Tidslinje over oldtiden i Sønderborg Kommune.

.
Spor af oldtiden i Sønderborg Kommune. Både sporene efter ældre stenalders jægere og yngre stenalders og bronzealderens bosætning er forholdsvis spredte, men de arkæologiske spor tegner et billede af, at bebyggelsen i jernalderen udbredtes til hele det nuværende kommuneområde, herunder også hidtil uopdyrkede områder.
.
To velbevarede langdysser fra ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. på hele 34 og 53 m ligger side om side i det kystnære skovområde Blommeskobbel, der ligger ud til Lillebælt. Dysserne er en del af et større dyssekompleks i området, der også omfatter flere runddysser og endnu en langdysse med to stenkamre.
.

De særlige geologiske og topografiske forhold i Sønderborg Kommune har haft stor betydning for udviklingen i oldtiden. Bosætningsmønsteret blev især påvirket af områdets betydelige terrænmæssige variationer, men også fjordene har været afgørende for datidens menneskers næringsgrundlag. Fra jernalderen begyndte den politiske og religiøse påvirkning fra det europæiske kontinent at få indflydelse på udviklingen af samfundet i området.

Ældre stenalder

De ældste spor efter mennesker stammer fra senistidens Brommekultur (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.). Der er tale om spor fundet ved Pølsgård på Sydals, som stammer fra de elg- og rensdyrjægere, der færdedes i området i senistiden. Sporene efter menneskets tilstedeværelse i området i de følgende årtusinder er sparsomme; således er der kun gjort ganske få fund fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.). Mellem Kydsnor og Ulkebøl er der imidlertid undersøgt levn efter en lille lejrplads fra tidlig Maglemosekultur (ca. 9000-7800 f. Kr.). Fra Ertebøllekulturen (ca. 5400- ca. 3950 f. Kr.) kendes forholdsvis få fund, hvilket skyldes, at størstedelen af fundene fra denne kultur knytter sig til såkaldte kystbopladser, som i dag befinder sig under havets overflade. Spor af disse submarine bopladser er fundet flere steder i området. I 2003 blev der fx fundet flintgenstande og knoglerester fra perioden under et rekognosceringstogt med sportsdykkere i Augustenborg Fjord på grunden Mæhl i 1,7‑2,5 m’s dybde. Løsfundne knoglerester samt to hjortetaksøkser kendes fra farvandet vest for Arnkilsøre. Det flotteste fund fra Ertebøllekulturen er en lille benøkse ornamenteret med prikker på overfladen; øksen er fundet sammen med en stor hjortetaksøkse i Høruphav syd for Trillen.

Yngre stenalder

Med agerdyrkningens indførelse for ca. 6.000 år siden blev befolkningen mere bofast og begyndte at opføre områdets mange storstensgrave og gravhøje, som ligger bevaret i de kystnære skovområder ud mod Lillebælt. Blandt andet i Blommeskobbel findes et imponerende dyssekompleks med to meget velbevarede langdysser.

Der er kun kendskab til få bopladser fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) i området, men ved anlæggelsen af et kabeltracé fra Sønderborg til Fynshav blev der dog fundet flere lokaliteter med spor fra tiden ca. 3950-ca. 1700 f. Kr., heriblandt flere toskibede hustomter og aktivitetsområder med fund af flintgenstande som bor, skiveskrabere og afslag fra øksefremstilling.

Ved Bundsø syd for Nordborg er der foretaget omfattende arkæologiske undersøgelser, som har vist sig at have stor arkæologisk betydning. Området var i yngre stenalder en fjordarm, der gik langt ind i det kuperede landskab. Her er en særlig fundrig boplads dateret til ca. 3000-ca. 2900 f. Kr. lokaliseret ved halvøen Flintholm, hvor der også fandtes systemgrave fra en samlingsplads dateret til ca. 3500-ca. 3200 f. Kr. I den nærliggende Brandsbøl Skov er bevaret et stort antal storstensgrave, som menes at knytte sig til samlingspladsen.

Bronzealder

De få bopladsfund fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) i Sønderborg Kommune omfatter spor af treskibede langhuse, der alle er enkeltgårde. Et af disse er fundet ved Stemager ved Vollerup. Huset, der er dateret til ca. 1450-ca. 1320 f. Kr., var 24 m langt og viste sig at indeholde gruber med diglefragmenter fra bronzestøbning, hvilket ikke ses ofte.

Bronzealdergravhøjene ligger spredt i kommunen. Mest bemærkelsesværdig er Skeldegraven syd for Skelde, som hører til blandt de rigeste bronzealdergrave i Danmark. Højen, der i dag er restaureret og fredet, er anlagt oven på en langhøj fra yngre stenalder og blev siden genanvendt og udbygget adskillige gange. Blandt andet er der kendskab til en rig kvindegrav fra midten af ældre bronzealder, ca. 1500-ca. 1300 f. Kr. I graven er der fundet flere værdifulde og specielle gravgaver, heriblandt spiraløreringe af guld, hals-, arm- og ankelring af bronze, en bæltedåse, en kegleformet smykkeknap og en sjælden lille blå skiveformet glasperle. I gravens fodende lå desuden en bunke brændte ben fra en voksen person.

Der findes ikke mange bebyggelsesspor fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.), men fra Als og Sundeved kendes mange skåltegnssten, ligesom der også er fundet flere billedsten her. Skåltegnene ses ofte indhugget på overliggeren af yngre stenalders storstensgrave, hvilket ses i fx Nørreskov. Særlig opmærksomhed påkalder en skåltegnssten indsat i fundamentet under Lysabild Kirke sig med hele 108 skålgruber.

Jernalder

Overalt i området er der fundet spor efter jernalderens bebyggelse. Tidligt i førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.- Kristi fødsel) lå gårdene fortsat spredt, og i 300-tallet f. Kr., formentlig i forbindelse med ufred, ofredes en slagen hærs udstyr, herunder en krigskano, i Hjortspring Mose. Båden, der er den ældst kendte plankebyggede båd fundet i Norden, og det øvrige udstyr blev formentlig ofret af sejrherrerne for at takke guderne for sejren. Frem mod Kristi fødsel blev gårdene større, og de begyndte at organisere sig i landsbyer, hvilket ses ved bl.a. Brovej, Bøgegård, Universe Science Park og Katrinelund.

Undersøgelser ved bl.a. Universe Science Park, Guderup, Ravnshøjgård og Ullerup viser, at gårdene forandrede udseende i 100-tallet, og meget tyder på, at enkeltgårde i stigende grad blev det bærende element i bebyggelsen.

Omkring Nydam Mose, der blev brugt som offermose i førromersk jernalder og ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160), lå bebyggelsen imidlertid usædvanlig tæt i 200‑300-tallet. I mosen blev der ca. 200-ca. 450 ofret en stor mængde militært udstyr, som formodes at afspejle de forskellige stammers kampe om retten til området; formentlig blev den oprindelige befolkning fordrevet af anglerne i løbet af 100-tallet, som derpå blev fordrevet af jyderne i 400-tallet, hvorefter bebyggelsestætheden faldt mærkbart i de følgende århundreder.

Vikingetid

I en gravhøj ved Elstrup er der fundet et beslag af forgyldt bronzeblik fra en mankestol til køreheste, der er kunstfærdigt udsmykket med dyreornamentik i Jellingstil og dateret til ca. 950.

.

Vikingetiden, der antages at have været en periode præget af både fremgang og befolkningstilvækst, er vel repræsenteret i Sønderborg Kommune, især med gravfund, der afspejler en meget varieret gravskik. I ældre vikingetid (ca. 800-ca. 900) blev de døde kremeret sammen med deres udstyr, og resterne blev dækket af små gravhøje, som det fx ses i Nørreskov, men også 15‑20 m lange skibssætninger forekommer. Fra ca. år 900 vandt jordfæstegravskikken frem, hvor de døde blev gravlagt i plankekister med både smykker, bæltespænder og perlekæder eller våben, rideudstyr m.m. afhængigt af køn. Fra Als og Sundeved kendes ganske mange af disse rige grave, hvilket viser, at der her boede slægter med betydelig indflydelse både lokalt og regionalt.

Bebyggelsesspor fra vikingetiden er fremkommet i Sønderborgområdet, og i Pythuse ved Ragebøl er der udgravet en landsby med mindst fire gårde, der var i brug i 700‑900-tallet. Detektorfund af arabiske mønter ved Madeskov i bunden af Augustenborg Fjord antyder, at der her har ligget en lille anløbsplads.

Videre læsning

Læs mere om historie i Sønderborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid