Oldtiden i Nordfyns Kommune | lex.dk

Ældre stenalder

For- og bagside af en 33 cm lang benstav fundet ved Fogense Enge. Den er fremstillet af Brommekulturens folk ca. 10.700 f.Kr., som har forsynet den med zigzaglinjer, tolket som en symbolsk gengivelse af en hugorm. Stavens funktion kendes ikke, men hugormen har givetvis både skræmt og fascineret datidens jægere, ganske som den gør det i dag.

Jens G. Aagaard/Odense Bys Museer.

Licens: Begrænset anvendelse

Områdets ældste fund, en skafttungespids fra senistidens Brommekultur (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.), stammer fra Vierne Mose. Menneskelig tilstedeværelse i området senere i ældre stenalder ses fx omkring Nærå Strand og på vestsiden af Odense Fjord, hvor der er fundet flere køkkenmøddinger fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). En boplads fra samme tid er undersøgt ved Agernæs. På grund af gode bevaringsforhold var der bevaret træredskaber og affald fra tilhugning af stammebåde. En amulet var lavet af skjoldet fra en sumpskildpadde, mens en anden var lavet af kloen fra en havørn. Herudover er der i Bredeområdet ved Vissenbjerg fundet et ornamenteret benredskab, der muligvis skal forestille en hugorm. Det er dateret til ca. 10.700 f. Kr. og er dermed et af Danmarks ældste kunstværker.

Yngre stenalder

De tidlige agerdyrkere fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) opførte i tiden ca. 3500‑ca. 3200 f. Kr. områdets mange storstensgrave, der især ved Hjadstrup og Norup lå tæt, og som i flere tilfælde blev anvendt til begravelser gennem store dele af yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.). Samtidig med storstensgravene blev der anlagt en grøfteindhegnet samlingsplads på den tidligere ø Kissebjerg i Nærå Strand; pladsen indgik i kulten. Omkring dette fjordlandskab kendes offernedlæggelser af flintredskaber og lerkar fra hele yngre stenalder og flere kystnære bopladser knyttet til tragtbægerkulturen.

Bronzealder

Flere steder i Nordfyns Kommune er fremkommet samlinger af smykker og redskaber, der tolkes som ofringer af kultudstyr fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.). En knap 40 cm lang processionsøkse af bronze, dateret til ca. 1500-ca. 1300 f. Kr., er fundet i et vådområde ved Ormenæs i Nærå Strand, og herudover er der gjort en række fund af deponeringer, som må skyldes ofringer eller andre sakrale handlinger i yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.), heriblandt nedlægninger af bronzesmykker og guldarmringe fundet i Toderup og ved Harritslevgård. I sidstnævnte fund indgår en massiv guldarmring med en vægt på ca. 202 g. Mest spektakulært er et fund fra Ejlby Lunde med tre guldkar. Omkring Søndersø er flere steder undersøgt lange og til dels parallelle rækker af jordovne, såkaldte kogegruber. Disse steder tolkes som kultpladser, hvor mange mennesker har været samlet til ritualer, der bl.a. har omfattet madtilberedning. Herudover er der også fundet en 63 cm lang sværdklinge på 6 m’s dybde nord for Vigelsø i Odense Fjord.

Jernalder

Marksystemer dateret til ca. 250/225 f. Kr.-ca. 160 e.Kr. er bevaret ved Særslev. Samtidig viser fund af fiskeredskaber og køkkenmøddinger i de lavvandede fjordområder nordligt og østligt i kommunen, at jernalderbønderne i samme periode supplerede kosten ved fiskeri, indsamling af skaldyr og havjagt.

Nær Krogsbølle er undersøgt dele af en gren- og stenbygget vej, der skærer sig gennem et moseområde. Vejen er anlagt omkring overgangen mellem bronze- og jernalder, dvs. ca. 500 f. Kr., og ca. 200 f. Kr. blev der ofret en mængde våben af jern og ben på og ved vejbanen. Nær vejen er afdækket en stor samling af kogegruber, der er omtrent samtidige med våbenofringen.

Bebyggelsesspor fra yngre jernalder er bl.a. fundet øst for Langebyende i Søndersø, hvor der er udgravet huse, hegn og brønde, og hvoraf de ældste dele formentlig kan føres tilbage til tiden efter ca. år 600 og dermed til den nuværende landsbys etablering. Ved Norup er undersøgt en lille gravplads med jordfæstegrave fra ca. 550, en tid, hvor grave ellers er ukendte på Fyn.

Skeletter fra mennesker, der antagelig er ofret i søer og moser i jernalderen, er fundet i flere tidligere vådområder på Nordfyn.

Vikingetid

På bakken Galgedil ved Otterup er undersøgt en gravplads med mere end 50 grave fra vikingetiden. Flere indeholdt smykker af bronze, sølv og glas, mens en enkelt var begravet med sin våbenøkse. En snoet guldarmring fra Nørre Nærå og en skat med tyske sølvmønter fra Dallund giver indtryk af de værdier, som blev hjembragt fra tidens krigs- og handelstogter.

Der er kendskab til tre runesten fra vikingetiden i kommunen: Nørre Nærå-stenen fra 800-tallet samt Glavendrupstenen og Ålebækstenen. Glavendrupstenen fra første halvdel af 900-tallet står i en ca. 60 m lang skibssætning ved Glavendrup. Skibssætningen markerer antagelig en samlingsplads eller et mindesmærke, hvilket afspejler tilstedeværelsen af et stormandsmiljø i området i vikingetiden. Stenen bærer den længste runeindskrift, der er ristet på en runesten i Danmark: »Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ræte blive den, som skænder(?) denne sten eller drager den efter en anden«. En del af ordene vil for de fleste i dag være ukendte, bl.a. en »gode«, som var en præst i førkristen tid, mens en »thegn« var titlen på en stormand, og en »drot« kan sidestilles med en hersker eller chef. En »ræte« var et frygteligt skældsord i betydningen »kujon« eller »skræmsel«. Den tredje runesten, Ålebækstenen fra 1000-tallet, er i dag forsvundet og kendes kun gennem en afskrift fra 1600-tallet, hvor den blev fundet i en bro over Ålebæk. Den fragmenterede indskrift nævner netop det at »gøre bro«, som er karakteristisk for især de svenske runesten fra den sene vikingetid.

Videre læsning

Læs mere om historie i Nordfyns Kommune

Læs videre om

Kulturlandskabets udvikling i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid