Arkæologiske udgravninger har afdækket mange bebyggelsesspor fra oldtiden i Skanderborg Kommune. På billedet ses en af de snævert indhegnede gårde fra førromersk jernalder på Kildebjerg ved Ry.
.
Meget velbevaret kranie, som i jernalderen er blevet ofret i søen, der i dag udgøres af engdraget Alken Enge i Illerup Ådal.
.
4 cm bred korsformet remsamler fra vikingetiden i forgyldt bronze eller messing. Remsamleren, der har indgået som udstyr i hovedtøjet til en hest, er en af otte ganske unikke eksemplarer, som blev fundet i en ryttergrav fra ca. 950 nær Fregerslev.
.
Sjellestenen er en af landets ældst kendte runesten. Allerede i 1591 beretter historikeren Anders Sørensen Vedel, at der i Sjelle Kirke fandtes »en temmelig lang Kampesteen, liggendis strax inden Kircke Dørren …, hvilcken tilforn haffde ligget op imod Choret«.
.
Sværdklinge fra Illerup Ådal; et romersk arbejde, formentlig fra Gallien med en metalindlægning på klingen, der forestiller krigsguden Mars.
.

Tidslinje over oldtiden i Skanderborg Kommune.

.

Der er registreret i alt 731 gravhøje, der stammer fra store dele af oldtiden, og som ligger spredt i grupper i hele Skanderborg Kommunes område. Herudover er der i fx Skanderborg Bakker, på Kildebjerg i Ry, ved Skovby Nygård, Kalbygård Grusgrav og på Herningmotorvejens vejtracé udgravet et væld af oldtidslevn siden omkring år 2000.

Ældre stenalder

De ældste spor af mennesker i området består af skafttungespidser fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) og en økse af elgtak fra Vædebro dateret til ældre Maglemosekultur (ca. 9000-ca. 7800 f. Kr.). Fundene fra det store bosættelsesområde Ringkloster fra tiden ca. 4800-ca. 3950 f. Kr. påkalder sig imidlertid større opmærksomhed. Lokaliteten, der ligger nær Skanderborg Sø, er unik, idet der er fundet et righoldigt affaldsmateriale, som datidens jægere har kastet ud i søen. Dette giver en enestående mulighed for at belyse livsgrundlaget på en af Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) vinterindlandsbopladser.

Yngre stenalder

Yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f. Kr.) er hovedsagelig repræsenteret ved de mange gravhøje, og det er også muligt at finde især flintgenstande fra perioden i hele området. Blandt de få spor af egentlig bosætning, der alle findes ved Ry, kan nævnes sporene fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) ved Lynghoved, der er dateret til ca. 3400 f. Kr., enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) og senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) ved Sønder Ege. Et offerfund af 12 flintøkser fra ca. 2600 f. Kr. stammer fra Hvolbæk.

Bronzealder

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) giver sig hovedsageligt til kende ved gravhøjene fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.), men i 2003 dukkede bopladsspor fra hele perioden op ved Kildebjerg ved Ry. Fra tiden ca. 1700 f. Kr. er der fundet bopladsspor i Hestehaven ved Skanderborg og Skovsgårde ved Hørning. Ellers er der kendskab til enkelte offerfund fra yngre bronzealder, fx bronzehalsringene fra Illerup og herregården Herschendsgave.

Jernalder

Bebyggelsesspor fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e. Kr.) dukker op i mange udgravninger i Skanderborg Kommune. Ved Skovby Nygård nær Galten er der udgravet bebyggelser fra tiden ca. 500 f. Kr.-ca. 160 e. Kr. Herudover kan flere særlige bebyggelser nævnes, heriblandt en række små snævert indhegnede gårde på Kildebjerg fra ca. 300-ca. 200 f. Kr. samt en stormandsgård fra ældre romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 160) ved Jeksen, der var anlagt som en dobbeltgård med omgivende hegn.

Grave og gravpladser fra især ældre romersk jernalder bliver ofte fundet i området, som eksempelvis gravpladsen mellem Ry og Gammel Rye med 11 grave. Særligt en af jordfæstegravene fra gravpladsen Sophiendal påkalder sig opmærksomhed, idet den ved udgravningen viste sig at rumme en rytter- eller krigergrav med bl.a. et fint udstyr i form af et sværd med læderbetrukken sværdskede, sporer i jern og bronze, fibulaer (dragtnåle), en bronzering og en jernkniv.

De to vigtigste arkæologiske fund, der forbindes med Illerup Ådal, er dels et imponerende våbenoffer, dels lokaliteten Alken Enge med menneskeknogler fra flere hundrede krigere.

Der er en del spor af bebyggelse fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) i kommunen. Ved bl.a. Kalbygård Grusgrav, Skovby Nygård ved Galten og Kildebjerg ved Ry er der udgravet bebyggelsesspor dateret til ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550). Fra samme periode er der også undersøgt enkelte grave, heriblandt en højgruppe ved Stilling, hvor der er gjort et spektakulært fund af et grønt glasbæger med den græske indskrift »Drik – og du vil leve skønt«. De lokale brugte også kræfter på at sikre passage af områdets mange åer og vandløb i yngre jernalder. Ved Tåning Ås udløb i Mossø er der fx påvist en overgang fra 600-tallet, som er blevet fornyet flere gange i de følgende århundreder.

Vikingetid

Spor af bebyggelse fra vikingetiden (ca. 800‑1050) er fundet i Skanderborg Bakker og ved Voerladegård, og gravpladser fra perioden er fundet ved Voerladegård samt ved Fregerslev. Herudover er der fundet en ryttergrav fra midten af 900-tallet ca. 450 m fra Fregerslevgravpladsen. I graven lå der ca. 800 enkelte metaldele. Størstedelen var sølvbelagte jerngenstande og metallegeringer fra hestens pynteudstyr, bl.a. fra en fornem saddel og et tæppelignende dækken. Det righoldige udstyr tyder på, at den gravlagte har indgået i en rangorden lige under kongen. Yderligere en rigt udstyret formodet kammergrav fra midten af 900-tallet blev allerede før 1860 fundet ved Hemstok og indlemmet i Frederik 7.s arkæologiske samling. Herudover er der ved Firgårde øst for Ry udgravet en gravplads med 18 ret forskelligartede grave fra tiden ca. 750-ca. 1000.

Runesten

Man kender til tre runesten fra tiden omkring år 1000 i kommunen. Sjellestenen blev fundet som tærskelsten i Sjelle Kirke. Den bærer indskriften »Frøsten satte denne sten efter sin »lagsmand« Gyrd, Sigvaldes broder; … Tvegges/drengenes(?) … på … hede/ed«. Den høje sten er øverst prydet med en maske og minder om en runesten ved Släbro i Södermanland, hvor navnet Frøsten ligeledes er nævnt. Toke Smed, som også huggede Grenstenstenen i Randers Kommune, har ristet Hørningstenen efter Troels Gudmunds søn, som gav ham guld og frihed. Øster Alling-stenen bærer teksten »Thore rejste denne sten efter Fastulv Myge«.

Videre læsning

Læs mere om historie i Skanderborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid