Ore Fyr, Vordingborg

Ore Fyr ligger på Søvej 19 i Vordingborg Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Fyrtårnet er beliggende på et strandareal i udkanten af et sommerhusområde i et relativt fladt terræn på nordsiden af Storstrømmen. Fyret er et vinkelfyr med fast linse. Tårnet er en betonbygning støbt på stedet med synlige aftegninger af vandret bræddeforskalling på facaderne. Det har rektangulær grundplan, er 12 m højt og malet med brede bælter - 3 røde og 3 hvide. Omgangen udgøres af en tynd betonplade uden anden understøtning end tårnets ydervæg og har et spinkelt metalgelænder med baluster, håndliste og kryds. Tårnets tag er et papbelagt sadeltag med meget lav hældning. Tårnet står som en arkitektonisk ubearbejdet konstruktion, bortset fra et spinkelt gesimsbånd under taget. Lanternen er kun åben på én side og har en skråtstillet sprosse i det plane rektangulære glas. fyrvinduet er af hårdttræ med metalsprosse. Øvrige vinduer er af jern, og yderdøren er en hvidmalet revledør. Trappen i tårnet løber i lige løb langs ydervæggene. Vedligeholdelsestilstand: Tårnet er generelt i god stand. Der er dog mindre rustangreb ved lanterne og gelænder samt malingsafskallinger på facaden.

Bygningshistorie 

Fyret blev oprettet i 1879, som ledefyr med 2 fyr anbragt på pæle. I 1895 opførtes det eksisterende tårn, hvor fyret samtidigt blev ændret til et vinkelfyr. Planforhold: Der er i lokalplanen for området ingen særlige bestemmelser for fyret. Området omkring fyret er udlagt til offentlig strandpark og må ikke bebygges. Kommuneatlas: Tårnet er ikke omtalt i Vordingborg Kommuneatlas.

Kulturhistorisk værdi

Ore Fyrs kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til funktionen som vinkelfyr med linseapparat (tromlelinse) til at understøtte skibstrafikken i Storstrømmen, i samspil med Orehoved Fyr på den anden side. Fyrets kulturhistoriske værdi knytter sig også til dets beskedne størrelse, der vidner om, at fyret betjener et relativt smalt farvand. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til fyrets byggemateriale, beton, som på opførelsestidspunkt stadig var ret nyt uden for militært byggeri. Desuden ligger der kulturhistorisk værdi i de bygningsdele, der fortæller historien om funktionen som fyr, både i det ydre og det indre, herunder selve bygningsformen, lanternen, værnet om lanternen og trapperne. Den rød/hvide farvesætning er ikke original, men har klædt bygningen i mange år, og er blevet et karaktertræk for fyrtårne. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi ved Ore Fyr sig til den oprindelige planløsning og indretning. Hertil kommer de bevarede oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det buede staldloft, de synlige jernbjælker, de hvidpudsede vægge og gråmalede trapper.

Arkitektonisk værdi

Orehoved Fyrs arkitektoniske værdi knytter sig til dets solide, monolitiske fremtræden i beton med få, mindre vinduesåbninger. Hertil kommer den kvadratiske grundform, der sammen med gesimsen, småsprossede trævinduer, værnet og lanternen understreger det rationelle og samtidig monumentale udtryk. Det enkle nøgterne formsprog i det ydre og det indre understreges af den traditionelle farveholdning med mørkegrønt malede vinduesrammer og dør mod sortmalet sokkel, rød-hvidmalet beton med gesims, og få detaljer, der begrænser sig til årstallet 1895 og kongeligt monogram C IX i smedejern.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links