Oust Møllegård, Randers

Oust Mølle hed oprindeligt Øverstmølle i modsætning til Nederstmølle, der lå to km sydligere.

Mølleanlægget omfattede oprindeligt mange flere bygninger. I vestenden lå således indtil 1958 en bindingsværksbygning i to etager over en høj, pudset underetage. Bygningen var ti fag lang og havde en teglhængt hejsekvist i det halvvalmede tag. Der blev i 1958 af fredningsmyndighederne givet tilladelse til nedrivning af bygningen, som indeholdt mølleværket. Fra gamle fotografier kunne det se ud til, at den nuværende nordgavl på stuehuset har fået isat de nirudede vinduer, som sad i det nedrevne møllehus. Vinkelret på møllebygningen lå to store bindingsværksbygninger, den nordligste med et meget højt stråtag.

Stuehuset blev istandsat i 1988 og marmoreringerne er ifølge ejerne udført i løbet af de seneste 10 år af malermester Erik Klausen.

Oust Mølle ligger malerisk i en lavning, hvor Oust Møllevej krydser møllebækken. Ud mod vejen ses den markante ladebygning, som rettelig er en vognport, mens hovedbygningen ligger lidt inde på grunden med gavlen vendt mod vejen. Bygningen anvendes til beboelse og har ikke længere mølleri tilknyttet.

StuehusetStuehuset er opført i egebindingsværk to etager med let udkraget stokværk, 16 fag langt og fem fag bredt. Det store heltag med røde vingetegl har halvvalme og i rygningen er to blankmursskorstene med sokkel og afdækning med en betonplade. Bindingsværket er sorttjæret og tavlene hvidkalkede på langsiden mod haven og vestgavlen, mens gavlen mod vejen (østgavlen) og gårdsiden har rødkalkede tavl. De blåmalede vinduer, der på havesiden er placeret i hvert andet fag, er torammede med otte ruder i hver ramme. En stor del af vinduerne er af høj alder og er i stueetagen hængslet på midterposten og har håndlavede hjørnebånd. I gavlen mod vest er fire enrammede vinduer heraf to med ni ruder i rammen. På de rødkalkede sider er vinduerne hvidmalede, men også gamle, overfalsede med otte ruder i hver ramme. Også her er hjørnebåndene gamle. På gårdsiden er tre blåmalede døre. De to yderste er nyere revledøre med flammeret beklædning og hvidmalede overvinduer. Ved siden af den østligste dør er der i et hul i muren ophængt en malmklokke med årstallet 1786. Den midterste dør er en torammet hoveddør med flammeringer, slaglister og to ruder i hver fløj.

Sylden og fodremmen ses bedst på havesiden, mens den på gårdsiden er delvis dækket af pigstensbrolægningen. Over fodremmen står de kraftige stolper med toprem og en overgangsfod, der understøttes af profilerede knægte. Fyldholtet er udfyldt med et rundet led af mursten. I øverste stokværk er bjælkerne gennemstukne og fornaglet med to nagler. På havesiden er i de tre vestligste fag en nyere altan af træ, som bæres af tre I-jern; herud til er en nyere altandør med en helrude. I andet fag fra vest har stolpen en inskription, som oplyser et herrenavn, herefter måske IHS (Iesus Hominum Salvator, Jesus Menneskenes Frelser) samt et kvindenavn: Maren Michelsdatter og årstallet 1716.

I den nederste etage ud til gavlene er der to lejligheder, der er disponeret med en lille forstue, som fører ind til køkkener, stuer og værelser. Lejlighederne har ældre plankegulve og ældre revledøre og fyldingsdøre fra forskellige perioder, spændende fra det tidlige til det sene 1700-tal, mens lofterne er dækket af gipsplader og ydervæggene isolerede. Vinduerne er overvejende fra slutningen af 1700-årene med hulpost. Fra den tofløjede hoveddør er der adgang til et fornemt trapperum, som fører op til en lejlighed på første etage, som strækker sig over hele etagen. Trapperummets gulv er lagt med tofarvede kalkstensfliser, som ligger i sand og den nederste del af væggene har marmoreret bemaling, der illuderer fyldinger i et mønster, som også gentages på hoveddørens otte fyldinger. Trappen er en ligeløbstrappe, der går op langs med midtskillevæggen. En træsøjle bærer udvekslingen, hvor ligeløbstrappen går op. På reposen, som strækker sig langs gårdsiden er to søjler og en halvsøjle, udført af træ og mamorerede, både på postamentet og på de terningformede kapitæler. Indretningen i stuer og kamre er for en stor del oprindelig og på en oprindelig kakkelovnsplads står en etagevindovn med rocailleudsmykning, så den kan være fra 1700-tallets midte. I skillevæggen ved siden af kakkelovnen er to indbyggede skabe med svungne fyldingslåger, som også kan være fra opførelsen. Der er adskillige indbyggede skabe med højtsiddende enfyldingslåger, der er hængslet med bukkehornsbeslag og som har livligt svungne spejle på fyldingerne. Stilistisk vurderet kan de også være fra 1716, som opførelsen sættes til. De øvrige døre er tofyldingsdøre, hvad enten det er en- eller tofløjede; flere har riflede indfatninger. Vinduerne har hulposte. Gulvene er forskellige, nyere typer, lofterne er pudsede og de største rum mod haven har ældre gesimser. I gavlen er en stor stue, hvor skorstenen står frit i rummet. Loftet har fritliggende bjælker med nyere kasettedelte loftplader imellem. Fra stuen er der udgang til en altan ad en ny dør med en helrude og aluminiumsgreb.

Ad en gammel, stejl, stigeagtig trappe er der adgang til loftrummet, der står med ældre gulvbrædder. Her er et hanebåndstagværk, ældre, men ikke oprindeligt. Der er udskiftet en del hanebånd og der er lagt fast undertag.

LadenLaden er en etage høj bindingsværksbygning på ni fag i længden og fire fag i bredden. Det kraftige bindingsværk står på en sorttjæret syld og det ses tydeligt, at bygningen er opført i to forskellige teknikker. Den sydligste del på fire fag har to sæt løsholte og en skråstiver, der går fra syld til toprem, mens de nordligste fem fag har en løsholt per fag og en kort skråstiver. På gårdsiden understreges denne forskel i byggestil ved, at den sydligste dels bjælker har udstikkende, profilerede bjælkehoveder. Det stråtækte tag med vandret afskæring af tagskægget har halvvalme og en mønning uden kragtræer. Vognporten har ingen åbninger ud mod vejen, men mod gården er to brede porte og en enkelt revledør. I den nordre gavl er en rundbuet luge i overgavlen, mens den søndre har to enrammede vinduer. Alt bindingsværk er sorttjæret, mens tavlene står hvidkalkede. De to sortmalede revleporte er nyere, men omtrent midtpå er en lav, meget gammel revledør med tilhørende klinkefald.

I det indre står laden/vognporten opdelt med tværgående bindingsværksvægge og en nyere skillevæg til de forskellige rum, som bygningen er inddelt til. Gulvene er lagt med pigsten, dog er et enkelt fag udstøbt med cement. Der ligger nyere bræddelofter over bjælkerne.

GårdspladsenOmkring stuehuset er en udadskrånende pigstensbelægning med en lang række bordursten parallelt med gårdfacaden. Hele gårdspladsen har en fornem pigstenbrolægning, som går op til og ind i vognportsbygningen. I vestsiden af gårdspladsen er en høj sten, som har været anvendt til at stige til hest.

Den miljømæssige værdi ligger i det høje stuehus placering i bunden af det bakkede landskab, hvor haven omkranses af det rindende vandløb. Sammen med laden/vognporten, der lukker gårdspladsen af mod vejen, understreges det historiske vandmøllemiljø på stedet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til anlægget tidligere historie som en driftig møllegård. Skønt de fleste af de tidligere bygninger er nedrevet, signalerer det store stuehus og den anseelige vognportbygning sammen med den pigstenslagte gårdsplads, at der er tale om et større og betydningsfuldt anlæg.

Den kulturhistoriske værdi ligger også i begge bygningers traditionelle konstruktionsmetode, bindingsværket, samt tagbeklædningen, stråtag og tegltag samt de gamle vinduestyper, som er overfalsede og de flammerede yderdøre. På en af stolperne i stuehuset er en inskription, som daterer stolpen til 1716.

I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i stuehuset særligt i den store lejlighed med den fornemme trappeadgang med træsøjlerne og de malede paneler. Hertil kommer den bevarede planløsning, de mange traditionelle og meget gamle døre, vinduer, ovnplads, samt den store tagkonstruktion, skønt den næppe er oprindelig, så dog er traditionel og af en vis alder.

For laden/vognportens vedkommende ligger den kulturhistoriske værdi i bygningens traditionelle konstruktion med de på tre sider næsten vinduesløse vægge, hvorimod gårdsiden har de brede porte og en revledør. Herved afspejles bygningens funktion som vognport, huggehus med mere. I det indre understreges dette yderligere gennem pigstensbelægningen, der fra gårdspladsen fortsætter ind i bygningen, og bindingsværksvæggene står med samme opstregning og farveholdning som på ydersiden.

Den arkitektoniske værdi ligger i stuehusets samlede bygningskrop, som er markant og høj, med det lukkede tag og skorstenene i rygningen. Det kraftige bindingsværk med knægtbåret, udkraget overetage giver husets karakter, ligesom den taktfaste vinduesfordeling er med til at markere bygningen. Huset har et forholdsvist simpelt materialevalg i tømmer, tavl og røde tegl, men den righoldige bindingsværkskonstruktion giver huset et lettere herskabeligt udtryk. Hertil kommer den effektfulde og kontrastrige farvesætning i sort bindingsværk med enten røde eller hvide tavl, der har afgørende betydning for bygningens arkitektoniske udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det usædvanligt dekorerede trapperum, rumfølgen på første etagen, de varierede skabslåger med bukkehornsbeslag og de øvrige 1700-tals døre med to fyldinger med riflede indfatninger. Vinduerne, som er hulpostvinduer i forskellige udformninger og som har overfalsede rammer med ældre hjørnebånd og anverfere, den oprindelige ovnplads med vindovnen fra 1700-tallets midte har arkitektonisk værdi.

Den arkitektoniske værdi i vognporten/laden ligger i den simple, men velproportionerede bindingsværksbygning, det udbrudte stråtag og bygningens tillukkede vægge mod vejen.

Læs videre om

• Amtmand Hoppes Bro, Langå
• Frisenvold, Ørum
• Nygade 2-6, Langå

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen