Tidslinje over oldtiden i Solrød Kommune.

.
Nord for Solrød ligger en højgruppe med otte gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Gravhøjene er ikke arkæologisk undersøgt, men antyder, at der boede en hel del mennesker i området allerede i oldtiden. Spor omkring højgruppen tyder på, at der engang har stået adskillige høje i området.
.

Tidligt i oldtiden dannede kyststrækningen en bred lagune med småøer ud mod Køge Bugt, hvis rige dyreliv tiltrak datidens jægere og fiskere. Det højereliggende fastlands frugtbare landbrugsjord udgjorde også et godt næringsgrundlag for bønderne i oldtidens yngre perioder.

Ældre stenalder

I en ca. 600 m bred kystzone er der registreret flere lokaliteter fra ældre stenalder. Det ældst kendte fund er en pilespids efterladt af Maglemosekulturens jægere (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.). Derudover er flere af Ertebøllekulturens (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) ældre bopladser fundet især ved Trylleskoven, hvilket har givet navnet Trylleskovfasen til perioden ca. 5400-ca. 4800 f. Kr.

Yngre stenalder

Agerbruget blev indført ca. 3950 f. Kr., og der er kendskab til enkelte af de tidlige bønders bopladser, hvorimod ingen af de storstensgrave, der blev opført i Danmark ca. 3500-ca. 3200 f. Kr., er bevaret i området. Syd for Karlstrup Kalkgrav er der fundet spor af en mindst 2 ha stor palisadeomkranset samlingsplads dateret til ca. 2800-ca. 2600 f. Kr., som kan have indgået i datidens kult, men hvis egentlige funktion stadig er ukendt.

Bronzealder

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er fortrinsvis repræsenteret af en imponerende gruppe gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.) i området nord for Solrød. Da bronzealderens gravhøje ofte blev opført langs vigtige færdselsruter, synes højgruppen at indikere, at Solrød på daværende tidspunkt har været tæt bebygget, og at færdslen i betydelig grad gik herigennem.

Spor af periodens karakteristiske langhuse kendes først fra slutningen af yngre bronzealder (ca. 1100- ca. 500 f. Kr.), hvor de dukker op på bopladser, som fortsat var i brug i jernalderen.

Jernalder

Undersøgelser af en række bopladser fra ældre jernalder (ca. 500 f. Kr.-ca. 375 e.Kr.) er foretaget i området. Fundene tegner et billede af et bebyggelsesmønster præget af samtidige bopladser beliggende i hver sit afgrænsede ressourceområde. Mange af dem er fundet på lavtliggende engarealer langs med Jersie Mose og nær Kassemose ved Solrød Strand, der var velegnet til græsning.

Allerede tidligt i førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) begyndte gårdene at samle sig til egentlige landsbyer. Dette ses eksempelvis af en landsbydannelse dateret til ca. 400-ca. 100 f. Kr., som lå på kanten af Hyllemose ved Jersie; den bestod af op til 5‑6 samtidige gårde, som var placeret omkring et formodet fællesområde, der var friholdt for bygninger, hvilket vidner om landsbyfællesskabets organisering på denne tid.

Ved Solrød er der undersøgt flere spor af bebyggelser ved hhv. Baunehøj, Solvadgård og Havbogård, og nord for byen, hvor bronzealderhøjgruppen også er beliggende, er der gjort mange detektorfund af metalgenstande i form af dragtspænder og romerske mønter (denarer) fra romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375) og germansk jernalder (ca. 375- ca. 800).

I kommunens vestlige del er der gjort meget få fund fra jernalderen; ved Havdrup er der dog udgravet en bebyggelse fra 500-tallet bestående af flere gårde, der var delvis afgrænsede mod syd af grøft.

Vikingetid

Fundene fra vikingetiden (ca. 800- 1050) er beskedne. Især nord for Solrød er der fundet metalgenstande fra perioden, men der er foreløbig ikke udgravet egentlige hustomter. I Solrøds vestlige udkant og nord for Ejrebæk er der også fundet metalgenstande fra slutningen af vikingetiden.

Videre læsning

Læs mere om historie i Solrød Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid