Roskilde Kommune er rig på fortidsminder. Langs fjordens kyststrækninger findes ældre stenalders køkkenmøddinger, og spor efter bopladser og andre aktiviteter fra de fleste af oldtidens perioder er påvist i store dele af kommunen. Mest iøjnefaldende er dog de mange fredede gravmonumenter fra yngre stenalder og bronzealder på Roskilde Fjords østside.
Tidslinje over oldtiden i Roskilde Kommune.
Ældre stenalder
De ældste sikre spor af mennesker udgøres af pilespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) fundet ved bl.a. Bistrup Parcelgård. Der er gjort flere fund fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.), bl.a. en boplads ved Korsbjerggård øst for halvøen Risø samt to økser af elgtak fra Værebro Å og Østrup Holme.
Fra Kongemosekulturen (ca. 6400- ca. 5400 f. Kr.) og Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) kendes mange bopladser langs fjordkysterne. Nogle ses kun som løsfund på stranden eller i det lave vand, mens andre er køkkenmøddinger bestående af skallerne fra de østers, som datidens varme Littorinahav (Stenalderhav) gav som føderessource.
Yngre stenalder
Perioden, hvor agerdyrkningen vandt frem, fra ca. 3950 f. Kr., har sat et betydeligt præg på området, idet de tidlige bønder opførte mange storstensgrave i tiden ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. mellem bl.a. Roskilde og Jyllinge. Mange er borte i dag, men fx Børnehøj i Himmelev er en restaureret dobbeltjættestue fra perioden. Andre typer grave kendes også fra yngre stenalder, heriblandt en gravplads i Vindinge fra ca. 3100-ca. 3000 f. Kr. med syv grave under flad mark, som hver især er dækket af stenlægninger. Ved Gundsømagle og i Hove Å er der fundet kvindekranier fra hhv. 3600 og 3300 f. Kr.; læsioner i kranierne kunne tyde på, at der har været tale om ofringer.
Bronzealder
Landskabet øst for fjorden var i ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) fortsat præget af monumentale gravhøje, hvoraf mange er væk i dag. Enkelte af højene er undersøgt, bl.a. Lynghøj og Skvatbrinken ved Svogerslev. Det kan endvidere konstateres, at mange af højene blev genbrugt til urnebegravelser i yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.). Fra området mellem Hvedstrup og Herringløse kendes særlig rige gravfund, dateret til ca. 1100-ca. 700 f. Kr. En del bopladser er undersøgt, ikke mindst i området vest for Roskilde. Ved Ågerup er udgravet en boplads fra ældre bronzealder.
Ofringer fandt også sted i området i ældre bronzealder; de mest opsigtsvækkende offerfund omfatter to pragtøkser fra Viby dateret til ca. 1500-ca. 1300 f. Kr. samt Store Valby-fundet, dateret til ca. 1100-ca. 900 f. Kr., med bl.a. segl, spydspidser, øksehoveder og ringe. I Snoldelev Mose er fundet et menneskekranium med en dødelig læsion fra ca. 1200 f. Kr.; måske et menneskeoffer.
Jernalder
Bosætningsspor fra jernalderen er fundet i hele området, men er især undersøgt mellem Roskilde og Svogerslev samt i Trekroner. Det ses, at gårdene ofte blev anlagt enkeltvis på små forhøjninger og nogle gange omgivet af hegn. I Vindinge er der udgravet meget velbevarede bopladsspor fra ca. 100 f. Kr.-ca. 400, hvortil der hørte mindst tre gravpladser med over 200 grave. Fundenes karakter viser, at stedet i romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) var knyttet til samfundets øvre lag.
Vikingetid
Gerdrupgraven fra 800-tallet, udgravet i 1981. De to gravlagte mennesker mentes i mange år at være en højtstående kvinde og en træl, men dna-analyser har siden vist, at de to var mor og søn. Kvinden var omkring 60 år, da hun døde, og manden 35‑40 år. Kvinden blev begravet med en lanse ved sin side, hvilket er meget unormalt for kvinder i vikingetiden. Hendes søn kan være blevet dræbt, da fødderne er bundet sammen og nakken viser tegn på hængning. Omstændighederne omkring de gravlagtes død og begravelse er endnu uforklarlige, og det vides ikke, hvorfor mor og søn blev begravet sammen.
Der er gjort mange fund fra vikingetiden (800‑1050) i området. Bebyggelsesspor er undersøgt i Vindinge og vest for Roskilde, hvor bl.a. et større gårdanlæg er fundet syd for Hyrdehøj Skov. Ofte er der fundet nedgravede grubehuse, der fungerede som værkstedshytter i tilknytning til gårdene.
Flere gravpladser er også undersøgt. Ved Grydehøj i Trekroner blev udgravet 27 jordfæstegrave nær en ældre gravhøj. Fra Gerdrup kendes en dobbeltgrav fra 800-tallet med en ældre kvinde med en lanse og hendes søn, der tilsyneladende var hængt. En sølvbelagt spore i Sankt Olufs Høj syd for Svogerslev er måske rester af en grav med rytterudstyr. Også ved runestenen fra Snoldelev, der i dag står på Nationalmuseet, er undersøgt en mindre gravplads med fire begravelser dateret til 800-tallet. Snoldelevstenen stammer fra 700‑tallet og har en indskrift, der lyder: »Gunvalds sten, søn af Roald, thul på Salhøje«. Salhøje er formentlig et navn, der har udviklet sig til Salløv; en landsby, der ligger i nærheden af fundstedet. En thul er en taler, skjald eller »fremsigemand«, der formentlig havde den sociale funktion at fremsige myter og sagn, love og regler på forlangende.
Videre læsning
Læs mere om historie i Roskilde Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Roskilde Kommune
- 1536-1850 i Roskilde Kommune
- 1850-1920 i Roskilde Kommune
- 1920-1970 i Roskilde Kommune
- 1970-2007 i Roskilde Kommune
Se alle artikler om Oldtid
