Tidlinje over oldtiden i Vejen Kommune.

.
Ved Tobøl, på kanten af de oversvømmede enge ved Kongeå, ligger den 7 m høje gravhøj Skelhøj, som blev opført o ældre bronzealder. Den imponerende høj har utvivlsomt været synlig fra Kongeå, der var en vigtig færdselsåre i Bronzealderen. Under træerne fra i baggrunden ligger Gammelhøj fra samme periode. De forbipasserende blev på den måde mindet om, at en betydningsfuld slægt havde besiddelser i området.
.
En stigning i brugen af metaldetektor har i de senere år resulteret i flere højstatusfund. Et af disse er Fæstedskatten, der blev fundet i Fæsted i 2016 af en gruppe detektorførere. Skatten, der blev nedlagt som en ofring i 900-tallet, udgøres af otte store guldarmbånd og en lang række andre smykker. De mere end 300 genstande med en samlet vægt på knap 1,5 kg udløste en danefægodtgørelse på 1.066.600.
.

Kultur- og bebyggelsesudviklingen i oldtiden i Vejen Kommune var i høj grad defineret af, at flere af de store jyske færdselsårer krydsede gennem området, der fungerede som en korridor fra kontinentet til det øvrige Norden. Kommunen rummer derfor også vigtige levn fra hele oldtiden.

Ældre stenalder

Ved Jelssøerne blev der i 1981 for første gang i Danmark udgravet bopladser fra den senglaciale Hamburgkultur (ca. 12.800-ca. 12.000 f. Kr.), som repræsenterer de ældst kendte spor af menneskets tilstedeværelse i det nuværende Danmark. Der er tale om små bopladser, hvor rensdyrjægerne gjorde ophold på deres sæsonmæssige vandringer. Deres brug falder sammen med Bøllingperioden i den sene del af Hamburgkulturen, hvor klimaet mildnedes. Siden er der fundet flere bopladser, som ser ud til at udgøre en koncentration af pladser i området mellem Vejen, Haderslev og Kolding. De har vist sig at ligge karakteristisk i området ved Jels, dvs. på et højt plateau med udsyn over dalskrænterne. Hernede var rensdyrflokkenes bevægelse begrænset, og de var lettere at jage. Andre af senistidens perioder er også repræsenteret i Vejen Kommune, især Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f. Kr.) er velkendt.

Fra Maglemosekulturen (ca. 9000- ca. 6400 f. Kr.) kendes bopladser fra overfladeopsamlinger og regulære udgravninger. Enkelte større pladser er lokaliseret ved fx Stilde Å, Gamst Søenge og Jelssøerne. Antallet af de mere kystbundne Kongemose- og Ertebøllekulturer (ca. 6400-ca. 3950 f. Kr.) er færre, og de er i alle tilfælde fundet langs områdets største åer.

Yngre stenalder

De første agerdyrkere fra tragtbægerkulturen (ca. 3950-ca. 2800 f. Kr.) kendes i kraft af 68 registrerede storstensgrave anlagt i tiden ca. 3500-ca. 3200 f. Kr., hvoraf 17 fredede er tilbage i dag. De fleste er beskrevet som dysser. Kun en af gravene, ved Nyby, er registreret som jættestue. Af særlige anlæg må nævnes den 117 m lange og velbevarede dysse ved Klelund. Desuden er de dybt nedgravede dyssekamre ved Harreby usædvanlige for perioden. Fra tragtbægerkulturens slutfase er der ved Nørre Holsted, Holsted Åmark, Bække Mark m.fl. udgravet dybe anlæg, der opfattes som en særtype af jordfæstegrave. De synes at danne linjer, som omkredser højdedrag i landskabet. Tragtbægerkulturens bopladsfund er endnu ukendte.

Enkeltgravskulturen (ca. 2800-ca. 2350 f. Kr.) er bedre repræsenteret i fundene. Der er kendskab til 168 af periodens småhøje, heraf er 27 registreret i skovområdet Klelund Plantage efter stormfaldet i 1999. Blandt højene i dette område findes nogle af enkeltgravskulturens ældste. Herudover kan også fremhæves flere særlige fund fra den sene enkeltgravskultur såsom en dobbeltgrav fra Klelund fra tiden 2500-2350 f.Kr, som bl.a. indeholdt hele 725 ravperler, og en enkeltgrav ved Kragelund, der indeholdt 340 stykker rav. Højene har en tendens til at ligge i klynger, men de danner også lange rækker, der senere er blevet forstærket med bronzealderens høje. Disse højrækker tegner datidens vejnet, der i mange tilfælde vedblev at blive benyttet frem til moderne tid. Af bopladser er der endnu kun få spor fra periodens slutning i form af enkelte huse.

Bopladsfundene fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f. Kr.) er hyppige, og der er kendskab til 80 husfund fra især det sydlige Vejen og Nørre Holsted.

Bronzealder

Der er fundet et stort antal hustomter fra ældre bronzealder (ca. 1700- ca. 1100 f. Kr.) i området umiddelbart nord og syd for Vejen og ved Nørre Holsted; disse er opført som toskibede langhuse med forsænkede gulve i samme byggeskik som i slutningen af yngre stenalder. På samme tid blev der bygget langhuse, hvor der eksperimenteredes med den treskibede bygningstype. Disse kendes fra Vestervang ved Vejen og Nørre Holsted og er dateret til tiden ca. 1950-ca. 1500 f. Kr. I tiden ca. 1500-ca. 1300 f. Kr. blev den treskibede byggetradition enerådende, og langhusene antog med brugen af kraftige vægstolper og afrundede gavle en mere ensartet karakter. Mindst 56 langhuse af denne type kendes fra Vejen Kommune. Der er sandsynligvis tale om bulvægshuse, hvilket var en bygningstype, som krævede store mængder egetømmer, hvad der må have tæret hårdt på områdets tømmerressourcer.

I ældre bronzealder var det over hele landet udbredt at begrave medlemmer af de ledende slægter i gravhøje. I Vejen Kommune ses sporene heraf tydeligt af de mange gravhøje, fx højgruppen ved Kongeå nær Tobøl, som pga. omfattende højdimensioner og rigt gravudstyr menes at repræsentere personer fra bronzealderens absolutte elite. En del af højgruppen kan opleves langs en offentlig vandresti sydvest for landsbyen Tobøl, hvor de mægtige monumenter i form af gravhøjene Skelhøj, Storehøj og Rishøj er synlige fra Kongeåsiden.

Opførelsen af såvel de store gravhøje som bulvægshusene synes at ophøre efter år 1200 f. Kr. I stedet opførtes små treskibede huse – ofte på de samme bopladser, hvor ældre bronzealders langhuse tidligere lå. Skikken med at kremere de døde blev dominerende i slutningen af ældre bronzealder og vedblev at være fremherskende i yngre bronzealder (ca. 1100- ca. 500 f. Kr.). Ofte blev resterne fra ligbålet lagt i urner, som blev gravet ind i siden af de ældre storhøje. Af rige genstande kan nævnes to bronzedepoter med kvindeudstyr fra tiden ca. 900-ca. 700 f. Kr., fundet ved hhv. Sønder Hygum og Veerst.

Jernalder

Bebyggelsesmønsteret i tiden ca. 500-ca. 200 f. Kr. i førromersk jernalder (ca. 500 f. Kr.-Kristi fødsel) er en videreførelse af yngre bronzealders mønster. Bopladserne bestod af en enkelt eller få spredtliggende gårde med spinkle langhuse, hvorfor bebyggelserne ofte er identificeret ud fra keramikrige affaldsgruber. Gravene fra perioden er urnebrandgrave, som gerne er nedgravet i eksisterende ældre gravhøje eller i små tuer omgivet af ringgrøfter.

Fra ca. 200 f. Kr. begyndte de enkeltliggende gårde at rykke sammen i egentlige landsbyer. Det tidligste eksempel kendes fra Nørre Holsted, hvor en landsby bestående af flere samtidige huse er omkranset af et fælleshegn. I begyndelsen af ældre romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 160) skete en markant stigning i antallet af landsbyer i området. Disse bestod typisk af flere ensartede rektangulære gårde placeret i øst-vest-orienterede rækker, hvoraf de bedst dokumenterede kendes fra Askov og vest for Vejen. Dette bebyggelsesmønster videreførtes i tiden ca. 160-ca. 550, om end gårdene voksede i størrelse i perioden, hvorefter der frem til begyndelsen af vikingetiden kun er få bebyggelsesspor.

I tiden omkring Kristi fødsel blev etableret en formodet centralplads ved Fæsted. Pladsen har efter arkæologiske undersøgelser vist sig at rumme mange rige fund, dateret til Kristi fødsel-ca. 550. Det er dog især våbendepoter udgravet i usædvanlig kraftige langhuse fra ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550), som har påkaldt sig opmærksomhed.

I yngre jernalder voksede det store skovområde, der kendes som Farrisskoven, frem i hele den nordlige del af Sønderjylland, herunder også i Vejen Kommunes område.

Vikingetid

Levn fra vikingetiden var indtil 2011 relativt sjældne i Vejen Kommune. De senere års systematiske brug af metaldetektor har dog ændret billedet og afsløret nye lokaliteter ved områdets sognebyer, og et nyt kulturlandskab begynder at tegne sig i kommunen.

Bebyggelsen i perioden synes således ofte at have ligget i ådalene, for senere, i ældre middelalder, at være flyttet højere op i landskabet. Dette bosætningsmønster kendes bedst fra Øster Lindet og ved flere lokaliteter langs Kongeå. Dog kendes der også højere beliggende bebyggelser, fx øst for Vejen og ved Brørup og Andst, hvor bebyggelsesbilledet i højere grad ligner det øvrige Danmarks.

Der er muligvis identificeret et større sakralt landskab viet til den nordiske frugtbarhedsgud Frej i området. Det indikeres i herredsnavnet Frøs Herred samt den omstændighed, at nærmeste landsby hedder Harreby, hvilket er en omskrivning af Hørgby, altså en indikation på, at bebyggelsen rummede en hørg, dvs. et alter eller et helligsted anvendt ved offerhandlinger knyttet til dyrkelsen af de nordiske guder. Spor af en hørg blev med al sandsynlighed påvist arkæologisk i 2019, og Fæstedskatten, der blev fundet i 2016, antages således at være en ofring til Frej.

Der er i Vejen Kommune bevaret tre runesten, som formentlig alle er hugget og/eller rejst af Ravnunge-Tue, som også er kendt fra Hornestenen i Varde Kommune. Den bedst kendte indgår i Bækkemonumentet, en skibssætning, som ligger ved to bronzealderhøje, Klebæk Høje. I stævnen på skibssætningen står en runesten med teksten »Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder, Viborg«. Den anden sten blev fundet i kirkegårdsdiget i Bække og har teksten »Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj«, hvilket er en usædvanlig tekst for en runesten, hvor tekstgenren næsten altid er mindeformler. Den tredje runesten blev fundet på en mark nord for Læborg Kirke tæt ved Hærvejen. Den har teksten »Ravnunge-Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning«. Ordet »dronning« betyder i dette tilfælde »kvindelig overordnet«, og der er stor sandsynlighed for, at den Thyra, der nævnes i runeteksterne, var kong Gorm den Gamles hustru, Thyra, hvis monument findes i Jelling i Vejle Kommune.

Videre læsning

Læs mere om historie i Vejen Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid