Oldtiden i Svendborg Kommune | lex.dk

Ældre stenalder

De ældste levn fra oldtiden i Svendborg Kommune stammer fra de rensdyrjægere, som fulgte rensdyrflokkenes indvandring efter isens tilbagetrækning ca. 13.000 f. Kr. Der er tale om to løsfundne slagvåben tildannet af rensdyrgevir, fundet i dødishuller ved hhv. Løgeskov og på kanten af Svendborg Sund, og som muligvis blev fremstillet af Ahrensburgkulturens jægere (ca. 10.500-ca. 9000 f. Kr.).

Fund fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f. Kr.) er sjældne og spredte, men bopladser er fundet i bl.a. Rantzausminde. Her har jægersamler-folk gjort ophold med henblik på indsamling, jagt og fiskeri ca. 7000 f. Kr. I skovene ved Sellebjerg i Kirke by er der fundet en række højtliggende jagtstationer, hvor Maglemosejægerne har produceret mikrolitter til pilespidser i tiden ca. 7800ca. 7100 f. Kr.

Ertebøllekulturens kystbopladser (ca. 5400-ca. 3950 f. Kr.) findes fortrinsvis under havets overflade; på grundene omkring Skarø, Drejø og Hjortø er der ved dykkerrekognoscering fundet bearbejdet flint, og ligeledes mellem Flæskholm og Drejø er der fundet bearbejdet flint i tørv dannet i ferske omgivelser dateret til perioden.

Yngre stenalder

Tragtbægerkulturens bønder (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) kendes i området især fra deres storstensgrave. De ældste langhøje med træbyggede kamre og palisadegrøfter er udgravet ved hhv. Højensvej i Rantzausminde og i Øster Skerninge og dateres til ca. 3700-ca. 3500 f. Kr. Langdysser med stenbyggede kamre fra ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. ses også flere steder. Særlig iøjnefaldende er fire langdysser i Gudbjerglund, hvoraf de to længste er på hhv. 117 m og 106 m.

Rester af storstensgrave fundet på lavt vand på grunden Rødlok øst for Nakkebølle Fjord vidner om, at Ertebølletidens havstigninger fortsatte i den første del af yngre stenalder. Flere skaldynger fra ca. 3300-ca. 3000 f. Kr. fundet langs kysten øst for Svendborg viser, at bønderne fortsat havde øje for den marine fauna.

Bronzealder

Langdyssen Capeshøj ved Søren Lolks Vej på den vestlige side af Tåsinge. Dyssen er ca. 36 m lang, 7 m bred og knap 1,5 m høj og omkranset af 56 store randsten. Centralt i dyssen er selve gravkammeret, der tidligere har været overdækket med en dæksten. Den er opført af tragtbægerkulturens bønder ca. 3500-ca. 3300 f. Kr. Der er adgang til højen fra Søren Lolks Vej og fra Knasterhovvej.

Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.

Licens: Begrænset anvendelse

De tydeligste spor efter bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f. Kr.) er gravhøjene. Den bedst bevarede gruppe af høje ligger i Gammel Hestehave øst for Svendborg og omfatter hele 25 gravhøje fra ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f. Kr.). Her fornemmes klart det storladne indtryk, en højgruppe må have haft for forbipasserende. Bronzealderbøndernes ofringer er der også spor af ved kanten af en lille mose i Stevneskov. Her er der fundet et lerkar, hvori der lå et fint ornamenteret hængekar og 24 cirkulære seletøjs beslag af bronze fra den mellemeuropæiske Hallstattkultur (ca. 750ca. 450 f. Kr.).

Jernalder

Jernalderen (ca. 500 f. Kr.-ca. 800) er rigt repræsenteret i kommunen. I førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.) lå de få kendte bopladser spredt, men i ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160) voksede bosætningens omfang, så der nu både var mindre landsbyer og enkeltliggende gårde. Væsentlige lokaliteter fra perioden er bebyggelserne ved Brudager, Gudme og Tved samt gravpladserne Brudager Mark, Egely og ikke mindst de ældste grave på Møllegårdsmarken ved Gudme. De vigtigste lokaliteter fra tiden ca. 160-ca. 800 er fundet omkring Gudme og Lundeborg. Her udviklede bebyggelsen sig i løbet af lidt mere end 500 år til et af de mest velstående samfund, der kendes i Sydskandinavien, som havde omfattende og fjerntliggende kontakter på begge sider af Østersøen. Få andre steder er der fundet så mange guld- og sølvskatte i jorden som her, fx Broholmskatten på knap 5 kg guld dateret til ca. 500-ca. 550. På markerne øst for Gudme ligger den største jernalderlandsby, der er kendskab til fra dansk område, med op til 60 samtidige gårde. Centralt i bebyggelsen ligger et 47 m langt og 10 m bredt hus, der er det hidtil største kendte jernalderhus fra dansk område. Dets dimensioner sammenholdt med beliggenheden i landsbyen sandsynliggør, at det tilhørte en lokal fyrste eller konge.

I den østlige udkant af landsbyen ligger Møllegårdsmarken med 2.244 brandgrave og 22 jordfæstegrave. Den blev anlagt tidligt i ældre romersk jernalder, men blev udvidet betragteligt fra ca. år 200. Begravelserne ophørte på stedet ved udgangen af 400-tallet. Nord for Lundeborg, langs kysten på begge sider af Tange Ås udløb, blev det hidtil ældst kendte strandmarked anlagt. Det indgik ligesom Gudme i et større maritimt baseret, internationalt handelsnetværk. Dette velstående samfund blev i hen ved 500 år styret og holdt sammen af en fyrstefamilie med internationalt vidtforgrenede forbindelser. Mest fremtrædende er guld- og sølvmønter og importvarer fra Romerriget. Omkring 750 forsvinder aktiviteterne i Lundeborg, og samtidig forsvinder velstanden fra Gudme.

Vikingetid

Vikingetiden er ikke særlig iøjnefaldende i Svendborg Kommune. Bebyggelseslevn ses kun sporadisk i Gudme, og grave og gravpladser er ligeledes sjældne. Herudover skal fremhæves et skattefund bestående af knap 600 mønter og ca. 2 kg afklip fra sølvarmringe og halsringe fra begyndelsen af 1000-tallet fundet på Iholm i Svendborg Sund.

Sørupstenen

Videre læsning

Læs mere om historie i Svendborg Kommune

Læs videre om

Kulturlandskabets udvikling i Svendborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid