Oldtiden i Nyborg Kommune

De ældste spor af mennesker i området stammer fra Nyborgegnen og Holckenhavn Fjord, hvor der er gjort flere fund fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.). Der er fundet en hel del bearbejdet flint, som flere steder ligger i tilsyneladende uforstyrrede lag. Ligeledes på grundene ud for Kajbjerg Skov har marinarkæologer flere steder fundet bevarede lag fra Ertebøllekulturen, som bl.a. indeholdt træredskaber, træstammer og bearbejdet flint.

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) anlagde den tidlige bondebefolkning i tidsrummet ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. storstensgrave flere steder i kommunens område, især i den sydlige del, hvor bosætningen menes at have haft den største koncentration. Særligt gravene ved Lindeskov og Ellested bør fremhæves, da de gør det muligt at følge udviklingen fra de små rektangulære dysser i bl.a. en af Danmarks bedst bevarede og længste langhøje fra ca. 3500 f. Kr. til anlæggelsen af de store jættestuer ca. 3300- ca. 3200 f. Kr. Offerfund fra perioden i form af lerkar, flintredskaber og knogler fra mennesker og dyr kendes i tilknytning til en række af områdets vandløb og moser.

Landskabet fandt i bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) nye udnyttelsesformer. Langs Storebæltskysten findes hovedparten af ældre bronzealders gravhøje (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) i et 3‑4 km bredt bælte. I større afstand fra kysten langs Vindinge Å, Ørbæk Å og vådområderne i tilknytning til Kongshøj Å er der fundet en række offerfund fra hele perioden.

Sporene af jernalderen (500 f. Kr.-ca. 800 e.Kr.) i området træder især frem gennem en række rige pragt- og gravfund. Et af disse er blandt Skandinaviens rigeste gravfund og er fundet i Langå i kommunens sydligste udkant. Her er en række individer af høj byrd og med internationale kontakter blevet gravlagt i førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel). De døde var blevet brændt og havde fået fornemme bronzekar, våben og fingerringe af guld med sig i graven. I den rigeste af gravene blev der fundet rester af en pragtvogn udsmykket med bronzebeslag.

Ved Vindinge Å blev den voldomkransede tilflugtsborg Gammelborg anlagt i 500-700-tallet. I tilfælde af overfald kunne områdets bønder søge tilflugt bag dens beskyttende palisade.

Handels- og håndværkspladser fra jernalderen var også i brug i vikingetiden, ca. 600‑1050. Flere af disse er lokaliseret langs hovedvejsstrøget mellem Nyborg og Odense. Ved Hjulby er der fundet spor af både grubehuse og langhuse, og der er tydelige spor efter metalhåndværk. En krigergrav fra ca. 950-ca. 1000 ved Hjulby Kirke er et bevis på, at et stormandsmiljø formentlig har kontrolleret søfarten, handelen og håndværket i området. Hjulbyhåndværkspladsen, som fungerede indtil begyndelsen af middelalderen, skal formentlig opfattes som forløberen til Nyborg.

To nu forsvundne runesten stammer fra kommuneområdet. Avnslevstenen, en af landets ældste runesten, er fra 700-tallet og har forbindelse til tre runesten i Assens Kommune, nemlig Helnæsstenen og de to runesten fra Flemløse. Aunslevstenen gik tabt ved Københavns brand i 1728, men har haft teksten: »… står denne sten. Ro … satte … og Roulv gjorde …«. Ørbækstenen fra 800-900-tallet blev fundet på en mark ved Ørbæk i 1790’erne, men blev sprængt omkring år 1800. Den havde teksten: »Gudfred rejste efter Thjodborg « og har måske været knyttet til en af de ældste konger, der kendes, nemlig kong Gudfred, som er nævnt første gang i de skriftlige kilder i 804, og som døde i 810.

Læs mere om historie i Nyborg Kommune

Læs videre om

• Kulturlandskabets udvikling i Nyborg Kommune

Læs også om

• Middelalderen i Nyborg Kommune
• 1536-1850 i Nyborg Kommune
• 1850-1920 i Nyborg Kommune
• 1920-1970 i Nyborg Kommune
• 1970-2007 i Nyborg Kommune

Se alle artikler om Oldtid