Overgade 64, Odense

Forhuset blev opført i 1847 som en del af en brænderigård, der blev opført af brændevinsbrænder Peder Hansen, og forhuset erstattede en ældre toetages bindingsværksbygning. Det vestlige sidehus, der indeholdt brænderiet, blev fornyet i 1840 som et 15 fag langt og to etager højt bindingsværkshus.

Fra 1880´erne til 1942 var H. Hansens Odense Pølsefabrik hjemmehørende i ejendommen. Fabrikant H. Hansen lod baghusene ombygge i 1898, herunder en større toetages huslænge med beboelseslejligheder langs med Præstestræde sammen med et kedelhus og en mindre fabriksbygning, alle med kælder og loftsplads til lagerformål.

På et fotografi fra 1915 kan det ses, at forhuset stod overpudset og med profilerede indramninger omkring vinduer og døre samt at der var to markante skorstenspiber i rygningen. Endvidere var der i stueetagens vestre del en butiksdør med en tilhørende stor butiksrude og ved siden af disse en hoveddør samt et tredelt vindue.

I 1942 blev Præstestræde nedlagt og ejendommens baghuse langs med strædet blev også revet ned i forbindelse med opførelsen af den nye politigård.

Overgade 64 indgår i gadens husrække. Mod øst er forhuset sammenbygget med nabohuset, mens vestgavlen er fuldt synlig, idet forhuset er adskilt fra nabobygningen af en indkørsel. Bag forhuset er et brolagt gårdrum.

Forhuset er en toetages bindingsværksbygning med en bred gavlkvist mod både gade og gård samt et halvvalmet heltag hængt med røde tegl. I tagfladen mod gaden er to ældre tagvinduer, og mod gården er et nyere ovenlysvindue. Forhuset står på en høj sorttjæret sokkel, der optager gadens svage hældning, bindingsværk og tavl er kalket hvide over stok og sten, og facaderne samt gadesidens trekantfronton afsluttes af en stærkt profileret trægesims. Mod gaden er en ældre, tofløjet fyldingsdør med et krydsopsprosset overvindue. Foran døren ligger en lav granitsten. Mod gården fører en nyere støbt trappe med et smedet værn op til en nyere bagdør, der er udført som en bræddebeklædt fyldingsdør med et opdelt overvindue. Kælderdøren er magen til bagdøren og kældertrappen er af granit. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte nedre rammer, der indvendigt er forsynet med koblede rammer, mens kældervinduerne er ældre en- og torammede vinduer. Alle døre samt kældervinduerne er malet brune, mens vinduerne er malet lysegrå.

I det indre er en ældre grundplan med en forstue og stuer mod gaden samt et trapperum og mindre stuer mod gården. I den smalle forstue fører et par trin op til stueetagens gulvniveau, og i trapperummet står en ældre treløbstrappe med en bred durchsicht. Tagetagen er udnyttet med et stort værelse mod gaden og mindre sekundære rum, herunder et tekøkken, hvor der er skråvægge. Kælderen er indrettet med et par depotrum samt toilet- og badefaciliteter placeret mod gården. På første sal og i tagetagen er der en branddør, som giver adgang til nabobygningen. Forhuset fremtræder med ølandsflisegulv i forstuen og støbte gulve i kælderen, ellers ligger der bræddegulve, som dog mestendels er dækket af væg-til-væg tæpper eller linoleum. Vægge og lofter er pudsede, men lofterne er mange steder gemt bag nedhængte akustikpladelofter. Der er bevaret ældre fyldingsdøre, greb, gerichter og fodpaneler samt indfatninger omkring vinduerne.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Overgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken og dermed er med til at opretholde Odenses middelalderlige bydel og dennes meget helstøbte, historiske kulturmiljø.

Sammen med nabobygningerne giver bygningen et vægtigt modspil til Vor Frue Kirke på den modsatte side af gaden. Opholdet i husrækken, indkørslen mellem forhuset nr. 62 og forhuset nr. 64, er tillige et vidnesbyrd om, at der her tidligere var et smalt stræde, kaldet Præstestræde, som førte hen til Vor Frue Kirkes præstegård.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhusets facade med stilmæssige træk fra klassicismen, hvilket ses i det symmetriske hovedvolumen med halvvalmet gavl ud mod det tidligere stræde. Til forskel fra 1500- og 1600-tallet udnyttede man i 1700- og 1800-tallet udelukkende bindingsværkets konstruktive fordele, hvilket kommer til udtryk i facadernes righoldige brug af tømmer samt i fraværet af stokværksfremspring og udskårne dekorationer. Tillige er korspostvinduerne med opdelte nedre rammer og den tofløjede fyldingsdør med krydsopsprosset overvindue typiske repræsentanter for det klassicistiske stilideal. De to brede gavlkviste, hvoraf gadesidens er udstyret med en markeret trekantfronton med lav hældning, og den høje, profilerede trægesims giver derimod mindelser til barokkens stilidealer.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig den ældre grundplan med forstue og stuer mod gaden adskilt fra trapperummet og de mindre stuer mod gården ved den langsgående hovedskillevæg. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ølandsflisegulvet og trappen i forstuen, hovedtrappen med samtlige detaljer, bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt fyldingsdøre med messinggreb, gerichter og fodpaneler samt indfatningerne omkring vinduerne, der er med til at understrege bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi ved Overgade 64 knytter sig i det ydre til det velproportionerede og enkle bygningsvolumen, der karakteriseres ved anvendelsen af få og simple materialer. Bygningens udsmykning indskrænker sig til gavlkvistens trekantfronton og den profilerede trægesims samt hoveddøren med overvindue. Det overordnede udtryk er solidt og ærligt på grund af den høje sokkel, det regelmæssige, tætte bindingsværk, som er synligt selvom det er kalket over stok og sten, samt den taktfaste vinduestakt, der samles under de stort set udbrudte tagflader.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til det gennemgående trapperum med den imponerende treløbstrappe, der forbinder samtlige etager. Trappens værn og håndliste ender i en elegant snirkel, og med den store åbne durchsicht er trappen et elegant og herskabeligt element i den ellers forholdsvis enkle bygning.

Læs videre om

• Fraugdegård
• Nedergade 7, Odense
• Odense tidl. Tugthus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen