På grund af stigende havspejl efter den sidste istid blev Samsø først en sammenhængende ø efter ca. 7000 f. Kr., hvorfor der kun kendes til ganske få arkæologiske fund fra før denne tid. Øens indbyggere har gennem oldtiden udnyttet kysten og havets ressourcer, som aldrig var langt væk, og selv efter agerdyrkningens indførelse udgjorde jagt og fiskeri fortsat en vigtig del af befolkningens næringsgrundlag.
Stendyssen kaldet Knøsen ved stranden i Nørreskifte. Af Det Kgl. Bibliotek.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Samsø Kommune
Tidslinje over oldtiden i Samsø Kommune.
Ældre stenalder
De første spor af mennesker på Samsø er nogle få løsfund fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.). Omkring 4900 f. Kr. trængte havet ind i Stavns Fjord, der i stenalderen fik karakter af et åbent havområde med mange småøer og et forgrenet fjordsystem mod syd ved Besser Made. Området bød på rige muligheder for jagt, fiskeri og indsamling af østers og muslinger. Ved Stavns Fjord er der fundet mere end 40 bopladser fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.), heriblandt et bopladsfund ved Alstrup og en velundersøgt køkkenmødding på Hjortholm.
Yngre stenalder
Ved stranden i Nørreskifte står en stendysse fra ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. kaldet Knøsen. Her foreviget i en akvarel fra 1871 af J.G. Burman Becker efter Jørgen Roed.
Der er også fundet bopladser fra yngre stenalders (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) tidlige bondebefolkning ved Stavns Fjord. Sporene efter stenalderbefolkningen er kun i begrænset omfang undersøgt på den øvrige del af Samsø. Private samlere har til gengæld fundet et stort antal flintredskaber. Blandt de største opsamlinger er H.W. August Kruses samling samt en samling fra herregården Brattingsborg, der i dag begge befinder sig på Samsø Museum. Kruse, der var godsinspektør på Brattingsborg 1839-81, omtales ofte som Samsøs førstearkæolog; han foranstaltede bl.a. de første fredninger af øens fortidsminder, og bl.a. takket være denne indsats findes der 25 steder med bevarede kamre eller sten af dysser og jættestuer på øen. Samlingernes flotte fund stammer bl.a. fra yngre stenalders mange stendysser og jættestuer, hvoraf hovedparten ligger på Brattingsborgs jorder. Stenkamrene i dysserne og jættestuerne er opført ca. 3500-ca. 3200 f. Kr., men fundene viser, at de ofte siden er blevet benyttet til begravelser af skiftende kulturer senere i yngre stenalder.
Bronzealder
I strandkanten ved Vesterløkker ligger Ilsemade Kilde, der er et kildevæld indrammet af en udhulet egestamme. Selve stammen er kulstof 14-dateret til bronzealderen, ca. 900 f. Kr., hvor kilden formentlig fungerede som brønd.
Bronzealderens mennesker (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) levede på Samsø i et landbrugssamfund, hvor også jagt, fiskeri og indsamling indgik i deres næringsgrundlag. Det viser undersøgelser af flere bosættelser, fx ved Kolby, hvor der på en boplads fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f. Kr.) er fundet keramik og dyreknogler. Over 90 % af dyreknoglerne stammer fra husdyr såsom kvæg, svin, får, geder, heste og hunde, men også udnyttelsen af havets ressourcer kommer klart frem med muslingeskaller og flere tusinde fiskeknogler; der har bl.a. været dybhavsfiskeri af torsk.
Spredt over øen ses flere gravhøje, som vidner om bronzealdermenneskenes gravritualer. I en af gravhøjene ved Brundby Mark er der fundet en norditaliensk Peschiera-dolk, dateret til ca. 1300-ca. 1200 f. Kr., som i kraft af sin sjældenhed i Danmark må antages at have fungeret som et imponerende statussymbol for sin bærer. Fundet viser desuden, at befolkningen har haft et vidtrækkende kontaktnet i perioden.
Jernalder
Samsøs jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 800) er fortrinsvis registreret ved overfladeopsamlinger, affaldsgruber og enkelte brandgrave, hvorimod der ikke er udført større arkæologiske bebyggelsesundersøgelser. Bebyggelsessporene fra førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) er rimelig veldaterede, mens dateringerne fra den efterfølgende del af jernalderen ofte er behæftet med betydelig usikkerhed. Fundene fra den senere del af jernalderen er således kun påvist ved kulstof 14-dateringer fra Eskeholm, en løsfundet ildslagningssten fra Stavns samt et gravfund fra en grusgrav ved Besser, som blev fundet i 1885.
Herudover er der gjort flere store marinarkæologiske fund, som menes at knytte sig til organiseringen af datidens flådestyrker.
Naturhavnen i Stavns Fjord
Med sin beliggenhed omgivet af de indre farvande i den sydligste del af Kattegat var Samsø i oldtiden forholdsvis nem at komme til ad søvejen. Øen blev et naturligt samlingssted for en befolkning med tradition for at færdes til søs. Den lavvandede Stavns Fjord med sine mange græs- og kratklædte holme udgjorde da også en fremragende naturhavn med plads til hundredvis af jernalderens lavtgående fartøjer.
Flere store marinarkæologiske fund på Samsø tyder på, at øen havde betydelig strategisk betydning i den yngre del af jernalderen. I Stavns Fjord blev der ud for Stavns i forbindelse med ekstremt lavvande i 1974 fundet et anlæg af nedrammede pæle fra ca. 370. De 2,20‑3,40 m lange pæle står i flere parallelle rækker på mellem 8 og 56 m’s længde. Rækkerne er placeret nærmest vinkelret ud fra kysten. Anlæggets funktion er ikke afklaret, men det er muligt, at der er tale om havnefaciliteter anlagt af en tidlig centralmagt i forsøget på at organisere sømilitære kræfter i en flådesamlingshavn i Stavns Fjord. Den åbne indsejling til fjorden har imidlertid udgjort en forsvarsmæssig svaghed, hvilket muligvis er en af årsagerne til, at Kanhavekanalen blev bygget i første halvdel af 700-tallet.
Vikingetid
I en rig kvindegrav ved Besser fandt man bl.a. to skålspænder og et trefliget spænde fra vikingetiden. På billedet th. ses en vikingekvinde, der bærer en kopi af spænderne, iscenesat af designeren Jim Lyngvild. Spænderne bæres sådan, som en kvinde i vikingetiden ville have gjort, men der er mange andre elementer på dragten, som ikke er videnskabeligt dokumenteret og således afspejler Lyngvilds forestilling om en vikingekvindes udseende – her i form af kong Harald Blåtands dronning, Tove. Formidlingsformen, som ligger i grænselandet mellem kunstnerisk fortolkning og videnskabelige fakta, giver stof til eftertanke, og det siger både noget om den nutid, vi tænker historien i, og sætter tanker i gang om, hvordan vikingerne egentlig så ud.
Spor af vikingetidens bebyggelse er registreret flere steder på Samsø. Ved Søbygård mellem Nordby og Mårup er undersøgt 34 grubehuse og nogle stolpehuller fra en større bygning. Ved Endebjerg er der fundet et langhus og otte grubehuse, og ved Tønnesminde 12 grubehuse og et langhus. Ved Ballen er fundet fem huse, tre grubehuse og et stort antal gruber med tilknytning til jernbearbejdning.
Generelt er gravfund fra perioden sjældne, men en enkelt jordfæstegrav blev udgravet i 1930 nord for Ballen, og i 1941 udgravede Nationalmuseet seks grave sydøst for Besser, hvoraf én var en regulær jordfæstegrav, mens resten var brandgrave i trækister af mandslængde. Ved Ballen blev der i 2014 fundet to jordfæstegrave.
Videre læsning
Læs mere om historie i Samsø Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Samsø Kommune
- 1536-1850 i Samsø Kommune
- 1850-1920 i Samsø Kommune
- 1920-1970 i Samsø Kommune
- 1970-2007 i Samsø Kommune
Se alle artikler om Oldtid
