Oldtiden i Rebild Kommune er i dag især synlig i landskabet i form af de mange gravhøje, som findes jævnt spredt i kommunen, og som udgør hovedparten af kommunens 904 fredede fortidsminder.
Tidslinje over oldtiden i Rebild Kommune
Med sin beliggenhed på et højdedrag 105 m over havet kan Frendrup Nihøje ses på lang afstand. Højene må derfor have været et vigtigt holdepunkt for datidens rejsende. Som navnet antyder, blev der oprindelig anlagt ni høje i tiden ca. 1700-1100 f.Kr., men i dag er der kun syv tilbage. Ingen af højene er arkæologisk undersøgte.
Denne fornemt udformede situla (latin for spand) fra Tinghøj er enestående i Danmark. Den menes fremstillet i det etruskiske område eller i Makedonien ca. 350 f.Kr. og var formentlig oprindelig anvendt som vinkande. Den er forsynet med to attacher, heraf en udformet som et løvehoved, der fungerede som tud. Den anden attache er blevet erstattet af et beslag i keltisk stil. Det antages derfor, at situlaen var anvendt i længere tid, fx i det keltiske område, inden den nåede til Himmerland, hvor den omkring Kristi fødsel endte som gravurne for en ca. 30-40-årig kvinde.
Ældre stenalder
Der kendes kun få bopladser fra ældre stenalder (ca. 12.800-ca. 3950 f.Kr.) i kommunen. I udkanten af Lille Vildmose er fundet to køkkenmøddinger ved Brogård fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.). Køkkenmøddingerne lå oprindelig ved kysten, eftersom Lille Vildmose i ældre stenalder var dækket af hav. Herfra blev der samlet østers, fisket og drevet jagt.
Yngre stenalder
Morænejorden i Rebildområdet gav gode betingelser for agerbrug, og bosættelser er udbredte fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.), især i senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.), hvor der både ved Solbjerg, Støvring Ådale og Korup er undersøgt hustomter af den toskibede type.
Som noget nyt blev der i yngre stenalder bygget monumentale gravanlæg. I Rebild Kommune kommer det fx til udtryk ved langhøjen Nørreskov fra Tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) og de tre rundhøje ved Horsmarkvej i Øster Hornum Sogn, hvor der er fundet spor efter træbyggede gravkamre fra enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f.Kr.).
Bronzealder
Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) er rigt repræsenteret ved mange gravhøje. På bakkedraget ved Vokslev Hede ligger der fx en højgruppe bestående af syv fredede gravhøje. Gravhøjene er aldrig undersøgt, men de stammer sandsynligvis fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.), hvor der i Danmark blev opført tusindvis af gravhøje til gravlæggelse af medlemmerne af samfundets ledende slægter.
En række omfattende nyere undersøgelser udført af Nordjyllands Historiske Museum i forbindelse med udvidelse af Støvring ved Støvring Ådale tegner et billede af en spredtliggende bebyggelse. Terrænet er småkuperet, og mod øst er det præget af lavtliggende tidligere vådområder, som har sat en begrænsning for, hvor husene kunne ligge. Hovedparten af de 70 oldtidshuse i bebyggelsen kan henføres til yngre bronzealder og starten af jernalderen og er af den treskibede type.
Andre bopladser kendes ved Juelstrupparken og Mastrup. Ved Siem, få km fra det sted, hvor to bronzespande af centraleuropæisk oprindelse er fundet, er der udgravet to stormandsgårde fra bronzealderen. Både som råmateriale og færdige produkter fandt bronzen fra bl.a. Centraleuropa vej til Støvringområdet via stormandsnetværk.
I Skørpingområdet kendes også flere depotfund fra især slutningen af yngre bronzealder (ca. 900-700 f.Kr.), fx ved Vaseholm og Bækkedal. Ved Bækkedal fandt detektorfolk i 2014 en del bronzegenstande på en bakkeknold vest for Gammel Skørping. De viste sig at stamme fra et stort lerkar, nedgravet som et slags offer ca. 800 f.Kr. Ud over kvindesmykker og mandsudstyr i form af bl.a. en sjælden bronzecelt, dvs. en bronzeøkse med cylindrisk åbning til skaftet, og en edsring af guld indeholdt fundet også velbevarede læderdele til hovedtøjet til et hestetospand, hvilket ikke er set før i arkæologisk sammenhæng.
Jernalder
En række bopladser i Rørbæk stammer fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.), og i Støvring er undersøgt en lille gravplads.
I kommunens sydvestlige del ligger Borremosefæstningen, som ca. 300-ca. 100 f.Kr. bestod af en bebyggelse med 14-15 gårde, der var anlagt på en holm og forsynet med voldgrav og vold. Det faktum, at bebyggelsen var befæstet, indikerer, sammen med flere våbengrave fra perioden, urolige tider.
Ved Tinghøj nær Øster Hornum er fundet en etruskisk vinkande, der i tiden omkring Kristi fødsel fungerede som gravurne for en ca. 30-40-årig kvinde. Også i en grav nær Blenstrup er fundet kostbare bronzesager, der vidner om, at der i området var en elite med internationale kontakter.
Vikingtid
Runestenene ved Lyngby, Suldrup, Durup, Ravnkilde 1 og 2, der i de fleste tilfælde står ved landsbykirker i dag, er de mest markante spor efter vikingetiden i Rebild Kommune. De blev alle fundet i sidste halvdel af 1800-tallet. Stenene er dateret til tiden 970-1020, bortset fra Ravnkilde 1, som kan være en eller to generationer ældre. Ingen af runestenene er fundet i deres oprindelige omgivelser.
Indskriften på Ravnkilde 2 lyder: »Asgot, tuguta søn, rejste stenen efter Esge, sin broder«. Ravnkilde 1, der blev fundet liggende med indskriftsiden opad ved indgangen til Ravnkilde Kirke, har som følge af dette en meget slidt indskrift. Stenen er nu rejst på højen på Ravnkilde Kirkegård. Indskriften lyder: »Asser landbestyrer, Køges/Kugges søn, ristede disse runer efter dronning Asbod/Asmod«. Ordet »dronning« er det kvindelige modstykke til en »drot«, dvs. at Asbod/Asmod har været Assers overordnede.
Også fundene af to sølvskatte ved hhv. Gravlev og Rebild hører til blandt de mest betydningsfulde spor efter vikingetiden i kommunen. Begge er dateret til slutningen af vikingetiden, og de blev fundet få kilometer fra hinanden i udkanten af Rebild Bakker, men med 67 års mellemrum.
Gravlevskatten, som fremkom i 1904 i forbindelse med markarbejde, består af én tysk og 262 arabiske sølvmønter, brudsølv og seks hele smykker. Rebildskatten fra slutningen af 900-tallet indeholdt 146 genstande, svarende til ca. 5 kg sølv, bl.a. sølvbarrer og smykker. Begge fund gemmer dramatiske fortællinger om kontakter, handel og plyndringer i det russiske område, hvor meget af sølvet kom fra, samt det nuværende Iran og Irak.
Ved Røde Mølle er fundet en runestav fra sen vikingetid eller ældre middelalder. Samme sted er der tillige fundet rester af en plankevej, der krydsede Lindenborg Å. Nordligere i Lindenborg Ådal ved Buderupholm findes stednavnet »Snekkensdal«. Snekke er en skibstype fra vikingetiden, og stednavnet viser dermed, at området har haft maritim tilknytning i sen vikingetid, og at skibene har haft betydning for samfundet. Det samme gør i øvrigt otte grubehuse ved Fyrkilde, som sikkert har været brugt til tekstilfremstilling – måske sejldug, som var en forudsætning for de mange togter.
