Overgade 19, Odense

Opførelsen af de første bygninger på grunden kendes ikke, men menes at være omkring 1570 eller senere. Fra midten af 1600-tallet afslører en ejerliste, at gården var delt mellem to ejere, der begge var købmænd. I år 1750 beskrives gården igen samlet under en ejer. Den sidste købmandsejer fraflyttede i 1777.

I 1804 blev gården overtaget af Odense Bys fattigvæsen, der i den forbindelse indrettede mindre boliger til fattiglemmer, primært mod Påskestræde samt spindestuer, en væverstue, et snedkerværksted og en kartefabrik i udlængerne. I bygningerne mod Overgade blev der indrettet skolestue og mødelokale. I 1812 blev det besluttet, at alle ubemidlede børn i Odense skulle undervises på fattiggårdens skole. En af eleverne var H.C. Andersen, der havde gratis skolegang, de sidste år han boede i Odense. I facaden mod Påskestræde ses en sandstenstavle til minde om H.C. Andersen.

I 1846-47 blev der bygget en ny og større fattiggård i Vindegade og gården blev dermed solgt på aktion, med det vilkår, at en ny ejer forpligtede sig til at indrykke forhusene mod Overgade af hensyn til færdsel til og fra Nedergade. Dermed fik facaderne mod Overgade sit nuværende udseende.

Den fredede bebyggelse ligger midt i den ældre del af Odense centrum. Bebyggelsen omfatter en række sammenbyggede bygninger mod Overgade, Påskestræde og Adelgade, samt en vestlænge mod naboejendommen. Bygningerne ligger omkring en pigstensbelagt gårdsplads.

Bygningerne er alle opført i bindingsværk i to stokværk, og har generelt en ensartet materiale- og farveholdning. Den østlige del af facaden mod Overgade har grundmuret gadeside, ligesom den nederste etage af hele facaden mod Adelgade. Bindingsværket er udstyret med både dokker, løsholter, bjælkelaget mellem nedre og øvre stokværk ses flere steder, og flere steder er gennemstukne bjælkeender samt sugfjæl under tagudhænget. Mod gården ses flere steder et højt styrterum. Over sorttjærede kampestenssokler er bindingsværket kalket i en okkergul farve, mens tavlene er kalket i jernvitriol. En del af bindingsværket mod Påskestræde og mod Adelgade er malet i dodenkop, og seks fag mod Påskestræde som har hvidkalkede tavl og bindingsværket er rigt med udkraget øvre stokværk, gennemstukne bjælkeender og udskårne rosetter og knægte. Facaden mod Overgade, der er delt i to, og fortsætter i et hjørnefag og tre fag mod Påskestræde, skiller sig tillige ud ved at være pudset og udsmykket med blandt andet hvidkalkede kordon- og hovedgesimser samt en portal med fordakning. Den vestlige del af facaden har tillige refendfuget stueetage og på muren er malet med store bogstaver SLOTSSKRÆDDERIET.

I de pudsede facader ses i stueetagen nyere, store butiksruder samt en nyere butiksdør og en ældre, tofløjet fyldingsdør, begge med overvindue. Mod Påskestræde findes et bredt, gennemgående portrum, der mod gaden lukkes af en ældre, tofløjet fyldingsport og afsluttes af en kraftig trekantsfordakning. Inde i portrummet er bindingsværket hvidkalket. De øvrige døre i anlægget er nyere, men traditionelt udførte fyldingsdøre, hvoraf flere har ruder i den øverste del samt overvinduer. Bygningerne har hovedsageligt torammede vinduer i forskellig størrelse, men også en del korspostvinduer i bygningerne mod Overgade og i den nederste del af facaden mod Adelgade er større vinduespartier med otte rammer og murede sålbænke. Nogle vinduer er ældre, mens andre er nyere, men alle traditionelt udførte. I tagfladerne ses enkelte små støbejernsvinduer og nyere samt små kviste med zinkbeklædte flunker, torammede vinduer, heltage og profilerede trekantfrontoner. Alle vinduer, døre, porten og træværket i kvistene er malet i en støvet, mørkegrøn farve.

I det indre er to butikker mod Overgade, kontorlokaler i stueetagen omkring hjørnet mellem Påskestræde og Adelgade, mens den øvrige del af bygningerne er inddelt i lejligheder på begge etager og enkelte lejligheder i tagetagen. Den resterende del af tagetagen er uudnyttet. Der er få ældre trapper og en del nyere trapper, der dog er udført som traditionelle ligeløbstrapper. Overfladerne i alle bygningerne er hovedsageligt nyere, men følger i store træk en traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, samt nyere fyldingsdøre og forsatsruder ved alle vinduerne. Enkelte steder er overkalkede bindingsværksvægge. I den uudnyttede del af tagetagen ses de oprindelige tagkonstruktioner og i bygningen mod Adelgade er en indvendig fritstående konstruktion af søjler, bjælker og kopbånd på alle etager. Samlet set er bevaret enkelte ældre bræddegulve og ældre bygningsdetaljer i form af vinduernes lodposter, anverfere og stormkroge, få brystningspaneler samt få et- eller tofløjede fyldingsdøre med gerichter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den samlede karrebebyggelse, der bidrager væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde gadeforløb i Odenses gamle bykerne. Denne grund er ligesom mange andre i Overgade relativ stor og forholdsvis regelmæssige, hvilket tyder på, at grundene blev udstykket på et tidspunkt, hvor der kun var spredt eller ingen bebyggelse langs vejen.

Bygningernes ens materialeholdning og deres indbyrdes forhold danner sammen med den ældre pig- og brostensbelægning i gårdrummet et enestående kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes fremtræden som et enestående og velbevaret anlæg, der afspejler en traditionel købmandsgårds bebyggelsesmønster. Gårdens størrelse og det rige bindingsværk vidner om gårdens oprindelige velhavende købmænd. Flere bevarede bygningselementer understøtter fortællingen om anvendelsen til købmandsgård, herunder den brede portåbning, hvorigennem man kunne køre hestevogne til og fra gårdrummet, samt de næsten ubrudte tagflader, der påviser tagrummenes oprindelige anvendelse til opbevaring.

Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af bygningernes facader og materialeholdning, der vidner om deres alder. Det ældste bindingsværk, der stammer fra et tidligere gavlhus, ses mod Påskestræde, hvor rosetter, knægte, udkraget stokværk og gennemstukne bjælkeender er kendetegnet for 1600-tallets renæssance-bindingsværk. For alle bindingsværksfacaderne gælder det endvidere, at de relativt tætte stolper og tømmerets dimensioner er engskarakteristisk for Fyn. Endeligt er de pudsede facader og deres hvide gesimser og øvrige detaljer kendetegnet for bygningskulturen i midten af 1800-tallet.

Ydermere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den hierarkiske opdeling mellem bygningerne, hvor den oprindelige beboelse og de mere repræsentative dele af gården tydeligt træder frem i forhusene mod Overgade og Påskestræde. Dette ses af de store butiksruder, den tættere vinduestakt, det udsmykkede bindingsværk og de pudsede facader med detaljerige gesimser samt af skorstenspiberne. Disse bygninger afviger hermed fra de øvrige sidehuse, der har en mere tilfældig vinduesplacering og det enkle bindingsværk.

I det indre er hierarkiet tillige aflæseligt, idet de få bevarede paneler og døre samt rundposter og en detaljeret hovedtrappe er placeret i de mere repræsentative bygninger, mens der eksempelvis er bevaret en enkel og synlig tømmerkonstruktion i bygningerne mod Adelgade, der oprindeligt blev anvendt som lagerbygning. De ældste dele ses på første etage i det tidligere gavlhus mod Påskestræde, i form af brede fyldingsdøre med kraftigt profilerede 1700-tals gerichter og hængsler samt paneler med barokke fyldinger og i køkkenet findes et spisekammer med revledør. Værdien kan tillige aflæses i den delvist ældre og traditionelle disponering af grundplanen med stuer en suite mod gaden, mens køkkener og badeværelser primært er placeret mod gården.

Arkitektonisk fremtræder de mange bygninger som ét samlet bygningsvolumen grundet den overordnede proportionering, den ens materialeholdning og de store, ubrudte og sammenbyggede tagflader, som afslutter formen klart og præcist. Bygningerne bindes tillige sammen af den gennemgående farveholdning, hvor bindingsværket træder frem, men stadig harmonerer med tavlenes lidt mørkere okker farve og de grundmurede facader mod Overgade. Hertil kommer den ens grønne farve omkring vinduerne, der sørger for at nedtone forskelligheden mellem vinduernes udformning, samt understreger sammenhængen i hele anlægget.

Der tilskrives høj arkitektonisk værdi til de seks fags bindingsværk mod Påskestræde, hvis farvesammensætning er kontrastfuldt og dermed fremhæver de mange detaljer. Den taktfaste stolpebrede med udskårede knægte og rosetter omkring det fremspringende øvre stokværk er elegant og skaber dybde og en detaljerigdom, som forstærkes jo tættere man kommer på. Ydermere relaterer den arkitektoniske værdi sig til facaderne mod Overgade, der er velproportionerede og inddelt af de vandrette refendfuger samt hvidkalkede bånd og gesimser, der sammen med det høje, portalindrammede dørparti gør facaderne markante. Fælles for disse facader er, at deres detaljer træder tydeligt frem i kraft af farvekontrasten til murene.

Læs videre om

• Blangstedgård, Odense
• Gråbrødre Kloster, Odense
• Helvig Hardenbergs Gård, Odense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen