Otterup Hospital, Morud

Frelserens Hospital i Otterup blev bygget i 1722 på foranledning af herremanden til Ravnholt og Nislevgård, Christian Sehested, og hans hustru Charlotte Amalie Gersdorf. Retningslinjerne for hospitalets drift blev nedfældet i en fundats fra samme dato. Hospitalet var indrettet til otte lemmer, hvor mænd og kvinder var adskilt, men levede to sammen i et kammer. De modtog hver et ugentligt beløb på otte skilling, som blev udbetalt af ridefogden i præstens nærværelse. Hertil modtog de otte lemmer årligt 32 læs tørv til opvarmning og madlavning. Det var de fattigste folk i sognet, som kunne få bolig i hospitalet og det var et krav, at der skulle holdes andagt morgen og aften med oplæsning af bibelen og salmesang. Lemmerne måtte ikke tvinges til arbejde, men hvis de kunne spinde, knytte eller udrette andre mindre gøremål, måtte de beholde fortjenesten. Dog var de pålagt at feje og støve af i kirken et par gange om året. Hospitalet ophørte med at fungere som fattighus i 1926 og blev i 1928 overtaget af Otterup Sogneråd, som indrettede den til et offentligt bibliotek. Herved blev der indrettet en bibliotekssal ved at sammenlægge de to lejligheder til venstre og ved at åbne op med en bred åbning ind til værelset mod kirkegården. I 1958 blev der indrettet et egnsmuseum i bygningen med malermester Georg Andersen som initiativtager og organisator. Georg Andersen havde gennem mange år samlet gamle brugsting og møbler, som blev udstillet i bygningen.

Otterup Hospital er en lille, men markant og helstøbt bygning, der ligger op ad kirkegårdsmuren ved Otterup Kirke. De to bygninger har en tydelig samhørighed med ensartet facadebehandling og tagbeklædning af røde vingetegl. Hospitalsbygningen ligger med bagvæggen inde på kirkegårdens grund og nær vestgavlen er bevaret en brønd med pumpe. Bygningen fungerer i dag som museum. Hospitalsbygningen er fem fag lang og to fag bred og vender langsiden ud til gaden, hvor bygningens eneste dør befinder sig. Indgangsfaget er markeret af en bred trekantkvist, en såkaldt fronton. I feltet over døren er indmuret en sartrosa sandstenstavle, der fortæller om bygherren og bygningens tiltænkte brug. Teksten begynder: "IESU CHRISTO Ald Werdens FRELSERE till ERE og Sallige Lemmer till beste". Herefter følger:" CHRISITAN SEHESTED og CHARLOTTA AMALIA GERSTORF ladet dette FRELSERENS HOSPITAL opbygge og indrette Ao MDCCXX (1720)".

Over en let fremspringende sortmalet sokkel er bygningen grundmuret og hvidkalket. Murene, som er 63 cm tykke, afsluttes op mod taget af en kraftig gesims på et par udkragede led. Taget er helvalmet med en svungen opskalkning og beklædt med røde vingetegl. I rygningen er to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og udkragning. På alle sider af bygningen er hjørnerne markeret ved at springe en kvart sten frem, således at der dannes en art indfatning af murfladen. Omkring vinduerne og hoveddøren er der murede indfatninger med fremhævede knæk på hjørnerne, ligeledes ved at springe en kvart sten frem. Vinduerne er ældre og torammede, men rammerne er ikke oprindelige. Hver ramme har seks ruder. Den formentlig oprindelige hoveddør er en beklædt tofyldingsdør med pålagte, riflede felter, der afsluttes med en profileret topliste over en tandsnitbort, således at der dannes et søjlemotiv. På hver side af døren er to enrammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Alt træværket er malet i en dyb rød farve.

I det indre er bygningen disponeret således, at der bag hoveddøren er en forstue, som får lys fra de to enrammede vinduer på hver side af døren. Fra forstuen er adgang dels til værelserne i begge sider og dels lige frem til køkkenet, der ligger bag forstuen. Der er også en opgang til loftet fra forstuen. Til venstre er en stor stue, som spænder i hele bygningens bredde og som har en bred åbning ind til et lille kammer ind mod kirkegården. Fra dette rum er der adgang til køkkenet i gavlen. Her er den store, murede skorsten med en ildbænk i arbejdshøjde og en skorstenshammer af træ. Herfra er der adgang til endnu et værelse og turen rundt i bygningen endt med en dør ud til forstuen. I hvert rum er der en kamin eller kakkelovnsplads. Overfladerne er i det indre præget af de tykke, kalkede mure, hvor dør og vinduer sidder i dybe, fladbuede åbninger med smigede false. Skillevæggene er af relativt kraftigt bindingsværk, der er kalket over stok og sten. Lofterne er bjælkelofter med brædder mellem bjælkerne; i det store rum i vestenden er der et pudset loft opsat under bjælkerne. Gulvene er ældre, gråmalede bræddegulve, formentlig omkring 100 år gamle, mens der i køkkenet og den smalle gang er bevaret hulslidte stengulve, af røde og gule sten på kant, lagt i sand med knasfuge. Dørene er revledøre, hvoraf enkelte er oprindelige med brede brædder sammenholdt af profilerede revler og med klinkefald. Vinduernes lodposte er glatte med en trekvartstaf på hjørnet; staffen går igen i karmtræet. Der er i dag ingen vinduesplader. Op til loftet er en ældre stigetrappe af træ. Tagkonstruktionen er et ældre, men ikke oprindeligt hanebåndstagværk af fyrretræ. Teglene er understrøget.

Den miljømæssige værdi ligger i en den lille, velformede bygnings sammenhæng med kirken og kirkegårdsmiljøet. Med sin hvidkalkede overflade og stejle, røde tag med to skorstene danner den en fin samhørighed med den hvidkalkede kirke med det røde tag. Sammen understreger de det historiske miljø på stedet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til etableringen af bygningen, som et vidnesbyrd om 1700-tallets forsorg for fattige og gamle mennesker i sognet. Bygningens brug er stadig klart aflæselig med de små rum, køkkenildstedet, stengulvene og de enkle revledøre indvendigt. Samtidig fornemmes også tiden som bibliotek, ligesom det er også af lokal kulturhistorisk værdi, at bygningen har været i brug som bibliotek. Byggeskikken og materialerne, murværkets anvendelse som indfatninger omkring vinduer, døren og hjørnerne sammen med det stejle, helvalmede tag fortæller om senbarokkens foretrukne byggestil i det tidlige 1700-tal. I det indre er de hulslidte murstensgulve en fortælling om de mange fattiglemmer, der gennem årene har levet i hospitalet.

I det ydre ligger den arkitektoniske værdi i bygningens helstøbte og velproportionerede form, dens symmetri og klare betoning af midten med trekantfrontonen, hvor indgangen er. Det store, helvalmede og ubrudte tegltag med en flot svungen opskalkning, der yderligere understreges af gratstenene, der holder tagfladernes sammenskæringer tætte og de to traditionelt udformede skorstenspiber er med til at understrege huset form. Dertil kommer den traditionelle materiale- og farveholdning. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i planens enkle rumfølge, hvor forstuen i indgangsfaget giver adgang til værelserne i gavlene, og gennem den lille gang om til bagsiden, giver adgang til køkkenet og til loftet. Planen er enkel og i øvrigt overordnet symmetrisk. De enkle og traditionelle materialer, de oprindelige og ældre revledøre samt torammede vinduer og den fornemt dekorerede hoveddør er af arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Langesø, Vigerslev
• Støbejernsmindestøtten, Krogsbølle
• Østergade 19 og 19 C, Bogense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen