Oldtiden i Middelfart Kommune

De ældste spor af mennesker er udgravet ved Bro nær Brenderup, hvor der er fundet to bopladser fra senistidens Brommekultur (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.). Fra moser ved Ejby og Balslev kendes bebyggelser samt enkeltfund af økser og harpuner af tak og ben fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.). Ertebøllekulturens bosættelser (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) er fundet adskillige steder langs hele kysten; pga. årtusinders havstigning og landsænkning ligger mange af deres bopladser endnu bevaret under havets overflade. Bedst kendt er de udgravede bopladser ved Ronæs Skov og Tybrind Vig. På sidstnævnte sted er bl.a. fundet begravelser, stammebåde og en padleåre.

• Tybrind Vig – fundsted

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) indførtes agerdyrkningen, og befolkningen blev mere bofast. Der voksede derfor en tætliggende bebyggelse frem i hovedparten af det nordvestfynske landskab, hvilket en række storstensgrave dateret til ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. vidner om på bl.a. Hindsgavlhalvøen. Bondebefolkningens hustomter er desuden udgravet flere steder i Middelfartområdet, heriblandt ved Skrillinge, hvor bebyggelsen ganske usædvanligt har eksisteret uafbrudt frem til i dag.

Bronzealderens gravhøje (ca. 1700- ca. 500 f. Kr.), der har ligget tæt i et bælte langs Lillebæltskysten, vidner om bebyggelsens fortsatte intensitet. Flere fund fra perioden har desuden påkaldt sig opmærksomhed som fundet ved Røjle Mose af et depot med 43 redskaber og våben dateret til ca. 1400 f. Kr. Et lurpar fra ca. 800 f. Kr. er tillige fremkommet i en mose ved Tellerup.

Omfattende udgravninger af bebyggelsesspor ved Skrillinge har afdækket flere hundrede hustomter fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.). Sporene belyser bebyggelsens udvikling og struktur samt dagliglivet i jernalderen. Fund fra huse, brønde og toftegrænser viser bl.a., at landsbyen omkring år 600 blev flyttet til sin nuværende placering, centralt i ejerlavet. Andre undersøgelser af bebyggelsesspor i kommunens område viser på tilsvarende vis, at de ældst eksisterende landsbyer etableredes ca. år 600. En anden bebyggelse, beliggende ved Køstrup, dateret til Kristi fødsel-ca. 160, har vist sig at have en tilhørende gravplads, udstyr. Marksystemer, der utvivlsomt var i brug i ældre jernalder, er bevaret over et areal på ca. 2,5 ha i Brenderup Skov. Herudover kendes der til køkkenmøddinger på Svinø fra samme tid.

I Hygind Bæk er der undersøgt flere tilfælde af rituelle nedlægninger af lerkarskår, dyreknogler samt et enkelt eksempel på menneskeknogler fra ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160). En sakral handling forklarer måske også, at en ca. 40-årig mand endte i et lille mosehul ved Asperup i ældre romersk jernalder. En 181 g tung guldarmring fra ca. år 500 er fundet ved den nu nedlagte Strib Station.

Vikingetidsbebyggelser er undersøgt ved bl.a. Skrillinge og Asperup, mens større skattefund fra 800‑900-tallet er fremkommet i Harndrup og ved Kærbyholm. Nær brofæstet til den nye Lillebæltsbro er udgravet to cirkulære nedgravninger, hvoraf den ene indeholdt skeletter af to heste og fire hunde samt rester af en hundelænke, og den anden grube indeholdt kranier og lemmeknogler fra fem heste. Gruberne har antagelig indgået i hedenske offerritualer i vikingetiden (ca. 800‑1050).

Vidnesbyrd om vikingernes handel kendes bl.a. i form af fund af kar af klæbersten, som er importeret fra Norge. I Ørslev Kirke blev et sådant siden genanvendt som døbefont. På Fænø er fundet en støbeform af samme materiale, og den har været anvendt til fremstilling af hængesmykker i form af en torshammer.

Læs mere om historie i Middelfart Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Middelfart Kommune
• Wedellsborg Banker

Læs også om

• Middelalderen i Middelfart Kommune
• 1536-1850 i Middelfart Kommune
• 1850-1920 i Middelfart Kommune
• 1920-1970 i Middelfart Kommune
• 1970-2007 i Middelfart Kommune

Se alle artikler om Oldtid