I Sorø Kommune er oldtiden tydelig i landskabet i form af mange fortidsminder, særligt i skovene syd for Sorø. I det åbne land er dysser og langhøje synlige langs hovedvejen mellem Døjringe og Stenlille samt mellem Skellebjerg og Ruds Vedby.
Garbølleæsken eller Stenmagleæsken, som er et gammeldags penalhus, er dateret til yngre romersk jernalder. Af Lennart Larsen/Nationalmuseet.
Begrænset anvendelse
Oldtiden i Sorø Kommune
Tidslinje over oldtiden i Sorø Kommune.
I 1880’erne blev en 42 cm høj træfigur fundet stående lodret i tørven i en mose ved Rude-Eskilstrup. Det viste sig at være en skægget, siddende mand skåret i træ med en pudeformet genstand på skødet og tre ringe om halsen. I både Danmark og Sverige er der fundet lignende figurer, dog i guld, med ringe om halsen, som er dateret til ca. år 500 i yngre jernalder. Halsringene på træmanden og guldfigurerne minder meget om dem fundet i grave fra samme periode.
Ældre stenalder
De ældste spor af mennesker i området er fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.), som har navn efter en mindre sommerboplads i Bromme ved Tudeå. Befolkningen ernærede sig ved jagt af bl.a. vildheste og rensdyr. Det er især tydeligt ved nordsiden af Tystrup Sø og i Åmose, hvor en boplads ved Engkrog har vist tegn på netop den type jagt.
Maglemosekulturens skovjægere (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) efterlod spor i form af mindre bopladser, bl.a. ved Tudeå. De talrige fund i Åmose viser en vedvarende udnyttelse af indlandets ressourcer af fisk, fugle og vildt. Den fredede Kongemose har givet navn til den efterfølgende periode, Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.), efter fundet af velbevarede bopladsrester.
Yngre stenalder
Agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f.Kr. forårsagede et betydeligt indhug i skovene. De første bønders udvidede brug af landskabet fornemmes i dag bedst ved de mange høje og dysser. Befolkningen bosatte sig mere fast i yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.), eksemplificeret i fundet af en mindre boplads med hus ved Fjenneslev. Befolkningen ofrede omkring samme tid en stor mængde lerkar og andre finere genstande i Tamose ved Tystrup Sø og i Åmoses lavvandede sø- og moseområder.
I Broby Vesterskov nord for Tystrup Sø ligger hele otte rund- og langdysser fra yngre stenalder. Her ses den længste af skovenslangdysser, opført omkring år 3500 f.Kr., der med sin længde på 88 m og i alt 161 randsten er et imponerende syn. Selve dyssekammeret, dvs. gravkammeret, bygget af fem store bæresten og en dæksten, har været helt eller delvis begravet i den nordlige del af langdyssen. I dag kan dyssekammeret ses oven på langdyssen.
Bronzealder
Fund af huse og bopladser fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) er sjældne; dog er der flere spor efter befolkningens forestillingsverden, bl.a. i form af grave og offerfund. Periodens rundhøje er stort set kun bevaret i skovene, hvor en i Bromme Plantage er undersøgt. Den viste sig at indeholde brandgrave fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) under en større stenlægning. Bronzealderens kult ses i form af indhuggede skål- og soltegn på flere fortidsminder, bl.a. på stenblokken Sengestenen i Nordskov ved Stenlille og en sten i Bulbro Skov. Ved Ruds Vedby er fundet flere kraftige guldringe, og ved Skellingsted Bro i Åmose bronzegenstande og en stridsøkse af bjergarten porfyr, formodentlig ofret til guderne.
Jernalder
Store marksystemer med højryggede agre fra ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) i bl.a. Broby Vesterskov og Bromme Plantage viser, at jorden blev kraftigt udnyttet, selv om kun få bopladser er undersøgt. Spredte gravfund og adskillige jordfæstegrave fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) er fundet ved Stenlille. I bl.a. Åmose er der fundet spor efter, at jernalderbefolkningen har ofret mennesker og mindre genstande til guderne. En bemærkelsesværdig træfigur fra yngre jernalder er fundet ved Rude-Eskilstrup.
Vikingetid
En tørvegraver stødte i 1947 på en lille æske, hvorpå der stod en række runer. Æsken viste sig at være lavet af takstræ med et skydelåg som et gammeldags penalhus. Runeindskriften lyder: »HagiradaR (Hagråd) gjorde«; altså kan det tænkes, at æsken eller indskriften kan være lavet af en mand, der hed Hagråd. Garbølleæsken eller Stenmagleæsken er dateret til yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375).
Vikingetiden (ca. 800‑1050) er sparsomt repræsenteret med enkelte sølvfund og en sølvskat ved Stenmagle samt flere detektorfund fra bl.a. Fjenneslev, hvor bebyggelserne viser beboelse fra yngre jernalder og ind i middelalderen.
Derudover findes der to runesten fra 1000-tallet i Sorø Kommune. Den ene er Fjenneslevstenen, der bærer indskriften »Sasser rejste stenen og gjorde broen«. Stenen blev fundet ved nedrivning af kirkegårdsdiget ved Fjenneslev Kirke ca. 1830 og blev genrejst ved kirken i 1910. Den har sandsynligvis oprindelig haft plads ved Tuelå på det sted, som endnu kaldes Sasserbro. Sasser henviser muligvis til en forfader til Asser Rig, som byggede Fjenneslev Kirke omkring 1130. Den anden runesten er Alstedstenen, der har haft plads i Alsted Kirke, så længe man har kendt til den. Den bærer indskriften »Eskil satte disse stene efter Østen og sin broder Flir, Østens søn, Adelmærke«; indskriften røber således, at der oprindelig har været rejst mere end én sten.
Videre læsning
Læs mere om historie i Sorø Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Sorø Kommune
- 1536-1850 i Sorø Kommune
- 1850-1920 i Sorø Kommune
- 1920-1970 i Sorø Kommune
- 1970-2007 i Sorø Kommune
Se alle artikler om Oldtid
