Vandvejene i området var vigtige transportveje i oldtiden, hvor sammenløb og overgangssteder i bl.a. Suså var centrum for gravlæggelser og ofringer. Der findes talrige fortidsminder, bl.a. i skovene ved Gyrstinge Sø og ved Haraldsted Sø samt ved den sagnomspundne Hagbardshøj sydvest for Ringsted.
Hagbardshøj sydvest for Ringsted stammer fra ældre bronzealder. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Ringsted Kommune
Tidslinje over oldtiden i Ringsted Kommune.
På en urokseknogle fundet nordøst for Jystrup har Maglemosekulturens skovjægere for omkring 10.000 år siden indridset fem menneskelignende figurer og et zigzagmønster; formentlig den ældst kendte billedlige fremstilling af mennesker i Danmark. Ingen ved med sikkerhed, hvad motivet forestiller, men teorierne spænder over gravide kvinder, en familie og en form for tegneserie om en mand og en gravid kone.
Hagbardshøj sydvest for Ringsted stammer fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.). Gravhøjen er siden navngivet efter sagnet om Hagbard og Signe som skildret i Saxos Gesta Danorum. Ifølge sagnet var Hagbard en norsk prins, der ville giftes med den danske prinsesse Signe, datter af kong Siger. De unge måtte ikke få hinanden, og da Hagbard forsøgte at forklæde sig for at se Signe, blev han opdaget og dømt til døden. Signe ønskede ikke at leve uden sin elskede, og de to aftalte, at hun ville sætte ild til sit jomfrubur (pigeværelse). Før Hagbard blev hængt på højen, så han flammerne og vidste, at hun havde fulgt ham i døden. I nærheden ligger den mindre høj Elmehøj, der også bliver kaldet Signeshøj.
Ældre stenalder
De ældste fund i området er fra Brommekulturens rensdyrjægere (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) langs Ringsted Å og ved Haraldsted Sø samt ved godset Lille Svenstrup. Ved Kværkeby er der fundet flere pilespidser ved undersøgelsen af en mindre boplads. Maglemosekulturens skovjægere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) var stadig aktive langs vandvejene. Ved Ryemarksgård nordøst for Jystrup er fundet en urokseknogle fra perioden med stiliserede menneskefigurer ridset ind i siden.
Yngre stenalder
Ved åsammenløbet af Suså og Tuelå er fundet bopladser, kultpladser og grave, der viser langvarig aktivitet fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.). Nord for Ringsted er der fundet huse fra den tidlige bondebefolkning; særlig interessant er et usædvanlig stort nedgravet udsmykket lerkar fra ca. 3300 f.Kr. Der er fundet udbredte spor efter flinthugning ved Kongsted. Et stort depotfund af tyndnakkede, slebne flintøkser fra Hagelbjerggård ved Ringsted udgør et af de største kendte fund af sin art fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.), og i nærheden er fundet mindre depoter af senere flintøkser.
Bronzealder
Ved Hagbardshøj er udgravet et større hus fra ældre bronzealder (ca. 1700- ca. 1100 f.Kr.). Fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) og frem gennem jernalder og vikingetid (ca. 500 f.Kr.-1050) er der undersøgt spor af huse særligt i Kærup lige nord for Ringsted.
Bronzealderens kult ses bl.a. ved en sten med hjultegn indmuret i Sigersted Kirkes tårn. På flere af stenalderens dysser er derudover fundet skåltegn, dvs. indhuggede runde fordybninger, der også findes på en sten ved Kværkeby Kirke og på en sten i et dige ved Knudstrup. To tætliggende depotfund fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.) er udgravet ved Valsømagle med bl.a. et velbevaret sværd.
Jernalder
Den gode jord i området gav gunstige muligheder for jernalderbefolkningen. I det nordlige Ringsted er undersøgt mange bebyggelser fra hele jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800). Detektorfund ved bl.a. Torpet, Sigersted og Havbyrd har vist en kontinuerlig aktivitet, da metalfundene spænder fra romersk jernalder (ca. Kristi fødsel- ca. 375) og ind i vikingetiden (ca. 800‑1050).
Der kendes til offerfund fra mindre moser bl.a. ved Kværkeby Mose, hvor der er fundet hesteknogler og menneskekranier med tegn på vold, formodentlig fra ofringer. Større gravpladser kendes ved Englerup Mølle samt fra Kærup, hvorfra en dobbeltgrav med to kvinder fra yngre jernalder (ca. 550-ca. 800) er udstillet i sin helhed på Ringsted Museum.
Vikingetid
Der kendes enkelte undersøgte bebyggelser med huse fra vikingetiden (ca. 800‑1050) ved Høm og Kærup. Detektor- og skattefund viser, at Ringstedegnen også i vikingetiden var tæt beboet, og landet udnyttet. Et nedgravet brudsølvdepot med arabiske mønter slået senest i anden halvdel af 900-tallet er fundet i Haraldsted Skov; det er formodentlig nedgravet i hast i ca. år 1000, måske i en periode med ufred.
I en jordfæstegrav nord for den lille by Nordrup blev i slutningen af 1800-tallet fundet et romersk glasbæger fra yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375). Det såkaldte cirkusbæger viser en dyrekamp mellem tyre, som man måske kunne opleve i et romersk cirkus i århundrederne efter Kristi fødsel. Lignende bægre fra grave ved Himlingøje og Varpelev i Stevns Kommune vidner om, at der har været rigdom i området samt handel med de romerske områder i Europa.
Videre læsning
Læs mere om historie i Ringsted Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Ringsted Kommune
- 1536-1850 i Ringsted Kommune
- 1850-1920 i Ringsted Kommune
- 1920-1970 i Ringsted Kommune
- 1970-2007 i Ringsted Kommune
Se alle artikler om Oldtid
