborgtype og enkelte grave fra vikingetiden (ca. 800‑1050), mens der ved Gudum Kirke er udgravet et gårdanlæg og gjort flere detektorfund fra perioden.

Egnens vidtstrakte, åbne landskaber og magre jorder giver desuden ideelle betingelser for at iagttage spor af fortidens bebyggelser fra luften. Et omfattende registreringsarbejde, der tog sin begyndelse i 1990’erne, har ført til fund af en større bebyggelse fra vikingetiden og middelalderen ved bl.a. Rysensten Hovedgård nord for Nissum Fjord, ligesom samtidige metalgenstande er fundet ved detektorafsøgning af arealet.

Kontakten til De Britiske Øer, som kan spores mange steder i det vest- og nordjyske område, og som på Limfjordsegnen i høj grad er knyttet til sejlruten gennem Limfjorden og åbningen mod Vesterhavet ved Agger Tange, ses der også spor af i fundene fra Lemvigområdet.

Videre læsning

Læs mere om historie i Lemvig Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid