Hornelundspænderne fra vikingetiden, som blev fundet i 2014. Af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Varde Kommune

Tidslinje over oldtiden i Varde Kommune.

.
Hornelundspænderne, dekoreret med filigrantråd af usædvanlig høj kvalitet, hører til de fineste fund fra Danmarks vikingetid. Mange detektorførere har siden forsøgt sig på Hornelundmarken, men først i 2014 var en detektorfører heldig og fandt et massivt guldstykke. Siden er der også fundet 135 sølvmønter og møntfragmenter.
.
Lidar-kort over Mangehøje ved Lunde. Gravhøje fra sten- eller bronzealderen ses liggende sammen med flere velbevarede ringgrøfter fra ældre jernalder, dateret til 500‑150 f. Kr. Ringgrøfterne, der har diametre på op til ca. 20 m, har omkranset lave tuer, der har dækket grave, men som ikke længere tegner sig som forhøjninger i landskabet. Detaljerede terrænopmålinger foretaget med laser (lidar) er gode til at kortlægge landskabsvariationer, der er svære at observere med det blotte øje.
.
I en kvindegrav ved Søviggård nordvest for Varde er gjort et sjældent fund af en såkaldt øjeperle af glas fra bronzealderen. Fund af øjeperler, som er perler med »øjne« af ravfarvet glas, er forholdsvis almindelige i den del af Mellemøsten, som udgjorde Mesopotamien, men det er første gang, at en øjeperle findes så langt mod nord. Ud over øjeperlen var graven fornemt udstyret med ravperler samt en bælteplade, halskrave og dragtnål.
.

Artikelstart

Varde Kommunes varierede landskab, som brat afbrydes af Vesterhavet i vest, har til alle tider tiltrukket jægere og bønder, der har udnyttet områdets ressourcer. I dag finder arkæologerne til stadighed mange velbevarede, tilsandede levn fra oldtiden.

Ældre stenalder

De ældste spor af mennesker i området er de hængesmykker af rav, som fra tid til anden skyller i land på Vesterhavskysten. De menes at stamme fra Maglemose- og Kongemosejægernes (ca. 9000-ca. 5400 f.Kr.) oversvømmede bopladser, der pga. havstigninger i dag befinder sig ude i Nordsøen, men som vidner om en tid, hvor dele af Nordsøen mellem Danmark og England var tørt land. Opsamlingsfund af flint knyttet til jægerkulturerne (ca. 9000-ca. 3950 f.Kr.) er gjort langs åerne. Stenalderjægerne besøgte tilsyneladende de samme gode jagtstationer og fiskepladser igennem årtusinder, idet man gerne finder både mikrolitter og tværpile fra såvel den tidlige som senere del af ældre stenalder de samme steder.

Yngre stenalder

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.), hvor agerdyrkning blev indført, og befolkningens levevis fik en mere bofast karakter, opførtes egnens storstensgrave. Men da store sten ikke forekommer naturligt i området, er flertallet af dem siden blevet brugt som stenbrud bl.a. i forbindelse med middelalderens kirkebyggeri og nyere tids vejbyggeri. Derfor er kun enkelte af gravene velbevarede i dag, og områdets eneste kendte jættestue, dateret til ca. 3300-ca. 3200 f. Kr., findes ved Mejls.

Ved Gammeltoft Odde i den nordøstlige del af den naturgenoprettede Filsø findes et såkaldt Sarupanlæg, dvs. en samlingsplads, fra ca. 3200-ca. 2800 f. Kr. Det er konstrueret med en dobbelt række af systemgrave omkransende et areal på næsten 8 ha. Sarupanlæg tilskrives en form for rituel funktion og har sikkert haft til formål periodisk at samle de spredte stenalderbønder.

Enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) var mangfoldigt til stede i området. Dette vidner de mange, lave gravhøje om, hvor de døde blev begravet med gaver i form af lerkar, stenøkser og ravperler.

Bronzealder

I bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) forandredes byggeskikken. Husene blev bredere, treskibede med afrundede gavle og konstrueret med store vægstolper sat med stor indbyrdes afstand. Huse fra bronzealderen er udgravet flere steder i kommunen, bl.a. ved Ho Bugt, Houstrup, Årre og Nybro, heriblandt ved Sønderbøl, hvor der er fundet 29 huse fra tiden ca. 1100-ca. 350 f.Kr. i yngre bronzealder og begyndelsen af jernalderen. Et af bronzealderhusene skiller sig ud ved, at der her er spor af båseskillerum, og ved at det er udbygget, hvilket yderst sjældent ses hos bronzealderhuse.

Gravhøjene fra perioden er typisk større end tidligere, og de blev placeret højt i landskabet, ofte langs datidens færdselsårer som fx ved Blåbjerg. I en kvindegrav nordvest for Varde er gjort et sjældent fund af en glasperle fra perioden.

Jernalder

I ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) øgedes befolkningstætheden, og der er i Varde Kommune udgravet flere hundrede huse fra perioden. Især i området mellem Ho Bugt, Billum og Oksbøl har man afdækket meget store bopladsområder, hvor husudviklingen har kunnet følges i detaljer. Især de meget fine brolagte stalde med grebninger er bemærkelsesværdige.

Hoddelandsbyen fra ca. 350 f.Kr.- Kristi fødsel var velafgrænset med et fælles hegn, som indhegnede op mod 27 gårdanlæg. Der er også undersøgt talrige gårdanlæg fra yngre romersk og ældre germansk jernalder (ca. 160- ca. 550), fx ved Hyldehaven i Varde, Skonager og Snorup, og i Oksbøl og Henne er der fundet talrige spor af pløjning med muldfjælsplov, hvoraf de ældste kan henføres til jernalderen. Muldfjælspløjning gjorde det muligt at vende jorden og således forbedre udbyttet.

I Snorupområdet er der fundet rester af et betydeligt antal slaggegrubeovne, dateret til ca. 160-ca. 550, hvilket viser, at jernproduktionen var vigtig i området, og de tusindvis af jernslagger mere end antyder, at produktionen har oversteget det lokale forbrug markant. Ovnene var enkelt konstrueret ved nedgravning af en grube i jorden, som man fyldte med knust myremalm og trækul. Under brændingen flød slaggen ned i gruben, mens jernet aflejrede sig ovenpå. Det er dog oftest kun ovnenes slaggeblokke i jorden, som er bevaret, mens resten er blevet bortpløjet.

Grave fra jernalderen er fundet spredt over hele Varde Kommune, og indtil omkring Kristi fødsel var brandgravsskikken enerådende. De små brandgrave optræder som både nedgravninger og urner med bikar og gravgaver i form af nåle og i sjældne tilfælde våben. Våbengrave er fundet bl.a. ved Kærgård nær Ho Bugt og på Lønne Hede. Gravene ligger samlet på små eller meget store gravpladser. Særligt tuegravpladsen ved Årre er opsigtvækkende med sine ca. 1.000 grave, der består af små høje med en centralt placeret urne omgivet af en ringgrøft. Også på et lille fredet areal ved Mangehøje nord for Lunde kan man ane spor af ringgrøfter og tuer.

Ved Lønne Hede er der udgravet en lille gravplads, som rummer både brandgrave og jordfæstegrave. Mest kendt er »Lønnepigen«, en kvinde gravlagt ca. år 100. I graven fandtes resterne af en blå dragt kantet med røde borter. Nord for Varde Å har man fundet to andre opsigtsvækkende kvindegrave. »De rige kvinder i Billum«, som de kaldes, blev gravlagt tæt ved hinanden i ca. 230, og de havde fået pragtfulde smykker forarbejdet i guld, sølv og rav samt et lille glasbæger importeret fra Romerriget med sig.

Omkring 761 blev der bygget en bro over Søvig Bæk ved Nybro nordvest for Varde. Dens placering var strategisk og førte den nord-syd-gående færdsel over det første smalle sted i Søvig Sund øst for Filsø, hvorfra vejen har ført videre mod den nuværende Varde by. Ved konstruktionen af broen var flere hundrede mere end 3 m lange egepæle blevet hamret dybt ned i det bløde dynd. Sporene af vejbroen kunne følges over ca. 60 m.

Vikingetid

Ved Henne Kirkeby er der fundet en unik lokalitet fra vikingetiden (ca. 800‑1050). Her lå ca. 300‑400 grubehuse, der ser ud til at have fungeret som nedgravede arbejds- og værkstedshytter. De lå langs et vejforløb, som førte ned mod Filsø, hvorfra skibene havde adgang til Vesterhavet. Importfund viser, at der har været kontakter med både Vesteuropa og de øvrige skandinaviske lande. Der er sandsynligvis blevet vævet klæde i de mange grubehuse. Siden er flere bebyggelsesspor fra vikingetiden dukket op ved bl.a. Tistrup, Oksbøl og Skonager.

Grave fra vikingetiden er sjældne, men ved Gødsvang er der udgravet en mindre gravplads fra yngre jernalder og vikingetid, heriblandt en vognfadingsgrav, formentlig en kvindegrav fra ca. 950‑1000.

I Varde Kommune findes der to fragmenter af runesten. Den ene runesten er rejst af Ravnunge-Tue, som også har rejst eller hugget tre runesten i Vejen Kommune, nemlig Bækkestenene og Læborgstenen. Fragmentet findes på Horne Kirkegård og stammer fra 900-tallet. Teksten lyder »Ravnunge- Tue gjorde denne/Thyras høj …«. Det er omdiskuteret, om det sidste og nu ufuldstændige ord er ordet »denne« eller »Thyra«. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, kan der være tale om Thyras Høj i Jelling. Det andet fragment af en runesten er fra Vallund ved Ølgod, og indskriften består i dag kun af nogle få spor efter runer.

Endelig blev der i 1892 fundet en imponerende guldskat på en mark i Hornelund, som indeholdt to dragtspænder og en armring, dateret til anden halvdel af 900-tallet. Spænderne, der er dekoreret med filigrantråd og granulation af usædvanlig høj kvalitet, er blandt de fineste fund fra Danmarks vikingetid.

Videre læsning

Læs mere om historie i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid