Havet og fjorden har siden slutningen af sidste istid givet menneskene rig mulighed for jagt og fiskeri, men området er brugt forskelligt i oldtiden, og da agerdyrkningen indførtes for 6.000 år siden, viste områdets frugtbare moræneflader sig velegnede til bosætning.
Oldtiden i Odder Kommune
Tidslinje over oldtiden i Odder Kommune
Ældre stenalder
De ældste spor af mennesker i området er en boplads dateret til ca. 6200 f. Kr. udgravet ved Rude. Bopladsen, der fungerede som en jagtplads, lå ved en større sø i det område, der senere i stenalderen blev oversvømmet og blev til Kysing Fjord. På pladsen er der fundet et varieret redskabsmateriale af flint omkring et større flintforarbejdningsområde ved et ildsted, karakteriseret ved særligt mange pilespidser sammen med andre af periodens redskaber. Den lange kystlinje fra Norsminde til Horsens Fjord samt øerne Alrø og Tunø gav Ertebøllekulturens folk (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) gode jagt- og fiskemuligheder. Ved Dyngby og i Norsminde Fjord, der er et vigtigt område for udforskningen af Ertebøllekulturen og overgangen til yngre stenalder ca. 3950 f. Kr., er der udgravet velbevarede køkkenmøddinger og bopladsspor fra perioden. Herudover er der langs kysterne gjort mange fund, som stammer fra borteroderede bopladser. Især ved Jensnæs og Alrø forekommer der mange velbevarede, intakte kulturlag og skaldynger.
Yngre stenalder
Tidligt i yngre stenalder bosatte man sig nær de ferske vande, især tæt på kysten og langs områdets ådale, hvor storstensgrave fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) er lokaliseret. Således er der ved Ålstrup udgravet en dysse på et sted, der har vist sig også at rumme spor efter bosættelse fra størstedelen af tragtbægertiden. Undersøgelsen afslørede desuden store nedgravninger fra et af periodens systemgravsanlæg med genopfyldte nedgravninger, der har været markeret af stolper og større sten.
At kystens og havets ressourcer fortsat blev udnyttet i yngre stenalder, vidner bl.a. fundet af en mindre skaldynge fra enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) på Kalvø ved Norsminde om. Kystzonen har også budt på spektakulære fund som i 1998, hvor en privat oldsagssamler fandt en skafthulsøkse af bjergart ca. 100 m fra kysten ved Hou. Øksen måler 15,4 × 3,4 cm og har et skafthul med en diameter på 2 cm, hvori en stump af træskaftet er bevaret. Træskaftet er dateret til ca. 2620-ca. 2585 f. Kr. Øksen tilhører den såkaldte kugleamforakultur (ca. 2900-ca. 2800 f. Kr.), der var udbredt fra Elbområdet til Ukraine, og stammer sandsynligvis fra det nordøsttyske område. Den er antagelig kommet til Østjylland via datidens forbindelsesnet og muligvis siden ofret i fjorden.
Bronzealder
Bronzealderens gravhøje (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) lå spredt ud i landskabet, hvilket bl.a. kan ses af kort fra tidligt i 1800-tallet. En del af gravhøjene er siden forsvundet, men mange steder er de fortsat bevaret. En af disse er den fredede høj Pottelåget syd for Amstrup, hvorfra der er vidt udsyn over landskabet, og hvor der er fundet en grav med et sværd.
Fra bronzealderen stammer også en helleristningssten fra Sønderskov ved Søby med ca. 40 skåltegn indhugget. Derudover blev genstande ofret i moser og søer gennem hele bronzealderen; nogle gange vendte man tilbage til de samme steder i naturen, hvilket fx er tilfældet i Randlev Mose, hvor tre økser fra den yngre del af perioden er fundet.
Jernalder
Fundene fra jernalderen består især af opsamlede fund, gravfund og mosefund, hvorimod der kun er udført få bebyggelsesundersøgelser. To mosefund af flere hundrede bronzeringe fra Falling og Smederup stammer fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.- Kristi fødsel), og i en mose ved Smederup er der ligeledes gjort fund af ringe og andre nedgravede bronzegenstande fra begyndelsen af perioden. Denne type offerfund er særligt udbredt i Østjylland. Andre begravelser fra samme sted dateret til ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160) omfatter våben, guldfingerringe, importerede romerske bronzearbejder m.m. I den sydlige del af Odder er der fundet en jordfæstegrav, hvor den døde har haft seks lerkar, et bælte med beslag af bronze og et sværd i træskede med sig i graven.
De mest omfattende bebyggelsesundersøgelser i området er foretaget ved Bendixminde nordvest for Odder, hvor der er undersøgt en boplads med et stort antal jernaldergårde dateret til ca. 400 f. Kr.-ca. 400. På bopladsen er der bl.a. spor af jernudvinding, og man har nedsat et lerkar som offer i et af husene.
Vikingetid
Spor af vikingetiden (ca. 800‑1050) findes især i kommunens sydøstlige del ud mod Kattegat, hvor der ved Randlev og Gylling bl.a. er fremkommet mange metaldetektorfund. En bebyggelse med mange metalfund fra 800‑900-tallet er udgravet ved området ved Over Randlev. Undersøgelser har tillige vist, at på et nærliggende højdedrag lå en tilhørende gravplads med 104 grave. Ved Halling er fundet en veludstyret kvindegrav fra tidlig vikingetid.
Der er kendskab til en enkelt runesten fra Odder Kommune, nemlig Gyllingstenen, som har teksten: »Toke Troels’ søn rejste denne sten efter … god … og (risbiik) sin broder«. Stenen, der er dateret til ca. 900-ca. 1020, blev fundet som grundsten til en ladebygning i Gylling, og slidspor på den ene side antyder, at den også tidligere har tjent som trappesten eller lignende. I dag står den på et muret fundament i Gylling Kirkes våbenhus.
Videre læsning
Læs mere om historie i Odder Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Odder Kommune
- 1536-1850 i Odder Kommune
- 1850-1920 i Odder Kommune
- 1920-1970 i Odder Kommune
- 1970-2007 i Odder Kommune
Se alle artikler om Oldtid